fantasybøger med hold i?

Hej alle

Ja, lidt åndssvagt lyder det måske nok, at jeg lægger emnet under okkult litteratur, men ikke desto mindre føler jeg at det kan dækkes af den fane.
Sagen er at her indenfor det sidste døgn har jeg kværnet mig igennem en trilogi af Josefine Ottesen. Serien handler om Mira og hedder: 1 - dæmonernes hvisken, 2 - dronningens tåre og 3 - krystalhjertet.
Normalvis læser jeg fantasy udelukkende for de fantastiske verdener som åbner sig i mit sind, men i de her bøger faldt jeg faktisk over noget, som mindede mig om den smule jeg fik læst af the Goetia - lesser key of solomon.
I bøgerne er flere gange beskrevet evokationer af stærke dæmoner med hvordan Mira skal tegne cirkler på jorden - en til hende selv som beskyttelse og en hvori dæmonen bliver fremmanet, og ud fra det jeg kan huske fra the goetia, fik jeg overbevist mig selv om, at Josefine Ottesen måske havde hentet inspiration fra rigtig okkultisme.

Ja, jeg ved ikke om det er interessant for jer, men da jeg ikke selv tør binde an med evokationer, men meget gerne ville lidt tættere ind på livet af det, føler jeg, at de her fantasybøger har givet mig en bedre ide om, hvordan disse kraftige ritualer foregår.
Det var småting som, hvordan hovedpersonen hele tiden sikrede sig, at cirklen om hende var ubrudt uden svage steder, hvordan hun skulle kæmpe mod at lade frygten overvinde hende, når dæmonen stod for hende, og hvordan hun var absolut nødt til at stirre den i øjnene og tale fast og tydeligt for at kunne kommandere med dæmonen, som hele tiden blev gentaget.

Det egentlige spørgsmål... har I oplevet lignende med at få fornemmelser af at en forfatter måske har gravet dybere end til fantasien?
Tror I, at det er noget mange forfattere gør?
Og til jer, som faktisk har erfaring med evokationer XD har jeg læst noget ind i det, som ikke er der, eller er der nogle ligheder mellem det i bøgerne her og de praktiske ritualer, som I udfører?

Nå ja, og uanset hvad kan det anbefales at læse den trilogi den er super god

//Maiken

Det egentlige spørgsmål... har I oplevet lignende med at få fornemmelser af at en forfatter måske har gravet dybere end til fantasien?
Tror I, at det er noget mange forfattere gør?

Kender helt klart den fornemmelse. Jeg har læst serien Jara stavens vandring som er en serie på 9 bøger hvor den første hedder Vølvens datter. Den er i en tid lige omkring vikingerne der plyndrede over alt, men samtidig er der magi i. Det handler om en vølves datter ved navn Siri der gennemgår mange ting. Både normale men også unormale med ånder og fremmede vølver. Der er helt klart blevet gravet i vølver/hekse/natur hekse/shamanernes hverdag med ritualer og anvendelse af diverse lægeurter i Skandinavien.

Den serie er bestemt hver at læse hvis man vil vide noget om de gamle skikke der var dengang Da jeg har selv læst op på det og det jeg har læst i serien er for det meste sandt. Også historisk ^^

Maiken, det lyder til, de bøger du nævnte, ville være ganske underholdende at læse, så jeg tror helt klart, jeg skal have fingrene i dem.

Mht. evokation så lyder det helt klart til, at forfatteren har læst på lektien. Dette lover jeg at kommentere yderligere, når jeg har læst romanerne, du taler om. Goetia - Bog I af Lemegeton Clavicula Salomonis - er helt klart en berømt kilde, når folk vil bruge noget autentisk i bøger, film osv. F.eks. ser man Salomons Pentagram (også vist i Goetia) benyttet som "Devil's Trap" i serien Supernatural. Ligeledes er mange dæmon navne, der er at finde i denne tekst, gengivet i underholdningsindustrien.

Hvad angår andre værker, så er der ligeledes autentiske ting i Harry Potter serien (såsom Nicolas Flamel, The Philosopher's Stone, diverse urter der nævnes, mytologi, tekniske betegnelser, latinske udtryk etc.). Jeg har ofte funderet over, om J.K. Rowling vidste mere om okkultisme, end hun egentlig har fortalt i interviews, og at hun så blot brugte denne viden til at skabe et fantasi universe, der ikke nødvendigvis tilknyttede sig virkelighedens okkulte verden, da det primært var underholdning, hun havde i tankerne, da hun morede sig selv med at skrive historien.

Nu har jeg ikke læst synderligt mange okkulte romaner, da en del af dem ikke er betydeligt gode, men jeg har overvejet at læse romanen The Alchemyst - The Secrets of the Immortal Nicholas Flamel. Dog aner jeg ikke, om den er pap eller fremragende, så det vil tiden vise. Men indtil videre vil jeg i hvert fald prøve disse Josefine Ottesen bøger an.

T.

Hei
Nå det er da godt at høre, at jeg ikke er helt på vildspor
Det lyder spændende med vølverne Fate, jeg tror jeg giver mig i kast med den i næste ferie hehe

I forbindelse med Harry Potter bøgerne fandt jeg denne lille hyggelige hjemmeside.
Tænkte den kunne være spændende for nogle af jer: http://www.harrypotterforseekers.com/

Den trækker lighedstegn mellem Harry Potter historien og "The Alchemical Wedding of Christian Rosycross".

Jeg husker godt at have læst en artikel engang omkring sammenligningen mellem Harry Potter og Chymische Hochzeit Christiani Rosencreutz anno 1459 (Chymical Wedding of Christian Rosenkreuz). Hvor det dog er sandt, at der er visse ligheder mellem Harry Potter sagaen og alkymisk symbolik (eksempelvis er der et par ting i The Book of Lambsprinck... ), og de ting i historien, der er taget fra reel okkultisme, så tror jeg ikke, J.K. Rowling er gået i så dybe detaljer mht. historien, at hun har skabt en okkult allegorisk tekst i form af en roman serie, som de indikerer på siden hvortil linket fører. De har fanget meget, men de dribler så lidt for langt med bolden derfra, efter min mening.

Jeg er dog ret overbevist om, at hun har studeret en del omkring de okkulte videnskaber - hvis ikke med henblik på research til serien, så via personlig interesse på ét eller andet tidspunkt i hendes liv. For på trods af det hele er et fantasy univers, så er der for meget autentisk til, hun ikke kunne vide noget som helst om emnet. Hun har også selv på et tidspunkt nævnt, at hun havde lært en del del om de okkulte videnskaber med henblik på serien - især indenfor alkymi (noget hun udtrykkede en personlig interesse for).

Hvor vidt denne interesse hun så end måtte have for det esoteriske strækker, er ikke til at vide...