Paracelsus Research Society/Paracelsus College

Venter i spenning!!!

me 2

PARACELSUS RESEARCH SOCIETY
(Paracelsus College)

Igennem det sene 19. århundrede og det tidlige 20. tog opfattelsen af, hvad alkymi egentlig var, en skarp drejning. Det har altid været svært for ”almindelige” mennesker at kunne beskæftige sig med de okkulte videnskaber, idet opfattelse af logikken i disse er tilbageholdt for individer, vis sind ikke er tilstrækkeligt ”åbent”, for hvad der ligger udover det fysiske plan. Derfor har mennesker igennem ”moderne” tid udviklet en forfærdelig tendens til at gerne ville ”mentalisere”, hvad der ellers ikke er omfattet af de fysiske videnskaber. Heriblandt kom den berømte psykiater Carl Gustav Jung og hans personlige interesse i alkymi.

Jung dannede en hypotese om alkymiens farverige illustrationer, og disses formåen at ”tale til menneskets sind”, hvilket resulterede i, han mere eller mindre konkluderede, at denne ældgamle okkulte videnskab måtte være en gammel, mysterie-præget form for psykologi og udvikling af sindet. Ifølge Jung var alkymiens tale om destillation, albifikation, muliplikation; dens referencer til Den Grønne Løve, De Vises Sten, Ouroboros; dens brug af begreber som vitriol, alkahest, archaeus osv., udelukkende metaforisk for diverse mentale processer og bearbejdelse af menneskets psyke.

Denne ”teori” blev naturligvis (desværre) hurtigt accepteret af adskillige mennesker, da dette pludselig gjorde noget så mystisk og mærkværdigt som alkymi mere forståeligt, og knap så skræmmende idet denne kunst pludselig ikke havde noget at gøre med uhyggelige, ikke-fysiske ting såsom ånden, sjælen, livet i fysisk stof og lign. Så denne hypotese om alkymi var vidt accepteret og sågar betragtet som værende ”sandhed” i forholdsvis lang tid.

Indtil en dag...

I 1960 i USA udkom en lille bog ved titlen The Alchemist’s Handbook, skrevet af en vis Frater Albertus, og denne var hvad, der ville sætte sandheden om alkymi på plads igen. Frater Albertus, vis rigtige navn var Albert Riedel, var en praktiserende alkymist fra Salt Lake City, Utah, som oprindeligt lærte om alkymisk praksis via hans medlemsskab i AMORC (Ancient Mystical Order Rosae Crucis), og videreudviklede det igennem hans personlige studier af gamle alkymiske tekster, som henad vejen blev forståelige for ham via hans eget alkymiske arbejde og derved spirituelle udvikling (dette var meget samme process Jean Dubuis gennemgik).


Her var der en mand, der havde studeret og praktiseret alkymi som henvist i gamle lærdomme, og han opnåede sjovt nok samme resultater, hvorom lærdommene talte. Derfor var det naturligvis sørgeligt for et individ som Frater Albertus, der havde dedikeret størstedelen af sit liv til denne kunst & videnskab, at skulle høre på en psykiaters ”lærdomme”, der både var langt fra korrekte og dertil absolut ikke baseret på førstehåndserfaring men ren og skær spekulation, som værende ”sandheden om alkymi”. Dette er den typiske fortælling om, hvorfor Frater Albertus skrev klassikeren The Alchemist’s Handbook – for at rette på på folks misforståelse af alkymi, en misforståelse baseret på en psykiaters teorisering om et emne, hvorom vedkommende vidste stort set intet.

Denne bog var det første moderne, offentligt tilgængelige værk, der rent faktisk underviste læseren i PRAKTISERING af alkymi, og derved demonstrerede for folk, at Jungs ”åbenbaring” om kunsten var intet andet end vås udsprunget af hans personlige idéer. Bogen var ganske tynd (124 sider), og omhandlede kun plante alkymi – alkymi lærlingens begyndelsesstadie – men var det første værk af slagsen, og var derfor et mindre gennembrud for alkymi entusiaster. Den dag i dag er titlen at finde på enhver alkymists bibliotek, også på trods af der den dag i dag er endnu bedre bøger tilgængelige vedrørende plante alkymi. Den gennemgik basal spagyrics i ”udvinding” af plantens Mercury, Sulfur og Salt, som var folks første offentlige introduktion til, hvordan alkymistens arbejde foregik i laboratoriet.

Frater Albertus’ ekspertise blev hurtigt efterspurgt, og i 60’erne grundlagde han Paracelsus Research Society (PRS), som ville blive én af de førende organisationer i vor tid indenfor undervisning af alkymiens hemmeligheder. Organisationen underviste i syv niveauer/”klassetrin”. Hvert niveau omfattede et intenst to ugers seminar, hvori der blev undervist hver dag, dagen igennem, og ingen kontakt med omverden var på det højeste anbefalet, så man kunne lade sig falde dybt i de alkymiske studier. Når de 14 dage var overstået, og folk gik hver til sit, var det påkrævet, at de dedikeret studerede og praktiserede de lærdomme, de havde modtaget i løbet af ”seminaret”. Dette skulle de gøre i ét år, hvorefter næste ”seminar” så blev tilgængeliggjort (såfremt man havde udført arbejdet, naturligvis), og hvilket foregik på samme måde.

Således stod det på i hele syv år, før man havde opnået at lære, alt hvad PRS havde at give. Organisationen ændrede senere navn til Paracelsus College (PC), men i 1984 døde Frater Albertus, og derefter faldt organisationen fra hinanden, da der ikke var nogen udset til at videreføre den. Dens lærdomme er dog blevet forholdsvis genoplivet i Australien under navnet Paracelsus College af én af Frater Albertus’ tidligere elever.


Den dag i dag eksisterer organisationen ikke længere som så, men en stor del af de højest respekterede moderne alkymister at finde nu er tidligere elever af PRS/PC, og viderefører dens alkymiske lærdomme på deres egne måder:

Robert Allen Bartlett har skrevet to af de bedste bøger tilgængelige om alkymi, og han underviser tillige i intense alkymi seminarer i USA. Han deltager også ofte i konferencer og lign., hvor han bliver inviteret til at holde foredrag om alkymi.


Hans Nintzel (da han var i live) grundlagde den berømte Restorers of Alchemical Manuscripts Society (RAMS), der stadig eksisterer i dag, og arbejdede med studiu og, derefter maskine-afskrivning samt oversættelse af gamle alkymi tekster, der enten var stort set umulige for ”offentligheden” at komme til, idet de lå gemt væk på museer og lign., eller også blot var særdeles svære at læse pga. f.eks. gammel håndskrift, der kræver en specialists øjne.


Israel Regardie var en anden velkendt personage indenfor det okkulte samfund, der blev elev af Frater Albertus, efter han oprindeligt havde stædigt fulgt Jungs imbecile påstande om alkymi, men derefter blev omvendt ganske hurtigt, da han fik lejlighed til at møde og tale med Albertus og læse hans The Alchemist’s Handbook.

Eftersom der stadig var elever af PRS/PC, der desværre ikke havde fuldent deres studium af alkymi via organisationens lærdom, søgte de hektisk efter en anden mester eller organisation at gå til. Nogle af dem blev undervist videre af gamle PRS/PC elever, der havde fuldent deres studium, og andre havde hørt tale om en fransk organisation ved navn Les Philosophes de la Nature (LPN - se dette), som skulle være endnu mere omfattende end Albertus’ lærdomme i kunsten. Derved blev mange tidligere elever af PRS/PC elever af LPN, hvilket ydermere dannede grundlag for etablering af denne organisation i USA under navnet The Philosophers of Nature (PON).

Tesposinus

Lidt ekstra billeder til indlægget ovenover...

T.

Flott tråd, T!

Spændende læsning og hvor ville det være godt at få fat i materialet til sådanne kurser. Jeg vil se at få fat i Frater Albertus bog du nævner og studere den nøje.