Occulta Scientia
Vil du reagere på denne meddelelse? Tilmeld dig forummet med et par klik eller log ind for at fortsætte.

Occulta Scientia

Et forum dedikeret til diskussion og socialisering indenfor studium og praksis af de okkulte videnskaber
 
ForumforsideNyeste billederSøgTilmeldLog ind

 

 Spirituel Alkymisk Transmutation

Go down 
2 deltagere
ForfatterBesked
Tesposinus
Admin
Tesposinus


Antal indlæg : 1663
Join date : 05/03/09
Age : 43

Spirituel Alkymisk Transmutation Empty
IndlægEmne: Spirituel Alkymisk Transmutation   Spirituel Alkymisk Transmutation Icon_minitimeMan Jun 07, 2010 12:34 pm

Hej, alle!

Jeg beklager meget, jeg har været pænt fraværende på det seneste, men jeg har desværre haft alt for lidt overskud til regelmæssig læsning og postning på foraet – dertil har jeg desuden også forsømt e-mails lidt for ofte pga. dårlig tid. Jeg håber, I alle vil bære over med mig.

Jeg gjorde mig nogle tanker lige nu her, på vej hjem fra arbejde, da jeg sad med nogle alkymiske studier på bærbaren. Jeg blev spurgt for nylig, hvordan man udvikles spirituelt via praktisering af alkymi – hvordan tilknytningen mellem transmutation af substansen i laboratoriet og alkymisten selv fungerer rent teknisk. Jeg tænkte, jeg ville dele dette med jer herinde, og så håbe det måtte gavne nogle af jer. Smile

For at kunne komme ind på en god måde, hvormed vi kan forklare dette, er vi nødt til at kigge på vibrationsloven/vibrationsprincippet. Kan I huske indlægget omkring vibration, der ligger inde i sektionen omkring Universets skabelse? Og kan I dertil også huske, da jeg her i alkymi afdelingen kom med nogle definitioner af alkymi, som var citeret fra diverse individer – hvoraf én af disse definitioner talte om alkymi som værende ”dét at forhøje vibrationer”? Disse ting skal vi en tur omkring...

Alt i Universet består af vibrationer. Alt fysisk, mentalt, emotionelt og spirituelt består af vibrationer. Et fysisk bord, en fysisk kuglepen, et fysisk TV... disse består alle af vibrationer – vibrationer der vibrerer på et sådant lavt niveau, at de næsten virker stillestående, og det er dette, der resulterer i en eksistens værende materiel. Tanker og følelser består af vibrationer – vibrationer der vibrerer så hurtigt, at disse eksistenser overhovedet ikke er fysiske, men de er stadig ligeså virkelige som bordet, kuglepennen og TVet. Æteriske eksistenser er vibrationer der vibrerer så hurtigt og på så højt et plan, at de helt ligger udover den materielle eksistens. Jo mægtigere og tættere på oprindelsen en æterisk kraft/energi er, jo højere er dens vibrationsniveau.

Dette betyder så naturligvis, at metallerne, planterne osv. ligeledes er vibrationer. Alle består de af vibrationer... men ikke de samme. Hver substans hver især vibrerer på forskellige niveauer, hvilket er grunden til, alting er forskelligt og ikke blot samme store grød. En plante vibrerer på et vist niveau, et metal på et højere. Metaller er krystalliseringer af pågældende æteriske energier, og derfor er disse tættere på den oprindelige æteriske eksistens, hvilket derved betyder, de vibrerer hurtigere (dvs. på et højere plan) end f.eks. planter. Men hertil er der ligeledes tale om vibrationsmønstre.

Dette er ikke ulig tangenterne på et klaver. D kan findes igen og igen på klaveret, men de er ikke ens. Den ene er højere eller lavere end den anden, men det er dog stadig samme tone. Dette er også grunden til hvordan forskellige D toner, eksempelvis, kan harmonere med hinanden – fordi det er samme tone, blot på forskellige plan. Jo lavere den er, jo tungere og mere ”materiel” bliver den. Jo højere, jo mere subtil bliver den, indtil den i sidste ende forsvinder ud i intetheden.

Grunden til toner er sådan, er fordi de ligeledes består af vibrationer, da de, præcis som alt andet, er skabt ud af diverse æteriske energier/kræfter. Musik er blot et fantastisk fænomen der arbejder på et sådant plan, at det kan give os et ualmindeligt klart bevis på, hvordan vibrationsloven fungerer igennem hele Universet. Det er ikke uden grund, at okkultister kalder musik for ”Det Universelle Sprog”. Wink

Salix er en plante der kommer fra en æterisk kraft vi kan kalde ”Tone A”. Den vibrerer i A-tonen på et vist niveau. Hertil kommer metallet sølv, der ligeledes vibrerer i A-tonen, men på et højere niveau – dvs. en højere A-tone – end urten. Hertil kommer så Månen, planeten der på samme vis er et produkt af dén æteriske energi, vi kalder ”Tone A”, men Månen er af en endnu højere A-tone. Således kan vi arbejde os op ad stigen indtil vi rammer den oprindelige ”Tone A” kraft, der er så langt fra det materielle plan, at dens tone er udover vores fatteevne.

Præcis som vi finder disse produkter af ”Tone A” ude i Naturen – planterne, metallerne, mineralerne, dufte, musikalske toner, farver, geometriske former, følelser, symboler etc. – således finder vi dem også i os selv, da vi er lige så meget en del af Universet, som det er en del af os. Vi er mikrokosmos af makrokosmos; vi er en del af The All’s sind, og vores sind er en del af denne Universelle eksistens, eller bevidsthed, om man vil. Derfor er der ligeledes ting i os, der er produkter af ”Tone A” kraften, både fysiske, mentale, emotionelle og spirituelle/æteriske. F.eks. er vores kropsvæsker og vores hjerne produkter af denne ”Tone A” eksistens, ligeledes som vores underbevidsthed og instinkter. Derfor skal vi arbejde med medicin, der er af samme vibrationsmønster, eller med andre ord, samme tone, for at bedst muligt påvirke samme tone-relaterede dele af vores indre.

Æterisk er vores Tredje Øje chakra (det sephirotiske center) af ”Tone A”, og derfor er der et direkte link mellem denne og diverse andre ikke-fysiske og fysiske eksistenser. Derfor kan vi påvirke denne chakra ved at meditere over visse toner, med visse symboler i sinde, med visse dufte fra den givne røgelse, visse mineraler osv., osv. Det er ligeledes sådan alkymisk arbejde virker.

Produktet der skabes i laboratoriet og indtages af alkymisten, vil pga. dets høje vibrationsniveau påvirke samme tone i alkymisten – både fysisk og æterisk. Dette udvikler alkymisten spirituelt, da det udvikler hans/hendes givne sephirotiske center/chakra.

Derudover er der naturligvis tale om selve alkymistens operationer i laboratoriet, og hvordan de har indflydelse på hans/hendes udvikling. Dette er i form af spirituel ”gymnastik”, som jeg har nævnt før, der ikke er ulig dét, at udføre fysisk arbejde for at udvikle sig kropsligt. Arbejder man spirituelt, udvikler man ligeledes sin spirituelle eksistens, og idet alkymistens arbejde i laboratoriet kræver hans/hendes spirituelle involvering, er det præcis det samme som en magus’ udførelse af magiske operationer – hvilke ligeledes er spirituelt arbejde.

På det mere specifikke plan er der naturligvis også tale om indflydelse på alkymistens givne sephirotiske center i henhold til det specifikke arbejde, der bliver udført på givne tidspunkt. Så dette bringer spirituel alkymisk transmutation på samme måde som indtagelsen af de alkymiske præparater.

Jeg håber dette indlæg vil komme nogen til gavn, på trods af vi ikke har synderligt mange alkymister herinde. Smile Men som enhver erfaren okkultist vil kunne se, giver dette samtidigt forståelse for specifikt magisk arbejde i form af, eksempelvis, invokation af Elementer, planetariske kræfter etc. – ikke blot med henblik på Thaumaturgisk brug men for dets udviklingsmæssige for magusen.

Tesposinus
Tilbage til toppen Go down
Benefaktor




Antal indlæg : 9
Join date : 08/02/16
Age : 66
Geografisk sted : Nordsjælland

Spirituel Alkymisk Transmutation Empty
IndlægEmne: Sv: Spirituel Alkymisk Transmutation   Spirituel Alkymisk Transmutation Icon_minitimeTors Feb 11, 2016 8:36 am

Beklager at jeg åbner tråden igen. Føler at den er meget vigtigt for forståelsen af det arbejde vi må udføre, uanset hvilket felt vi arbejder udfra, når det gælder esoteriske og okkulte udviklingsarbejde.

Tak for et interessant og lærerigt indlæg, der satte meget på plads for mig. Jeg tror, ligeledes at din forklaring kan forståes af mennesker der er nye ud i de okkulte videnskaber og naturens mystiske skabelse.

Jeg har dog lige et spørgsmål, du sagde:
Æterisk er vores tredje øje chakra ( det sephirotiske center) Er det et bestemt sephira du hentyder til Tesposinus?

Umiddelbart forstår jeg det, du siger som værende Thipheret. Udfra at det er højeste vi kan nå på livets træ i fysisk form og det derfor er her vi først modtager indtryk fra det som er over os. Er det rigtigt forstået.
Tilbage til toppen Go down
Tesposinus
Admin
Tesposinus


Antal indlæg : 1663
Join date : 05/03/09
Age : 43

Spirituel Alkymisk Transmutation Empty
IndlægEmne: Sv: Spirituel Alkymisk Transmutation   Spirituel Alkymisk Transmutation Icon_minitimeSøn Feb 14, 2016 11:59 am

Det er skam helt i orden. Føl du dig endelig frit stillet til at åbne gamle tråde, hvis det er. Smile

Benefaktor skrev:
Jeg har dog lige et spørgsmål, du sagde:
Æterisk er vores tredje øje chakra ( det sephirotiske center) Er det et bestemt sephira du hentyder til Tesposinus?

Umiddelbart forstår jeg det, du siger som værende Thipheret. Udfra at det er højeste vi kan nå på livets træ i fysisk form og det derfor er her vi først modtager indtryk fra det som er over os. Er det rigtigt forstået.

Ikke helt... det Tredje Øje Chakra, Ajna, er relateret Luna (Månen--dvs. Yesod) alkymisk set. Der er visse "moderne" vestlige chakra lærdomme, der tilknytter planeterne anderledes, men alkymisk ser vi meget praktisk på tingene, og eftersom visse alkymiske eliksirer or tinkturer påvirker specifikke chakra, når de indtages, lærer vi naturligvis derigennem hvad de planetariske tilknytninger er i henhold til vores chakra.

Så derfor er det Månen og sølv, der er tilknyttet Ajna. Mht. direkte qabalistisk orientering, er det lidt anderledes mht. vores Sephiroth indeni os selv såvel som hvad angår Kosmos/Eksistensens skabelse og struktur. Men det er lidt en længere snak...

Håber det hjalp en smule, og ikke gjorde tingene endnu mere forvirrende. Ellers spørger du bare igen. Smile
Tilbage til toppen Go down
Sponsoreret inhold





Spirituel Alkymisk Transmutation Empty
IndlægEmne: Sv: Spirituel Alkymisk Transmutation   Spirituel Alkymisk Transmutation Icon_minitime

Tilbage til toppen Go down
 
Spirituel Alkymisk Transmutation
Tilbage til toppen 
Side 1 af 1
 Lignende emner
-
» Spirituel Satanisme
» Formålet - Praktisk Praktisering VS Spirituel Udvikling

Forumtilladelser:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Occulta Scientia :: Alkymi :: Det Spirituelle Aspekt af Alkymi-
Gå til: