Occulta Scientia
Vil du reagere på denne meddelelse? Tilmeld dig forummet med et par klik eller log ind for at fortsætte.

Occulta Scientia

Et forum dedikeret til diskussion og socialisering indenfor studium og praksis af de okkulte videnskaber
 
ForumforsideNyeste billederSøgTilmeldLog ind

 

 Nutidens Alkymister

Go down 
ForfatterBesked
Tesposinus
Admin
Tesposinus


Antal indlæg : 1663
Join date : 05/03/09
Age : 44

Nutidens Alkymister Empty
IndlægEmne: Nutidens Alkymister   Nutidens Alkymister Icon_minitimeLør Dec 25, 2010 7:46 am

Hej, alle!

Jeg syntes, jeg ville lave en lille samling over nogle af de største og/eller mest velkendte alkymister den dag i dag, eftersom nogle af fortidens adepti, såsom Flamel, Paracelsus, Geber etc., blev listet i samlingen over fortidens store okkultister, i en anden tråd fundet i billedsektionen.

Håber det vil blive fundet interessant af nogle. Smile

Tesposinus


Sidst rettet af Tesposinus Lør Jan 21, 2012 7:12 am, rettet 1 gang
Tilbage til toppen Go down
Tesposinus
Admin
Tesposinus


Antal indlæg : 1663
Join date : 05/03/09
Age : 44

Nutidens Alkymister Empty
IndlægEmne: Sv: Nutidens Alkymister   Nutidens Alkymister Icon_minitimeLør Dec 25, 2010 7:55 am

JEAN DUBUIS

Nutidens Alkymister Jean_d12
Jeg har allerede skrevet en hel del om Jean Dubuis her på foraet i tråden omkring Les Philosophes de la Nature samt dén der omhandlede hans bortgang tidligere i år, så jeg vil blot her dække denne mægtige mand kort. Han grundlagde organisationen, LPN, i 1979, der blev én af de mest eftertragtede organisationer indenfor studium, praktisering og undervisning af alkymi i dag. Han havde selv, ved hans død, studeret og praktiseret alkymi i mere end et halvt århundrede, og var derved én af de mest erfarne alkymister i vor tid. Flere af hans elever bærer hans lærdomme videre, og alkymister verden over studerer og praktiserer ihærdigt efter hans hele 132 lektioner i kunsten!

Som nævnt før i foroven omtalte tråd, er Hr. Dubuis mit absolut største forbillede indenfor alkymisk studium & praksis! Very Happy


Sidst rettet af Tesposinus Lør Jan 21, 2012 7:29 am, rettet i alt 3 gange
Tilbage til toppen Go down
Tesposinus
Admin
Tesposinus


Antal indlæg : 1663
Join date : 05/03/09
Age : 44

Nutidens Alkymister Empty
IndlægEmne: Sv: Nutidens Alkymister   Nutidens Alkymister Icon_minitimeLør Dec 25, 2010 8:03 am

FRATER ALBERTUS

Nutidens Alkymister Frater11

Frater Albertus, vis rigtige navn var Albert Riedel (ofte staves Reidel af amerikanere, pga. deres udtalelse af det tyske efternavn), er et særdeles velkendt navn indenfor alkymi i "moderne" tid. Han var forfatteren af klassikeren, The Alchemist's Handbook, og grundlæggeren af organisationen, Paracelsus Research Society - PRS (senere omdøbt til Paracelsus College). Mange af de store navne i dag indenfor alkymi har været elever af PRS (og/eller den franske organisation, LPN), og nogle fortsætter stadig Albertus' lærdomme i samme ånd som PRS med årlige kurser, der strækker over 2 uger. Robert Allen Bartlett, der har skrevet to af de bedste offentligt tilgængelige bøger om alkymisk praksis, var elev af Frater Albertus og gennemførte hans 7-årige alkymi studium. Han giver årlige kurser på meget samme måde, som hans lærer gav folk i sin tid. Mange andre kendte navne indenfor de okkulte videnskaber i dag, har været elever af Albertus - heriblandt Francis Israel Regardie.


Sidst rettet af Tesposinus Tors Mar 12, 2015 1:50 am, rettet 1 gang
Tilbage til toppen Go down
Tesposinus
Admin
Tesposinus


Antal indlæg : 1663
Join date : 05/03/09
Age : 44

Nutidens Alkymister Empty
IndlægEmne: Sv: Nutidens Alkymister   Nutidens Alkymister Icon_minitimeLør Dec 25, 2010 8:14 am

PATRICK BURENSTEINAS

Nutidens Alkymister Patric10

Patrick Burensteinas er én af de "tavse" alkymister fra Frankrig, der er forholdsvis ukendt udenfor alkymiske cirkler - i modsætning til eksempelvis Frater Albertus, Fulcanelli og andre lign. individer, der er ganske velkendte navne, selv udenfor det alkymiske samfund. Patrick Burensteinas var oprindeligt fysiker, der en dag kom over nogle gamle alkymiske tekster (mere præcist, François Jollivet-Castelot's værk La Vie et l'Âme de la Matière, Stoffets Liv og Sjæl), hvori han fandt nogle yderst interessante påstande omkring Universet, livet og fysisk stof, som han besluttede sig for at kigge nærmere på. Han forsøgte sig derfor med nogle alkymiske eksperimenter, som endte med at give ham resultater, han som fysiker ikke kunne finde nogen forklaring på. Dette endte med at udvikle en seriøs interesse indenfor alkymien, som hurtigt resulterede i sand lidenskab herindenfor.

Den dag i dag har Burensteinas praktiseret alkymi i mere end 25 år, og han er en sand adeptus alkymist! Han har givet nogle af de mest letforståelige hemmeligheds-afsløringer af alkymiske lærdomme skjult i Kristen gotisk arkitektur, siden Fulcanelli's bøger herom, og Burensteinas har, mere end én gang, skabt De Vises Sten gennem én af Via Sicca metoderne af The Star Regulus of Antimony, efter samme instrukser som er at finde i denne gotiske arkitektur. Burensteinas har samtidigt været lærling enten under én enkelt alkymist, eller også som medlem af en hemmelig orden af alkymister, men om dette vides stort set intet, idet han er meget hemmelighedsfuld heromkring.


Sidst rettet af Tesposinus Tors Mar 12, 2015 1:50 am, rettet i alt 4 gange
Tilbage til toppen Go down
Tesposinus
Admin
Tesposinus


Antal indlæg : 1663
Join date : 05/03/09
Age : 44

Nutidens Alkymister Empty
IndlægEmne: Sv: Nutidens Alkymister   Nutidens Alkymister Icon_minitimeLør Dec 25, 2010 8:20 am

JACK GLASS

Nutidens Alkymister Jack_g10
Jack Glass var oprindeligt elev af Frater Albertus' PRS, og gennemgik hans 7-årige kursus hele to gange! Han var tidligere instruktør for alkymi kurset, Rosenkreuzer ordenen AMORC gav deres elever, sammen med Russell House. De udførte en del seminarer både "privat" såvel som i forbindelse med den amerikanske LPN afdeling (som Russ House var medlem af og senere blev direktør for). Jack Glass var yderst velkendt indenfor det amerikanske alkymiske samfund, og mange nutidige alkymister såsom Hans Nintzel, Mark Stavish m.fl. havde modtaget undervisning fra ham via hans seminarer.

Han gik bort for et par år tilbage. Præcis hvornår ved jeg desværre ikke, men jeg skal tage rede på det og opdatere denne sektion til den tid.


Sidst rettet af Tesposinus Søn Apr 24, 2011 8:32 am, rettet i alt 3 gange
Tilbage til toppen Go down
Tesposinus
Admin
Tesposinus


Antal indlæg : 1663
Join date : 05/03/09
Age : 44

Nutidens Alkymister Empty
IndlægEmne: Sv: Nutidens Alkymister   Nutidens Alkymister Icon_minitimeLør Dec 25, 2010 1:02 pm

RUSSELL HOUSE

Nutidens Alkymister Russel12
Som nævnt foroven, var Russell House oprindeligt medlem af LPN, og blev udnævnt direktør for den amerikanske afdeling i 90'erne. Han forblev direktør for PON indtil organisationen lukkede ned. Russ begyndte hans praksis indenfor alkymi med at opsøge PRS i 1984 og påbegynde deres studier. Men desværre gik Frater albertus bort kort tid senere, og organisationen begyndte at falde sammen, idet man ikke vidste, hvem der skulle tage sig af den og føre den videre. Herfra hørte Russ tale om en fransk organisation (Les Philosophes de la Nature), som han derefter opsøgte og blev medlem af for at fortsætte hans alkymiske studier.

Russ har givet adskillige alkymi seminarer igennem årene, både igennem LPN men også for AMORC sammen med Jack Glass. Han har i forbindelse med LPN tillige givet seminarer i USA sammen med Jean Dubuis.


Sidst rettet af Tesposinus Fre Okt 28, 2011 8:40 pm, rettet i alt 4 gange
Tilbage til toppen Go down
Tesposinus
Admin
Tesposinus


Antal indlæg : 1663
Join date : 05/03/09
Age : 44

Nutidens Alkymister Empty
IndlægEmne: Sv: Nutidens Alkymister   Nutidens Alkymister Icon_minitimeLør Dec 25, 2010 3:32 pm

MANFRED JUNIUS

Nutidens Alkymister Manfre10
Manfred Junius, forfatteren bag klassikeren, The Practical Handbook of Plant Alchemy (nu genudgivet under titlen Spagyrics), er et velkendt navn i nutidens alkymiske samfund, da denne bog er at finde på stort set samtlige alkymisters bogreol! Intet mere omfattende værk er blevet offentligt udgivet omkring plante alkymi, og bogen er lige så uvurderlig i dag, som den var da den først blev udgivet for mere end 30 år siden. På trods af at LPN lærdommene er meget mere omfattende indenfor det vegetabilske arbejde, refererer de alligevel stadig til Junius' bog, hvilket absolut siger noget om dens kvalitet og autoritet indenfor feltet.

Junius blev undervist i alkymi af en mand ved navn Augusto Pincaldi, blev produktionsleder for spagyrics hos Australerba Laboratories i Australien og var én af de første mennesker i dag, der bragte en sammenhæng mellem den indiske ayurveda tradition og alkymi på bane - en bold som Robert Bartlett har driblet videre med.
Tilbage til toppen Go down
Tesposinus
Admin
Tesposinus


Antal indlæg : 1663
Join date : 05/03/09
Age : 44

Nutidens Alkymister Empty
IndlægEmne: Sv: Nutidens Alkymister   Nutidens Alkymister Icon_minitimeLør Dec 25, 2010 3:49 pm

PATRICE PARTAMIAN

Nutidens Alkymister Patric11
Den franske alkymist, Partrice Partamian, er endnu et navn der ikke er specielt kendt udenfor alkymiske cirkler. Han er endda ikke specielt kendt indenfor alkymiske kredse udenfor Frankrig, men i hans hjemland (og til alkymister bekendte med Frankrig og dets rige alkymiske historie) var han en ganske velkendt figur indenfor denne vores ædle kunst & videnskab. Han var oprindeligt lærling under den franske alkymist, Armand Barbault (et navn fra "fortiden" der straks er mere internationalt kendt), og fulgte dennes metode af alkymisk jord/tørv.

Partamian gik beklageligvis bort i en alder af blot 59 for kort tid siden. Detaljerne heromkring er jeg stadig usikker på, men jeg er i færd med at finde mere information.


Sidst rettet af Tesposinus Søn Feb 20, 2011 1:32 pm, rettet 1 gang
Tilbage til toppen Go down
Tesposinus
Admin
Tesposinus


Antal indlæg : 1663
Join date : 05/03/09
Age : 44

Nutidens Alkymister Empty
IndlægEmne: Sv: Nutidens Alkymister   Nutidens Alkymister Icon_minitimeLør Dec 25, 2010 6:28 pm

FULCANELLI

Nutidens Alkymister Fulcan10
Først vil jeg gerne beklage, at dette billede ikke er lidt mere "detaljeret", men sagen er så simpel, at der ikke eksisterer nogle billeder eller portrætter af nogen art (af hvad man ved, i hvert fald) af den berømte franske alkymist, Fulcanelli. Der er ikke meget, jeg kan skrive om denne adeptus, da der vides næst til intet om ham andet end hans værker. I 1926 blev en bog udgivet med titlen Le Mystère des Cathédrales (Katedralernes Mysterier), og til denne var tillagt forfatternavnet Fulcanelli - et navn der egentligt er et alkymisk ordspil. Bogen har siden da været anerkendt af alkymister som en tekst af en sand mester, pga. hans tydelige forståelse for, og "insider viden" i alkymi. Bogen var én af slagsen, og bragte verden uhyggeligt intime detaljer af alkymisk symbolik skjult i Kristen gotisk arkitektur - bl.a. i Notre Dame i Paris. Denne information bragte samtidigt med sig detaljer omkring fuldførelsen af Magnum Opus, men så omhyggeligt skjult i forfatterens vendinger, hentydninger og referencer, at kun andre alkymister med betydelig viden og erfaring indenfor kunsten ville kunne "bryde koden", så at sige.

I 1930 blev bogen efterfulgt af en anden i samme ånd: Les Demeures Philosophales (Filosoffernes Boliger), der fik lige så stor opmærksomhed fra det alkymiske samfund, og rygterne lød, at der ville komme en tredje og sidste bog i "serien" (bærende titlen Finis Gloriae Mundi). Men manuskriptet hertil, som var givet Fulcanelli's lærling, Eugène Canseliet, blev inddraget af Fulcanelli, og intet blev set til teksten derefter. Det mentes af Canseliet, at bogen åbenbart indeholdte så mægtige hemmeligheder, at Fulcanelli besluttede sig for, den var for farlig at give til offentligheden.

På trods af den minimale mængde konkrete viden der er at finde omkring den mystiske Fulcanelli, er der dog alligevel yderst interessante ting i forbindelse med alkymisten, man kan finde her og der.


Sidst rettet af Tesposinus Tirs Jan 04, 2011 1:58 pm, rettet 1 gang
Tilbage til toppen Go down
Tesposinus
Admin
Tesposinus


Antal indlæg : 1663
Join date : 05/03/09
Age : 44

Nutidens Alkymister Empty
IndlægEmne: Sv: Nutidens Alkymister   Nutidens Alkymister Icon_minitimeLør Dec 25, 2010 6:35 pm

EUGÈNE LÉON CANSELIET

Nutidens Alkymister Eugane10
Den eneste lærling den berømte og mystiske Fulcanelli havde (ifølge visse udsagn), Eugène Canseliet - født 1899, gik bort 1982. Han skrev indledningerne til begge hans lærers udgivede værker, og udgav selv flere forskellige bøger på fransk om alkymi. Der er desværre ikke meget, der siges om Canseliet, udover at han var Fulcanelli's lærling - hvilket i sig selv gør ham tilstrækkelig betydningsfuld, pga. hans lærer værende en sand mester alkymist med en åbenbar, betydelig viden og erfaring indenfor kunsten.

Rent faktisk er der adskillige småting i historierne om den mystiske Fulcanelli, der tyder på, han underviste flere individer end blot Canseliet i alkymi, men det har altid været Canseliet, der har været kendt som "lærlingen".


Sidst rettet af Tesposinus Man Dec 27, 2010 3:55 pm, rettet 1 gang
Tilbage til toppen Go down
Tesposinus
Admin
Tesposinus


Antal indlæg : 1663
Join date : 05/03/09
Age : 44

Nutidens Alkymister Empty
IndlægEmne: Sv: Nutidens Alkymister   Nutidens Alkymister Icon_minitimeLør Dec 25, 2010 7:14 pm

ROBERT ALLEN BARTLETT

Nutidens Alkymister Robert11
Robert Allen Bartlett er indenfor de sidste par år blevet et ganske velkendt navn indenfor det moderne alkymiske samfund, igennem udgivelse af hans to bøger, Real Alchemy - A Primer of Practical Alchemy og The Way of the Crucible, to sande mesterværker indenfor alkymisk litteratur - især Real Alchemy! Robert var elev af Frater Albertus hos Paracelsus Research Society, og gennemgik det 7-årige kursus givet dér. Samtidigt var han ved at tage hans bachelor i kemi på universitetet, hvilket blev efterfulgt af hans udnævnelse af Frater Albertus til Kemikerleder for Paralab - et alkymisk research institut under PRS.

Robert fører de alkymiske lærdomme fra Frater Albertus videre i samme stil som PRS via hans Spagyricus institut, hvor han giver ugelange kurser i alkymi. Han udfører derudover også diverse "løse" alkymi forelæsninger og seminarer.


Sidst rettet af Tesposinus Man Dec 12, 2011 5:33 pm, rettet i alt 2 gange
Tilbage til toppen Go down
Tesposinus
Admin
Tesposinus


Antal indlæg : 1663
Join date : 05/03/09
Age : 44

Nutidens Alkymister Empty
IndlægEmne: Sv: Nutidens Alkymister   Nutidens Alkymister Icon_minitimeSøn Dec 26, 2010 7:08 am

HANS NINTZEL

Nutidens Alkymister Hans_n11
Endnu et medlem af Frater Albertus' PRS alumni, Hans Nintzel var en mand med en umættelig lidenskab for alkymi, og udover at have været elev af PRS blev han også senere involveret i LPN, og deltog aktivt i seminarer afholdt af denne organisation i USA. Nintzel gav selv adskillige forelæsninger og seminarer om alkymi, men det han er absolut mest kendt for i de alkymiske cirkler er grundlæggelsen af Restorers of Alchemical Manuscripts Society (RAMS) - en organisation dedikeret til opsporing, indsamling og renskrivning af alkymiske manuskripter, som så blev distribueret indenfor det alkymiske samfund. På trods af Hans Nintzel's bortgang i år 2000 eksisterer RAMS stadigvæk, nu under navnet RAMS Digital Library, hvor det stadig er muligt at erhverve sig deres samling af gamle alkymiske dokumenter på DVD-Rom. Denne samling er én af de mest imponerende, og består af adskillige værker, der ikke kan findes i maskinskreven udgave noget som helst andet sted - bl.a. en udgave af Flamel's berømte Book of Abraham the Jew.

Det moderne alkymiske samfund skylder Hans Nintzel meget pga. tilgængeligheden af gamle alkymiske studiematerialer via hans RAMS organisation.
Tilbage til toppen Go down
Tesposinus
Admin
Tesposinus


Antal indlæg : 1663
Join date : 05/03/09
Age : 44

Nutidens Alkymister Empty
IndlægEmne: Sv: Nutidens Alkymister   Nutidens Alkymister Icon_minitimeSøn Dec 26, 2010 5:56 pm

MARK STAVISH

Nutidens Alkymister Mark_s10
Mark Stavish er en til dels kendt karakter på internettet, indenfor engelsktalende (eller blot engelsk-forstående) alkymiske cirkler, idet han har skrevet en del artikler om alkymi, som er blevet postet på diverse hjemmesider. Han har den dag i dag også udgivet en enkelt bog om alkymi, der er ganske okay - The Path of Alchemy.

Stavish har længe været involveret i de esoteriske studier, og er i dag Director of Studies i en organisation ved navn Institute for Hermetic Studies (IHS). Hans påbegyndelse alkymisk studium, startede med Frater Albertus' bog, hvilket ledte ham til at opsøge PRS i 1986. Dette var dog efter Albertus' død, og under organisationens kollaps. Men dette endte med at sætte ham i forbindelse med folk, der talte om den franske organisation, LPN. Stavish kontaktede organisationen, men hørte ikke fra dem i et pænt stykke tid, indtil han en dag modtog en invitation til et seminar. Derfra trillede bolden.

Stavish har siden da studeret LPN lærdommene og deltaget i diverse seminarer og workshops afholdt af Jean Dubuis, Patrice Maleze, Jack Glass og Russell House. I dag underviser han selv i forskellige alkymi-seminarer og forelæsninger.


Sidst rettet af Tesposinus Fre Mar 06, 2015 4:05 pm, rettet i alt 4 gange
Tilbage til toppen Go down
Tesposinus
Admin
Tesposinus


Antal indlæg : 1663
Join date : 05/03/09
Age : 44

Nutidens Alkymister Empty
IndlægEmne: Sv: Nutidens Alkymister   Nutidens Alkymister Icon_minitimeLør Jan 01, 2011 6:00 pm

ROGER CARO

Nutidens Alkymister Roger_10
Nu er meningen med denne lille tråd ikke at give en hel biografi over disse nutidige alkymister, men blot en kort oversigt over nogle af de mest velkendte og/eller største navne, så jeg vil ikke gå i dybe detaljer omkring Roger Caro, da der er for meget at fortælle omkring hans orden, hans tilknytning navnet Kamala-Jnana og andet. Lad det nøjes med at være sagt, at han er mest velkendt i det moderne alkymiske samfund for hans værk, Tout le Grand Œuvre Photographié - The Entire Great Work Photographed - en tekst der, sensationelt, inkluderede farve-fotografier af hele udførelsen af Magnum Opus efter Cinnabaris Vejen!!

Kort fortalt, Roger Caro var den sidste Stormester af Rosenkreuzer Ordenen Frères Aînés de la Rose+Croix, eller F.A.R.+C. (Rosen+Korsets Ældre Brødre), der fremstillede De Vises Sten via metoden idag populært kaldet F.A.R.+C.'s Via Cinnabaris (Way of Cinnabar, eller Cinnabar Path på engelsk). Der er meget hemlighedskræmmeri omkring de mekaniske detaljer bag Ordenens metode, og flere af dens medlemmer der arbejder via denne i dag, holder stadig stramt om disse hemligheder. Information om denne Vej blev givet af Roger Caro igennem visse udgivelser af Ordenens officielle papirer og bøger skrevet af dens Adepti, men dette i god, traditionel stil, de gamle alkymiske tekster taget i betragtning: med en pæn mængde tvetydighed og "decoding" grundet alkymisternes strenge attitude om, man skal gøre sig fortjent til Naturens/Kosmos' hemligheder, og man skal ikke kaste perler for svin! Yderligere detaljer omkring disse lærdomme cirkulerer kun blandt en mere "connected" gruppe alkymister--med andre ord, individer der ved, hvor de skal lede, hvem de skal henvende sig til og samtidigt det at kende én, der kender én, der kender én... Wink

Personligt har jeg selv stor interesse for F.A.R.+C.'s Cinober Vej; denne sammen med Antimon Vejen, Acetat Vejen og Mutus Liber Vejen er mine "favoritter", hvis man kan sige det sådan.


Sidst rettet af Tesposinus Fre Mar 06, 2015 4:20 pm, rettet i alt 5 gange
Tilbage til toppen Go down
Tesposinus
Admin
Tesposinus


Antal indlæg : 1663
Join date : 05/03/09
Age : 44

Nutidens Alkymister Empty
IndlægEmne: Sv: Nutidens Alkymister   Nutidens Alkymister Icon_minitimeSøn Jan 02, 2011 7:16 am

PATRICK RIVIÈRE

Nutidens Alkymister Patric12

Patrick Rivière er et andet velkendt fransk navn i det moderne alkymiske samfund. Han var personlig elev af Canseliet, én af Fulcanelli's "lærlinge", og har skrevet bøger om Fulcanelli og hans formodede identitet. Rivière har også medvirket i alkymi dokumentar programmer, givet forelæsninger og lign. Han var bl.a. ét af navnene, der deltog i den franske dokumentar, L'Alchimie - Science et Mysticisme. Billedet ovenover er et screenshot fra omtalte program.


Sidst rettet af Tesposinus Ons Mar 11, 2015 12:23 pm, rettet 1 gang
Tilbage til toppen Go down
Tesposinus
Admin
Tesposinus


Antal indlæg : 1663
Join date : 05/03/09
Age : 44

Nutidens Alkymister Empty
IndlægEmne: Sv: Nutidens Alkymister   Nutidens Alkymister Icon_minitimeFre Jan 20, 2012 2:42 pm

PATRICE MALEZE

Nutidens Alkymister Patric11
Patrice Maleze er tidligere medlem af LPN, var nær ven med grundlæggeren Jean Dubuis og fungerede som hans tolk, når Hr. Dubuis gav workshops, forelæsninger og lign. til de ikke-fransk talende medlemmer af organisationen. Patrice's interesse for det esoteriske begyndte, da han var dreng, og dette ledte med tiden hen til lidenskab for alkymi, hvor han begyndte med at ihærdigt studere Fulcanelli's og Eugène Canseliet's tekster. Han blev senere medlem af LPN, da denne oprettedes, og har været med gruppen fra start til slut; Patrice har i dag mere end 25 års erfaring med alkymisk studium & praksis, og er én af de mest garvede alkymister i vor tid. Han har givet diverse internationale workshops og seminarer indenfor alkymi; han blev sidste år inviteret til at give en forelæsning til International Alchemy Conference (IAC), hvor han gav en RIGTIG interessant fremlæggelse af Cyliani's Via Humida til Lapis Philosophorum! Billedet ovenover er fra denne begivenhed.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Patrice er endnu ét af mine forbilleder indenfor alkymisk studium & praksis! Smile


Sidst rettet af Tesposinus Lør Jan 21, 2012 7:30 am, rettet i alt 2 gange
Tilbage til toppen Go down
Tesposinus
Admin
Tesposinus


Antal indlæg : 1663
Join date : 05/03/09
Age : 44

Nutidens Alkymister Empty
IndlægEmne: Sv: Nutidens Alkymister   Nutidens Alkymister Icon_minitimeFre Jan 20, 2012 3:00 pm

STEVE KALEC

Nutidens Alkymister Steve_10
Endnu et tidligere medlem af LPN (i dette tilfælde, den amerikanske afdeling - PON) er canadieren Steve Kalec, som ydermere er AMORC medlem og har været igennem 40 år, og fungerer som ordenens Grand Councilor i Canada. Steve er et velkendt ansigt i LPN "cirklen", og han har siden organisationens dage selv givet forelæsninger, workshops og lign. om alkymi. Han har skrevet adskillige papirer om Kunsten, og han er grundlægger af det velkendte Yahoo forum Alchemystica. En lille oversigt Steve har skrevet, om et fantastisk spændende seminar om Flamel Vejen som Patrice gav for nogle år tilbage hjemme hos ham selv, kan man læse på dette link.
Tilbage til toppen Go down
Tesposinus
Admin
Tesposinus


Antal indlæg : 1663
Join date : 05/03/09
Age : 44

Nutidens Alkymister Empty
IndlægEmne: Sv: Nutidens Alkymister   Nutidens Alkymister Icon_minitimeOns Jul 30, 2014 9:56 am

Nutidens Alkymister Dsc01610
Til trods for at disse fem herrer, allerede er blevet nævnt individuelt tidligere i denne tråd, syntes jeg, de tillige burde præsenteres her side om side, da det er så rart at se, hvordan alkymist Brødre fra diverse baggrunde samles og derfor ses i flok.

Yderst til venstre står Patrice Maleze, på hans venstre side Russell House, på Russ' venstre side Mark Stavish; yderst til højre er Steve Kalec og forrest på billedet er Jack Glass.

Fotografiet her har jeg fået af Steve; han tog det (sammen med en masse andre) under Patrices "Flamel Path" seminar afholdt hjemme i hans private laboratorium.
Tilbage til toppen Go down
Tesposinus
Admin
Tesposinus


Antal indlæg : 1663
Join date : 05/03/09
Age : 44

Nutidens Alkymister Empty
IndlægEmne: Sv: Nutidens Alkymister   Nutidens Alkymister Icon_minitimeOns Mar 11, 2015 12:38 pm

FRANÇOIS JOLLIVET-CASTELOT


Nutidens Alkymister Franyo10
Det absolut mest berømte billede af François Jollivet-Castelot, arbejdende i hans laboratorium

Det er ved at være længe siden, der er sket noget i alkymi sektionen, så jeg tænkte, jeg vill putte lidt mere i denne tråd. Og hvad bedre end at genoplive den med François Jollivet-Castelot.

Castelot (1874-1937) var en fransk okkultist og alkymist, der var forholdsvis "berømt" i det franske alkymi-samfund, men han var sågar alt andet end en ukendt karakter udenfor hans hjemlands grænser; grundet hans store bidrag til alkymisk studium & praksis, såvel som hans involvering med Rosenkreuzer Ordenen AMORC, har de fleste amerikanske alkymister ligeså stort kendskab til manden som de europæiske.

Castelot var grundlægger af og president i organisationen Société Alchimique de France (Frankrigs Alkymiske Samfund), hvorigennem han tillige dannede og udgav bladet Rosa Alchemica (der skiftede navn op til flere gange, tidligere kendt under titlen L'Hyperchimie og senere La Rose+Croix). Han havde tilknytninger den berømte franske okkultist Gérard Encausse, bedre kendt som Papus, og den velkendte okkultist og Rosenkreuzer (grundlægger af l'Ordre Kabbalistique de la Rose-Croix--Den Kabbalistiske Rosen-Kors Orden) Stanislas de Guaita.

François Jollivet-Castelot skrev diverse papirer og artikler, såvel som længere tekster indenfor alkymi og emner relateret dertil--listen værende alt for lang til at gengive i helhed her--hvoraf de mest fremstående er de fire bøger La Vie et l'Âme de la Matière (Stoffets Liv og Sjæl), Comment on Devient Alchimiste (Hvordan Man Bliver En Alkymist), La Science Alchimique (Den Alkymiske Videnskab) og La Médecine Spagyrique (Spagyrisk Medicin). Han var især kendt for at arbejde ihærdigt på at forklare for de mindre alkymi-kyndige, via fysisk og kemisk terminology, hvordan alkymi rent faktisk manifesterede rent materielt--via syn på den æteriske energi manipuleret i alkymisk arbejde, og hvordan denne manifesteres kemisk og fysisk, hvordan alkymisk transmutation fungerer på subatomarisk niveau mm.

Han demonstrerede rent faktisk også egentlig transmutation af grundmetaller til guld for åbent publikum, og han insisterede gentagne gange på, at hans resultater skulle analyseres af respekterede kemikere og fysikere. Dette skete dog aldrig, eftersom daværende videnskabsmænd enten a.) troede at alkymister blot var en folk små-gale tosser, der ikke anede, hvad de lavede, og derfor ikke kunne tages seriøst; eller b.) var bange for, at denne veluddannede mand (med baggrund indenfor fysik og kemi), rent faktisk var fuldstændig reel, og vis alkymiske arbejde derfor ville vende hele det "moderne" videnskabelige samfund på hovedet! Som noget ygerligere omkring mandens bedrifter ejede den amerikanske alkymist og Rosenkreuzer Orval Graves (der var den oprindelige instruktør i AMORC's alkymi kursus i 1940erne, hvoraf den berømte Frater Albertus oprindeligt var elev) en diamant, der var blevet fremstillet af Castelot via alkymi.

Denne yderst interessant franskmand døde sørgeligvis i 1937 i en bilulykke, men hans værker er stadig tilgængelige den dag i dag, og studeres ihærdigt af mange nutidige alkymister.
Tilbage til toppen Go down
Sponsoreret inhold





Nutidens Alkymister Empty
IndlægEmne: Sv: Nutidens Alkymister   Nutidens Alkymister Icon_minitime

Tilbage til toppen Go down
 
Nutidens Alkymister
Tilbage til toppen 
Side 1 af 1
 Lignende emner
-
» Attention Alkymister På Foraet!!!

Forumtilladelser:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Occulta Scientia :: Alkymi :: Generelt-
Gå til: