Ville lige lægge denne tekst ind som er skrevet af Frans af Assisi i 1225.
Glem at den er kristen, hvis du har noget imod denne religion, og så læg mærke til at det handler om Solen, Månen og elementerne (selvfølgelig fra religiøs side)
"Allerhøjeste, almægtige, gode Herre,
Din er al Ære, Lov og Pris og al Velsignelse,
Dig alene, du Højeste, tilkommer de,
og intet Menneske er værdig at nævne dig!
Lovet være du, Herre, med alle dine Skabninger,
især Herr Broder Sol,
som skaber Dag, og du oplyser os ved ham,
og han er skøn og straalende med stor Glans,
paa dig, du Højeste, er han et Billed!
Lovet være du, Herre, for Søster Maane og Stjernerne,
paa Himlen har du skabt dem, klare og kostelige og skønne.
Lovet være du, Herre, for Broder Vind
og for Luften og Skyerne og godt Vejr og al Slags Vejr,
hvorved du opholder alle dine Skabninger.
Lovet være du, Herre, for Søster Vand,
hvilken er saare nyttig og ydmyg og kostelig og kysk.
Lovet være du, Herre, for Broder Ild,
ved hvem du oplyser Natten,
og han er skøn og liflig og kraftig og stærk.
Lovet være du, Herre, for vor Søster, Moder Jord,
som opholder os og bærer os
og frembringer alskens Frugter og farvede Blomster og Græs..."
De sidste tre vers er ikke med, i disse taler Frans af Assisi om døden. Teksten er skrevet et lille års tid før han døde.
Håber ikke det gør noget at jeg valgte at dele denne tekst med jer
I må gerne kommenterer den eller skrive hvis noger falder jer ind
Med hilsen
LKN