Hej, Draugr!
Magnum Opus (Det Store Værk) er oprindeligt et alkymisk udtryk, der blot senere også er blevet brugt af magikere og relaterede okkultister. Golden Dawn medlemmer var hovedsageligt de, der "populariserede" udtrykket indenfor okkultisme generelt. De benyttede udtrykket fra alkymi, tilknyttet den spirituelle udvikling okkultister søger via deres arbejde.
Magnum Opus i alkymi er skabelsen af De Vises Sten (The Philosopher's Stone) - det ultimative mål i alkymistens arbejde. Dertil er det ligeledes den spirituelle side af Stenen - alkymisten udvikler sig spirituelt igennem arbejdet i laboratoriet, og derved finder spirituel alkymisk transmutation sted, sammen med den alkymiske transmutation der sker i substansen, der arbejdes på. Dette betyder også, at alkymisten der er i stand til at skabe Lapis Philosophorum ligeledes har udviklet sig spirituelt til samme niveau. Sagt med andre ord, så kan man ikke skabe Stenen, før man har opnået det nødvendige spirituelle niveau dertil. Dette er den ultimative "safeguard" i alkymi, og det er ligeledes det primære mål med Magnum Opus. Selve den fysiske Philosopher's Stone er blot den materielle side af det.
Derfor betyder Magnum Opus - The Great Work - i okkultisme generelt, ultimativ spirituel udvikling. Og som du kan se, er dette også satanisternes mening med udtrykket indenfor deres specifikke arbejde.
Håber dette var til lidt hjælp.
Mange venlige hilsner,
Tesposinus