Som efterspurgt vil jeg lige skrive lidt om mine oplevelser med 'ånden i glasset'. Det er min forståelse at mange ikke har haft den store succes med det, og jeg bliver nødt til at indrømme min egen skepsis over for hvad jeg selv oplevede. Undskyld hvis det bliver en lang smøre.
Det var i forbindelse med projektopgave i niende klasse, at vi havde overemnet 'mødet med det anderledes', og mig og en god ven besluttede os for at arbejde med spørgsmålet om liv efter død, og kontakt med åndeverdenen.
Fordi det jo var en projektopgave med et produkt som endemål, filmede vi det. Jeg har ikke filmen, hvilket jeg fortryder ret meget, da det kunne være spændende at se om man kunne afsløre nogen i at flytte glasset :p På trods af det lidt 'sære' emne endte vi faktisk med at få 10. For at få nogle gode klip til denne film, måtte vi jo spille en helt masse, så det brugte vi meget tid på. 3 af os prøvede hjemme hos mig, hvilket min mor ikke synes var den bedste idé. Vi fandt derfor på at gøre det i skolens kælder, med lyset slykket. Får nogle gange et cringe-attack når jeg tænker på hvad folk må have tænk... Vi havde dog altid 3-4 folk med os, enten fordi de ville kigge på, eller for at have en finger med på glasset. Det rituelle bestod i at tænde et fyrfadslys midt på pladen, og slukke det med et glas. Derefter 30 sekunders stilhed, med lukkede øjne, og fokus på at åbne sig for kontakt. Så ligger man fingrene på glasset, og efter dette spurgte vi "er der en ånd til stede?" og ventede på svar. De første par gange skete der intet overhovedet. De gange vi fik kontakt, blev der iskoldt omkring os
Super stereotypt, men det passer altså. En spændende observation jeg fik gjort mig var, at så snart et spørgsmål relaterede til død, minskedes aktiviteten. Altså kunne vi spørge "hvordan døde du?", "hvornår døde du?" eller "hvor døde du?" og svaret ville være meget langsomt, volapyk, eller stilhed. Synes det er ret interessant, og min umiddelbare forklaring her ville være at ånden ikke ved at den er død...?
Puha, der er så meget, og det er lang tid siden, så nu spytter jeg bare lige nogle af de oplysninger vi fik, ud: til spørgsmålet "hvad hedder du?" fik vi navnene Maren og Dorthe, hvoraf en af dem vist nok havde en søn der hed Kristian (eller noget i den retning). I forbindelse med ham fik vi at vide navnet på en skole, og vist også enten hvordan han døde, eller hvor gammel han var. Dette var eneste gang forbindelsen ikke røg da vi spurgte ind til død. Det var da også hans mor vi havde fat i, derfor tænker jeg at han døde mens hun levede. En af disse kvinder var også skytsånd/engel til en elev på skolen, hvis navn er lidt usædvanligt, og jeg tror stadig jeg er den eneste der vidste at der var en på skolen med det navn(fra min lillebrors klasse). Vi spurgte hvor mange ånder der var på skolen, og fik et svar i retning af 60-70. Synes stadig det er en tosset mængde, og bliver lidt dårlig ved tanken om at den type menneske der har stor nok forbindelse til skolen, til at gå igen dér, er børn. Billedet af legepladsen efter lukketid fyldt med spøgelsesbørn er liiiidt creepy. Kvinderne vi fik fat i kan have været pædagoger/lærere. Såvidt min viden om ånder rækker, kan de vel også stamme fra noget der har lagt på grunden før. Det var nemlig ikke en særlig gammel skole, og årstallet 1924 eller 1922 bliver ved med at vende tilbage til mig, som et af svarene vi fik, kan ikke huske til hvilket spørgsmål.
Som sagt kan det hele forklares med at vi havde en troll iblandt os (hvilket jeg alligevel er taknemmelig for, ellers havde vi nok ikke fået 10 lol), men der er alligevel nogle ting der taler for det spirituelle perspektiv.
1) Kulden. Måske fryser mennesker når de er bange? I så fald ville det forklare hvorfor der
altid bliver koldt når der opstår åndelig kontakt, ligesom der gjorde for os.
2) Hastigheden. Jeg ville ønske at jeg havde filmen, for en af de ting der gjorde det specielt overbevisende var hvor hurtigt og jævnt glasset bevægede sig. Ingen af os havde set noget lignende før, og det væltede ikke en eneste gang. Der var kun én person med, som jeg tror kunne finde på at trolle os, og i så fald ville glasset glide hurtigst i den modsatte retning af ham, hvilket det ikke gjorde. Det gik lige hurtigt og jævnt i alle retninger. (Desuden er han, så vidt jeg ved, fra en kultur/religion der har meget stor respekt for det åndelige)
3) Detaljerne. Hvordan én person skulle være i stand til at sidde der og finde på navnene, detaljerne, osv, fatter jeg ikke. Og hvis man bevæger glasset i flok, hvordan bliver man så underbevidst enige om at skabe sammenhængende ord? Does not compute.
Efterfølgende oplevede jeg skyggefolk-infestationer, nattebesøg og andet godt. Vi endte med at smadre glasset i kælderen et par uger efter, da jeg læste at det var sådan man slap af med 'vedhæng'.
Tors Jan 12, 2017 1:37 pm
