Well... Hvad type er jeg - ja, jeg kan jo tage det sidste jeg lige har skrevet på facebook - så giver det et lille billede af hvem, hvad i skal flygte fra
Men vil først lige fortælle:
I er alle smukke, perfekte, vidunderlige mennesker og jeg elsker jer alle - (Elsker og give mig selv komplimenter)
For JEG er alt der eksistere - og alt der eksisterer er ingenting.
Fra Facebook - God læsning:
Roger Claudio, er vist med i hvilken retning du ville med det du sagde.
Citat fra Alkymisternes hemmeligheder:
Opgaven med af få defineret selve stofs natur var central for at kunne gøre fremskridt i begge retninger. Også om dette emne havde de græske filosoffer meget at sige, for hvis universet - som de hævdede - var en samlet helhed, måtte alt i denne helhed være sammensat af en enkelt grundsubstans.
Citat slut.
Hmm.... Filia Sofia (Kærlighed til visdom):
Kan alt i universet forklares med matematik som Phythagoras mente? Det tyder det på kigger man på alt der er til - og alt der er til er så at sige intet fysisk men udkommet fra sindet. Well, det hellige geometri viser jo faktisk vejen til at alt er baseret på matematik.
Dertil ender jeg på samme vurdering som tidligere begået, hvis alt er ingenting, da alt fremkommer ud fra sindet og sindet er alt og så at sige ingenting. Diverse er jeg ingenting, og alligevel er jeg alt der eksistere fordi vi alle er af samme sind - altså er jeg alt der er - og samtidig er jeg ingenting. Hvorledes er det muligt?
En hurtig tanke og den bedste pædagogisk fremgangs måde jeg kan give til folket for simpel forståelse er denne. Tag et computer spil som The sims - alt i denne verden er ingenting, enig? Intet er fysisk, det ved vi - og det kan de fleste vist være enige om. Men samtidig eksistere en verden for Personen der lever i denne virtuelle verden, lad os kalde ham Plato. Hvorledes at alt er ingenting kan Plato begå sig i at lave alt vi selv kan i vores egen kendte "virkelige" verden. Givet er Plato's verden lavet ud fra matematikken, men dette vil Plato aldrig opleve for han ser ikke verdenen som hvad den i grunden er, men som hvad Programmøren af spillet har valgt. Plato i spillet ser altså en farve i stedet for en program kode, han dufter og opfatter ting ud fra simpel matematik og deraf program kode. Plato er en del af programmeringen og er altså en del af hele programmet, og selvom vi tilfører en hustru til Plato, Mariam - er de begge af samme program og der kan altså kun udfostres et JEG og aldrig et VI. De vil tro de er individuelle måske, ligesom vi tilsyneladende tror i denne "virkelige" verden. Men de kan aldrig være individuelle for de hører sammen og er forbundet med hele programmet og dette program er det som alt er skabt af. Tid eksisterer kun hvis det er defineret, uendelighed vil kun forgå er der defineret en start og en slutning, det gode vil ikke kunne eksisterer uden et defineret ondt... Plato og Mariam har det altså ganske godt i deres virtuelle verden, de lever under de rammer vi har opsat - og med tiden vil deres intellekt overgå vores, og spørgsmålet - hvad er meningen med livet og hvem, hvad og hvor er de, vil blive en søgen for dem. De vil aldrig sande, at "de" blot er matematisk information programmeret med hensigten på at underholde en anden ligeså matematisk opbygget verden... Det som jeg ser som virkelighed er blot kode, jeg er altså ingenting - JEG er opbygget af ingenting, og den ingenting er alt det jeg omgås og kender til.
Så hvad er meningen med livet? Well... Spørgsmålet må vel være, hvorfor tror du som person at denne verden er mere virkelig end den som vi kan se i et spil? Det blot et spørgsmål om tid før vi selv kan opbygge kunstig intelligent der overgår vores egen menneskelige. Når vi kigger på universet og verdenen vi lever i, er alt baseret på matematik, og ligeså er vi (Jeg).
Hvorfor tror jeg så at JEG er gud? Fordi når jeg siger JEG, mener jeg alt - tilsyneladende var det lidt for kedeligt at være til uden fastsatte rammer - så jeg begyndte at lave en verden med en begyndelse, tid, følelser og slutning. Dertil tilføjede jeg egoet som holder sandheden i skjul, om at JEG kun er til, jeg skabte frygt for uden dette ville intet af det virke virkeligt. Jeg skabte en illusion af et frit valg, som aldrig har eksisteret. Jeg lever i en verden som man kunne tro var en illusion, men da alting er intet, kan det givet aldrig være en illusion.
Eller måske er vi (Jeg) bare som den verden vi kan lave i the sims, blot underholdning for en anden verden, igen er disse skabere blot programmeret af matematiske formler, igen af andre skabere... Verden på verden, af ingenting efter ingenting - mine veje er valgt, og acceptere jeg det blot - er jeg kommet langt. Et ego forlades, en opfattelse af at jeg og alt jeg ser er ingenting - kan sandheden måske fremkomme?
Galskab er defineret ud fra at noget er normalt - og hvad er så defineret som normalt, og hvem har valgt dette er normalt og ud fra hvilke øjne?
Hmmm... Men hvis Jeg er alt, og jeg ser med had på andre - er det mig selv jeg ser på. Deraf må jeg elske alle, for hvem vil hade sig selv! Men kan jeg fravriste mig ting jeg ved - som jeg mener ikke burde værre? Spørgsmålet er om jeg egentlig ikke frygter, at slippe rammerne der er tilsat mit sind.
Well, som med alt andet vil jeg udvikle mig dag for dag, i tidens ingenting. Hvis der var en mening med livet, var meningen nok at jeg skulle finde at der ingen var.
MVH Gutte