Pan er en af mine yndlingsguder. Jeg har lige skrevet en ny bøn til ham, som jeg bruger jævnligt i øjeblikket når jeg knæler foran mit alter:
Store Pan! Hornede Gud! Du er hånden, der skriver. Og papiret hvorpå der skrives. Og blækket på papiret. Men du er ikke tankerne, som det skrevne udtrykker. Det abstrakte, ukonkrete er ikke dig.
Pan løber op ad bjergets stenede side. Gnister flyver fra hans hove. Gedebukkebenene er behårede og stærke. Han er spændstig og utrættelig. Hvad søger han? Kun nuet. Kun det som er . Hans fløjtespil er jævnt og lystigt. Ikke skabt til kontemplation, men til dans.
O Pan! Lad blot en brøkdel af din energi flyde over i mig. Væk lysten i mig når elskoven forestår og giv mig kraften til at tilfredsstille selv den mest krævende partner.
En raslen i løvet, en rislen i bækken forkynder din ankomst. Du ser på os fra alle steder - skjult. Naturens øje, ublinkende, ufravendt, evigt, uden skam. Alt bevæger du, aldrig er du stille.
Mægtige naturgud, tak for din overvældende gavmildhed! Aum. Ha.
Fre Sep 12, 2014 6:44 pm