jeg sad her forleden og mediterede, og da jeg var færdig rejste mig op og så videre fik jeg en stærk følelse af at virkeligheden ikke var der. det føltes som et tæppe som jeg ikke kunne fjerne og alligevel følte jeg mig meget tæt på ligesom at bryde den her virkelighed i stykker. det var godt nok underligt. og det fik mig til at tænke er denne realitet bare at fragment a vores samlede fantasi er vi bare resultated af en vores alle sammens tilfældige tanker der danner et mynster, og hvis det er tilfældet hva så ligger vi i tubes som i the matrix eller sover vi, er det at dø i sandhed det samme som at vores bevisthed forlader en drømme verden og vågner op til et eller andet morgenbord i en lille hytte i en anden tidsalder ?
jeg ville bare lige dele med nogen,
Søn Jan 03, 2010 3:26 pm