Occulta Scientia
Vil du reagere på denne meddelelse? Tilmeld dig forummet med et par klik eller log ind for at fortsætte.

Occulta Scientia

Et forum dedikeret til diskussion og socialisering indenfor studium og praksis af de okkulte videnskaber
 
ForumforsideNyeste billederSøgTilmeldLog ind

 

 Middle Pillar Exercise (MPE)

Go down 
4 deltagere
ForfatterBesked
Tesposinus
Admin
Tesposinus


Antal indlæg : 1663
Join date : 05/03/09
Age : 43

Middle Pillar Exercise (MPE) Empty
IndlægEmne: Middle Pillar Exercise (MPE)   Middle Pillar Exercise (MPE) Icon_minitimeLør Mar 06, 2010 11:50 am

Hej, alle!

Her har vi endnu en magisk operation fra Golden Dawn traditionen, der er blandt de mest berømte moderne ritualer i den vestlige mysterie traditions ceremonielle magi i dag. Det oprindelige navn på dette ritual er The Middle Pillar Exercise (MPE), men det kaldes ofte af mange moderne magikere for The Middle Pillar Ritual (MPR). Så om I vælger at kalde den A eller B, er helt op til jer selv, men hvis folk snakker MPE eller MPR, så er vi andre alligevel godt med. Wink

Ritualet er qabalistisk orienteret i henhold til Tree of Life (TOL) lærdommene om Universet, så denne magiske operation er under, hvad vi typisk kalder praktisk qabalisme. For at få en bedre forståelse af ritualet, anbefales det, at man tager et lille kig på følgende illustration over TOL, der ikke giver navne, ord eller lign. men blot en billedlig oversigt over denne vigtige glyph indenfor denne specifikke gren af Qabalah:

Middle Pillar Exercise (MPE) Tree_o18
Denne illustration viser TOL overlagt Mikrokosmos (mennesket) med de to piller, Jachin og Boaz. Som I kan se, udgør disse to piller den højre og venstre "søjle" på TOL - Binah, Geburah og Hod er, hvad der udgør Boaz, The Pillar of Severity; Chokmah, Chesed og Netzach udgør den højre søjle, The Pillar of Mercy. I midten ser i The Middle Pillar, eller The Pillar of Balance, der udgør Kether, Tiphareth, Yesod og Malkuth, samt Daath. Daath er teknisk set ikke en sephirah i sig selv. Daath refereres også til som The Abyss, og den er linket mellem The Ethical Triangle og The Supernal Triangle (studér evt. lidt Qabalah for at lære mere om dette, eller stil spørgsmål i Qabalah sektionen her på foraet). Daath er ligeledes linket mellem menneskets bevidsthed og det guddommelige aspekt indeni mennesket - Daath er bevidstheden, og som I kan se, kører en direkte linie herfra og op til Kether. Derfor er Daath af stor betydning.

Når I ser på ovenstående illustration af TOL med dens piller/søjler, så skal I venligst se menneskesilhouetten som havende front mod jer - dvs. hans/hendes ansigt kigger på jer, når I studerer illustrationen. Dette betyder, at sådan som I ser illustrationen nu, så kigger i på Tree of Life. "Ja, det siger da sig selv!", tænker I sikkert. Men det vil give lidt mere mening, når vi i næste indlæg kommer i gang med selve ritualet.

Selve MPE/MPR er en invokation af kræfter fra Kether, Daath, Tiphareth, Yesod og Malkuth og derved også balancen fra Midter Pillen. Udover at forhøje ens bevidsthed gradvist, så lærer denne magiske operation samtidigt magusen at invokere og styre æterisk energi - i første omgang lærer man blot at invokere denne disse æteriske energier/kræfter i form af basis MPR. Senere lægger man The Circulation of the Body of Light (CBL - kan I følge med i alle disse forkortelser? Razz) til ritualet, og derved forøger man ikke kun kraften i selve operationen, men man lærer også at styre den invokerede energi. Udover den naturlige spirituelle udvikling der finder sted ved praktiseringen af MPR, opnår man ydermere en æterisk energi-kontrol, der kommer én til stor gavn senere hen. Men selv hvis man ikke ville gøre brug af æterisk energi styring, er dette lille ritual stadig af utrolig stor gavn for individets udvikling som magus.

Må I nyde godt af denne tilføjelse til jeres "arsenal"! Wink

Tesposinus


Sidst rettet af Tesposinus Lør Mar 06, 2010 6:20 pm, rettet 1 gang
Tilbage til toppen Go down
Tesposinus
Admin
Tesposinus


Antal indlæg : 1663
Join date : 05/03/09
Age : 43

Middle Pillar Exercise (MPE) Empty
IndlægEmne: Sv: Middle Pillar Exercise (MPE)   Middle Pillar Exercise (MPE) Icon_minitimeLør Mar 06, 2010 2:14 pm

THE MIDDLE PILLAR EXERCISE

FØRSTE DEL – MIDTER PILLEN
TRIN 1: Vend 180 grader (drej med urets retning) så du går fra at vende fronten mod øst til at vende fronten mod vest. Træd derfra et skridt tilbage, som trådte du ind i Tree of Life.* Stå med fødderne samlet.
TRIN 2: Visualisér en kugle af brilliant hvidt lys ca. en 15-20 cm. Over dit hoved. Kuglen skal være omtrent på størrelse med en håndbold. Visualisér den skinne med det mest kraftfulde lys, du nogensinde har set, og vid at dette er Kether – Universets højeste eksistens, hvor det guddommelige aspekt i dig selv holder til. Vibrér det guddommelige navn for Kether:

EHEIEH

Vibrér navnet 3-5 gange, og visualisér hvordan denne hvide sfære bliver mere og mere brilliant og lyser skarpere og skarpere for hver vibrering af navnet. Når du vibrerer Eheieh, så føl selve vibrationen komme fra Kether og ud igennem al eksistens.

TRIN 3: Visualisér en slank stråle af samme hvide, brilliante lys som Kether, skyde ned fra sfæren og til din hals-region hvor en ny kugle af lavendel-farvet lys i samme størrelse som tidligere dannes. Nu har du den hvide, brilliante sephirah Kether ovenover dit hoved, og den lavendel-farvede Daath i halsen, begge sammenbundet af den hvide stråle. Vid at Daath er din bevidsthed og din direkte tilknytning af denne til din guddommelige oprindelse. Vibrér nu navnet:

YOD HEH VAV HEH ELOHIM

Vibrér dette 3-5 gange som før (men samme antal som tidligere sephirah – vibrerer du f.eks. 3 gange ved Kether, skal du fortsætte med dette igennem de resterende sephiroth, så der er balance, og én af dem ikke bliver intensiveret mere end de andre) og se hvordan hver vibrering forøger kuglens brillians og skarphed. Føl hvordan vibrationen kommer fra selve Daath og ud igennem hele Universet.

TRIN 4: Se nu den hvide stråle fortsætte fra Daath i halsen til din solar plexus region, hvor den danner en prægtigt skinnende gul sfære på samme størrelse og i samme brillians som de andre. Dette er Tiphareth – selve hjertet i Tree of Life. Føl hvordan denne sephirah balancerer hele TOL og derved hele Universet samt hele dig. Du har nu Kether over hovedet, Daath i halsen og Tiphareth i solar plexus, alle sammenbundet af en stråle af det brilliante, hvide lys fra Kether – resten af Træets oprindelse. Vibrér nu det guddommelige navn:

YOD HEH VAV HEH ELOAH VEDAATH


Vibrér navnet samme antal gange som ved de tidligere sfærer, og visualisér hvordan hver vibrering af YHVH Eloah Vedaath forøger kraften og den brilliansen i Tiphareth. Føl hvordan selve vibrationen kommer fra denne gule, skinnende sfære og ud igennem alt.

TRIN 5: Se nu den hvide stråle skyde videre ned til kønsregionen/skridtet, hvor den danner en kugle af brilliant, violet** lys på samme størrelse som de andre. Dette er Yesod – eksistensplanet heraf er, hvad vi typisk kalder det Astrale Plan. Dette er det første eksistensplan fra det fysiske plan (Assiah – Malkuth) og det er linket mellem det fysiske det ikke-fysiske i dets første form. Vibrér navnet:

SHADDAI EL CHAI

Vibrér navnet samme antal gange som før, og føl hvordan det vibrerer fra Yesod og ud igennem eksistensen.Se hvordan sfæren forøger i brilliant skinnen som før ved hver vibrering af det guddommelige navn. Du har nu fire sfærer etableret – Kether, Daath, Tiphareth og Yesod – sammenbundet af den brilliante, hvide stråle.

TRIN 6: Visualisér nu strålen skyde videre ned til dine samlede fødder, hvor den danner en kugle af sort lys på samme størrelse som de andre. Dette er Malkuth – hvoraf eksistensplanet er det fysiske. Dette er den æteriske ækvivalent af den fysiske eksistens, hvorfra éns egen fysiske eksistens kommer. Vibrér nu navnet:

ADONAI HA-ARETZ

Vibrér navnet samme antal gange som tidligere og føl hvordan navnet vibrerer ud fra den sorte sfære og ud igennem hele Universet. Se hvordan sfærens skinnen bliver mere og mere intens for hver gang Adonai ha-Aretz vibreres.

TRIN 7: Du har nu etableret alle 5 sfærer – Kether, Daath, Tiphareth, Yesod og Malkuth – alle sammenbundet af den slanke, brilliante, hvide stråle af Kethers lys. Stå i mindst et halvt minuts tid (men så længe du har lyst til derudover) og føl den invokerede kraft. Føl kræfterne fra disse sephiroth. Føl balancen fra disse. Føl hvordan du er fyldt med Universets guddommelige kraft, og hvordan du i sandhed som Mikrokosmos er en del af Makrokosmos og vice cersa.

Se illustrationen herunder som eksempel på etableringen af The Middle Pillar.

Middle Pillar Exercise (MPE) Middle10
TREDJE DEL – DET QABALISTISKE KORS
Vend dig nu om igen, så du atter vender fronten mod øst. Træd et skridt tilbage igen, så du ”træder ud” af Tree of Life. Udfør herfra Det Qabalistiske Kors som i LBRP og LBRH for at indikere du har påkaldt Kethers lys og balanceret det i dig.

Operationen er slut!

*Som skrevet i det tidligere indlæg, kigger man på TOL udefra, når man ser på illustrationen, men når man vil anskue TOL indeni sig selv, skal man huske, det er spejlvendt. Dvs. kigger man på TOL udefra, er Boaz (den sorte pille/søjle) til venstre, og Jachin (den hvide pille/søjle) til højre, men når man kigger på træet i sig selv, så er Boaz på éns højre side, og Jachin er på den venstre. Derfor skal man vende mod vest, når man udfører MPE/MPR efter Det Qabalistiske Kors.

**Lærdommen skriver ”violet”, men farver såsom violet, lilla og lign. bliver ofte forvekslet, så lad jer ikke forvirre over farven i min illustration ovenover. Farven jeg har givet, er den korrekte. Grafisk hedder denne RGB magenta, og den er den direkte modsætning af gul – hvilket er hvad G.D. lærdommene siger om violet: Dens komplimentære farve er gul, og den komplimentære farve til gul er violet. Så efter Flashing Color lærdommene er farven, jeg har givet i illustrationen ovenover den korrekte.


Sidst rettet af Tesposinus Lør Mar 06, 2010 6:11 pm, rettet i alt 4 gange
Tilbage til toppen Go down
Tesposinus
Admin
Tesposinus


Antal indlæg : 1663
Join date : 05/03/09
Age : 43

Middle Pillar Exercise (MPE) Empty
IndlægEmne: Sv: Middle Pillar Exercise (MPE)   Middle Pillar Exercise (MPE) Icon_minitimeLør Mar 06, 2010 2:24 pm

Som et par noter til ritualet....

Det er ikke ualmindeligt at føle en summen eller dirren i kroppen, eller sågar lettere svimmelhed, når man udfører Middle Pillar Ritual. Nogle folk oplever dette de første par gange, og andre oplever det hver gang med forskellig intensitet. Det er en kraftfuld invokation, så det er ikke så besynderligt, folk ofte kan føle visse ”særheder”. Føler I dog intet, så tag jer ikke af det, da nogle individer er mere (og nogle mindre) følsomme end andre.

Som I kan se, stemmer selve placeringen af de fem sephiroth i MPR ikke helt overens med illustrationen fra det tidligere indlæg, der viste TOL overlagt mennesket. Den egentlige placering af diverse sephiroth fra TOLs midter pille er som i dette rital – Yesod er i kønsregionen og Malkuth i fødderne.

Her er ellers også lige en lille oversigt over ritualet:

1. Over hovedet, Kether – Vibrér Eheieh
2. I halsen, Daath – Vibrér YHVH Elohim
3. I solar plexus, Tiphareth – Vibrér YHVH Eloah Vedaath
4. I kønsregionen, Yesod – Vibrér Shaddai El Chai
5. I fødderne, Malkuth – Vibrér Adonai ha-Aretz
6. Føl The Middle Pillar og dens kraft
7. Det Qabalistiske Kors

Og en lille oversigts illustration...

Middle Pillar Exercise (MPE) Middle11
Afslut helst altid, efter at have udført MPR, med LBRP og LBRH. Man drager automatisk diverse æteriske energier og eksistenser til sig, når man udfører et ritual som dette, og derfor er det altid at foretrække, man renser området bagefter i form af de fundamentale banishing operationer efter pentagram og hexagram formularerne. Selvfølgelig kan man også blot rense via Vand og Ild i form af grimoire renselser (ved brug af vievand og røgelse), hvis dette er at foretrække. Men hvis man synes godt om at praktisere disse ritualer fra G.D. traditionen, så bruger man naturligvis disse i stedet. Min pointe er, at magiske renselser er magiske renselser.

God fornøjelse med det hele! Very Happy

Tesposinus
Tilbage til toppen Go down
Tesposinus
Admin
Tesposinus


Antal indlæg : 1663
Join date : 05/03/09
Age : 43

Middle Pillar Exercise (MPE) Empty
IndlægEmne: Sv: Middle Pillar Exercise (MPE)   Middle Pillar Exercise (MPE) Icon_minitimeLør Mar 06, 2010 6:10 pm

AVANCERET MIDDLE PILLAR EXERCISE - “CIRCULATION OF THE BODY OF LIGHT”
FØRSTE DEL – MIDTER PILLEN
Udfør MPE/MPR som normalt.

ANDEN DEL – ”CIRCULATION OF THE BODY OF LIGHT” (CBL)
TRIN 1 – Front & Bag Cirkulering: Energien fra Kether der løber ned gennem strålen af hvidt lys, der forbinder alle fem sfærer, render uendeligt ned fra foroven. Før denne guddommelige energi fra Kether op fra Malkuth sfæren, op langs din bagside hele vejen op til Kether. Føl hvordan dette hvide, guddommelige lys føres op igennem den bagerste del af din krop – op langs bagsiden af dine ben, bagsiden af dine lår, langs rygsøjlen, langs nakken, baghovedet og op til Kether sfæren. Føl hvordan det varmer, hvordan det renser dig og fylder dig med Kethers kraft og renhed. Før denne energi op med indånding, og lad visualiseringen følge din indåndings hastighed, så det har steget til Kether, når du har inhaleret fuldt. Når du udånder igen, visualisér da dette hvide lys køre ned igen igennem den forreste del af din krop – ned langs ansigtet, langs halsen, langs brystet, langs maven, forsiden af dine lår, skinnebenene og ned til Malkuth igen ved fødderne. Fortsæt med denne indånding og udånding, og derved stigen af den guddommelige kraft fra Midter Pillen op igennem bagerste del af din krop, og ned, tilbage igen igennem forreste del 3-5 gange.
TRIN 2 – Side Cirkulering: Gør det samme igen som før, men visualisér nu, hvordan energien stiger op langs din højre side med indåndingen og ned langs den venstre med udåndingen. Gør igen dette samme antal gange som den tidligere cirkulering af Lyset. Føl hvordan dette guddommelige Lys varmer dig, renser dig og fylder din eksistens med guddommelig kraft fra Midter Pillen og dens sephiroth.
TRIN 3 – Spiral Stigning: Visualisér Lyset/energien fra Midter Pillen stige fra Malkuth opefter i en deosil (med urets retning) spiral mens du ånder ind. Lad igen opstigningen af denne kraft følge din indåndings hastighed, så energien når Kether, når du har åndet fuldt ind. Ånd så ud naturligt uden nogen visualisering. Gentag dette samme antal gange som de tidligere cirkuleringer med samme følelser som beskrevet.
TRIN 4 – Center Stigning: I den sidste cirkulering her, visualisér da energien stige fra Malkuth sfæren direkte op gennem strålen af samme brilliante, hvide, guddommelige lys med indånding. Føl hvordan selve din eksistens bliver fyldt ud indeni, af denne kraft der stiger op langs søjlen i midten af din fysiske og æteriske krop. Når indåndingen er fuldendt, og energien er steget op gennem din krop langs strålen op til Kether, udånd da og visualisér energien eksplodere i en kaskade af dette lys (som en stor fyrværkeri eksplosion) fra Kether, og de små gnister/gløder fra lyset daler stille ned over dig og varmer dig med deres kraft. Gentag dette samme antal gange som ved de tidligere cirkuleringer.
TRIN 5: Via alle disse gentagne cirkuleringer af Midter Pillens energi, se og føl da hvordan din Sphere of Sensation (din aura) er blevet renset, fyldt med denne kraft og udvidet (se evt. illustrationen herunder som eksempel på auraen etableret i din krop).

Middle Pillar Exercise (MPE) Middle12
Fokuser energi tilbage i Tiphareth for at etablere en helheds balance i selve Midter Pillen.
TRIN 6: Stå her i mindst et minuts tid og føl energien indeni dig og i din aura. Se hvordan din aura lyser og pulserer med denne guddommelige kraft.

TREDJE DEL – DET QABALISTISKE KORS
Vend dig mod øst igen (drej med urets retning), træd et skridt tilbage for at ”træde ud” af Træet igen og udfør Det Qabalistiske Kors som ellers for at indikere du har påkaldt Kethers lys og balanceret det i dig.

Ritualet er slut!
Tilbage til toppen Go down
Tesposinus
Admin
Tesposinus


Antal indlæg : 1663
Join date : 05/03/09
Age : 43

Middle Pillar Exercise (MPE) Empty
IndlægEmne: Sv: Middle Pillar Exercise (MPE)   Middle Pillar Exercise (MPE) Icon_minitimeLør Mar 06, 2010 6:17 pm

Noter samt oversigt til ovenstående avancerede MPR....

Hvis du skal besøge et individ, der er sygt (hvad enten det er smitsomt eller ikke – for at beskytte dig både fysisk og æterisk), deprimeret, eller blot har en deprimerende eller anden negativ effekt på andre, udfør da MPR med CBL først, og visualisér din aura (der er blevet betydeligt vitaliseret og forstærket af CBL) hærde i kanten, så vedkommendes indflydelse ikke kan trænge igennem og påvirke dig negativt på nogen måde.

Det er almindeligt at folk tillige erfarer summen, dirren og/eller svimmelhed under udførelse af CBL, da der her er tale om direkte cirkulering af æterisk kraft/energi fra Midter Pillen indeni magusen, hvilket naturligvis kan være lidt fysisk overvældende for kroppen ind imellem, og derfor føler visse folk ovennævnte symptomer. Dette er på ingen måde negativt, og det er ganske normalt. Igen, hvis nogle af jer ikke føler noget særligt, så skal I endelig ikke bekymre jer. Der er som sagt forskel på folks følsomhed. Nogle ender sågar i ren ekstase under udførelse af MPE/MPR og dets CBL! Med tiden vil I begynde at føle dets kraft på forskellige planer.

Udførelse af dette lille ritual dagligt (der ikke kræver mere end 10-15 minutter), efterfulgt af LBRP og LBRH (der begge sammenlagt varer omkring 10 minutter) er en superb rutine for magusens spirituelle udvikling og derved udvikling af magisk kraft samt generel kontrol over manipulation af æterisk energi. Derfor er det absolut at anbefale, man gør disse tre ritualer til en daglig rutine (såfremt det skulle have éns interesse, naturligvis). Der er også andre æterisk energi invokationer, der tillige er særdeles kraftfulde og værdifulde (som f.eks. Bardons pore-indånding af Den Vitale Væske), men disse kan vi komme til med tiden, hvis det skulle have folks interesse.

Her er oversigten ellers:

1. Udfør MPE/MPR
2. Front & Bag Cirkulering
3. Side Cirkulering
4. Spiral Stigning
5. Center Stigning
6. Fokusér noget energi i Tiphareth for at balancere
7. Føl kraften i dig og i din aura
8. Det Qabalistiske Kors

Må I kun få gode ting ud af disse operationer – hvad enten I vil praktisere dem, eller blot finder studiet heraf interessant. Smile

Tesposinus
Tilbage til toppen Go down
Tesposinus
Admin
Tesposinus


Antal indlæg : 1663
Join date : 05/03/09
Age : 43

Middle Pillar Exercise (MPE) Empty
IndlægEmne: Sv: Middle Pillar Exercise (MPE)   Middle Pillar Exercise (MPE) Icon_minitimeTirs Mar 09, 2010 3:39 pm

Hej, alle!

Som I kan se, har jeg flyttet MPE/MPR emnet til Invokation sektionen, da dette ritual udelukkende er en invokation - en invokation af Midter Pillen fra Tree of Life. Så det var mere passende at have den her, frem for hvor den var før. Håber ikke, dette forårsager nogen unødvendig forvirring.

Smile

Tesposinus
Tilbage til toppen Go down
Fentowers

Fentowers


Antal indlæg : 138
Join date : 11/01/10
Age : 55
Geografisk sted : Gentofte

Middle Pillar Exercise (MPE) Empty
IndlægEmne: Sv: Middle Pillar Exercise (MPE)   Middle Pillar Exercise (MPE) Icon_minitimeTirs Mar 09, 2010 10:30 pm

1000 tak for de udførlige beskrivelser og de super flotte illustrationer T Very Happy - det er alt sammen en fornøjelse både at læse og se på.
Tilbage til toppen Go down
Tesposinus
Admin
Tesposinus


Antal indlæg : 1663
Join date : 05/03/09
Age : 43

Middle Pillar Exercise (MPE) Empty
IndlægEmne: Sv: Middle Pillar Exercise (MPE)   Middle Pillar Exercise (MPE) Icon_minitimeOns Mar 10, 2010 4:06 pm

Rigtig mange tak for de pæne ord, Fentowers! Smile Jeg er bare glad for, de kan bruges til noget.

Jeg syntes, vores praktiske information herinde var lidt manglende, så jeg ville smide lidt basis ind, til de der end måtte være interesseret. Du skal også være yderst velkommen til at gøre det samme, med ting du praktiserer. Jeg ser, du tillige har erhvervet dig Modern Magick af Kraig, så dén sammen med Greers bog skulle give dig rigeligt at arbejde med. Very Happy

Det gælder naturligvis også I andre... smid endelig nogle magiske operationer ind, I praktiserer, så folk der end måtte være interesseret kan praktisere de samme - med mindre, naturligvis, I gerne vil være hemmelighedsfulde omkring det. Det er jo fuldt ud acceptabelt og forståeligt.

T.
Tilbage til toppen Go down
Fullmåne

Fullmåne


Antal indlæg : 352
Join date : 28/08/09
Geografisk sted : Norge

Middle Pillar Exercise (MPE) Empty
IndlægEmne: Sv: Middle Pillar Exercise (MPE)   Middle Pillar Exercise (MPE) Icon_minitimeSøn Mar 14, 2010 1:26 am

Nok et spennende innlegg fra deg T!
Ser jeg har gått glipp av en del mens jeg har vært borte Wink

Flotte ilustrasjoner og utførlig forklart, selv om innholdet er "krevende."
(Oppdager at jeg må gå i gang med å studere Qaballa ved siden av alt det andre, siden jeg tydeligvis har en del hull i mine kunnskaper Rolling Eyes )
Tilbage til toppen Go down
Tesposinus
Admin
Tesposinus


Antal indlæg : 1663
Join date : 05/03/09
Age : 43

Middle Pillar Exercise (MPE) Empty
IndlægEmne: Sv: Middle Pillar Exercise (MPE)   Middle Pillar Exercise (MPE) Icon_minitimeSøn Mar 14, 2010 4:58 am

Mange tak for de pæne ord, Fullmåne. Jeg håber, du kan få noget ud af det hele.

MPE er faktisk slet ikke så krævende, men ja... det kræver lidt studium af Qabalah, specielt omkring Tree of Life, hvis man vil forstå praktiseringen bag ritualet. Har du nogensinde læst Paths of Wisdom af Greer? Dette er én af mine absolut favoritter indenfor studium af Qabalah efter Sepher Yetzirah og derved som set i G.D. traditionen. Denne er absolut at anbefale! Den er let at forstå, og den er ganske omfattende.

T.
Tilbage til toppen Go down
Fullmåne

Fullmåne


Antal indlæg : 352
Join date : 28/08/09
Geografisk sted : Norge

Middle Pillar Exercise (MPE) Empty
IndlægEmne: Sv: Middle Pillar Exercise (MPE)   Middle Pillar Exercise (MPE) Icon_minitimeSøn Mar 14, 2010 1:13 pm

Jeg må med skam bekjenne at Qaballa har jeg ikke de største kunnskapene om.
Det står på listen over saker som jeg skal sette meg nærmere inn i. Mange bøker omtaler litt rundt Qaballa, men ikke utfyllende nok til at jeg vil påberope meg å "kunne noe" om emnet Embarassed

Og nei, jeg har faktisk aldri vært borti Paths of Wisdom.
Skal bestille den så fort økonomien tillater en ny bokbestilling.
Takk for tipset! Very Happy
Tilbage til toppen Go down
Hermit

Hermit


Antal indlæg : 14
Join date : 30/03/12
Age : 45
Geografisk sted : helsingør

Middle Pillar Exercise (MPE) Empty
IndlægEmne: Sv: Middle Pillar Exercise (MPE)   Middle Pillar Exercise (MPE) Icon_minitimeLør Mar 31, 2012 4:11 pm

Tusind tak for den øvelse. Den er god.
Tilbage til toppen Go down
Tesposinus
Admin
Tesposinus


Antal indlæg : 1663
Join date : 05/03/09
Age : 43

Middle Pillar Exercise (MPE) Empty
IndlægEmne: Sv: Middle Pillar Exercise (MPE)   Middle Pillar Exercise (MPE) Icon_minitimeSøn Apr 01, 2012 4:22 pm

Hermit skrev:
Tusind tak for den øvelse. Den er god.
Glad for du kan bruge den. Smile Føl dig endelig fri til at dele personlige oplevelser som resultat af praksis heraf, hvis du skulle føle for det.
Tilbage til toppen Go down
Hermit

Hermit


Antal indlæg : 14
Join date : 30/03/12
Age : 45
Geografisk sted : helsingør

Middle Pillar Exercise (MPE) Empty
IndlægEmne: Sv: Middle Pillar Exercise (MPE)   Middle Pillar Exercise (MPE) Icon_minitimeTirs Apr 03, 2012 10:13 pm

Tesposinus skrev:
Hermit skrev:
Tusind tak for den øvelse. Den er god.
Glad for du kan bruge den. Smile Føl dig endelig fri til at dele personlige oplevelser som resultat af praksis heraf, hvis du skulle føle for det.

Må lige tænke over det iovermorgen når tømmermændene har lagt sig.

Men det kan godt være at jeg har noget.

Noget specifikt du ønsker?
Tilbage til toppen Go down
Tesposinus
Admin
Tesposinus


Antal indlæg : 1663
Join date : 05/03/09
Age : 43

Middle Pillar Exercise (MPE) Empty
IndlægEmne: Sv: Middle Pillar Exercise (MPE)   Middle Pillar Exercise (MPE) Icon_minitimeTors Apr 05, 2012 2:56 am

Hermit skrev:
Noget specifikt du ønsker?
Nope! Hvad som helst du ønsker at dele med andre fra din egen praksis af MPE. Smile
Tilbage til toppen Go down
Sponsoreret inhold





Middle Pillar Exercise (MPE) Empty
IndlægEmne: Sv: Middle Pillar Exercise (MPE)   Middle Pillar Exercise (MPE) Icon_minitime

Tilbage til toppen Go down
 
Middle Pillar Exercise (MPE)
Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Forumtilladelser:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Occulta Scientia :: Magi :: Invokation-
Gå til: