Invokation af dæmoner?

Nu mener mange magikere at det er farligt at lade en dæmon træde ind i kroppen på magikeren, men er der ikke også en fordel ved det? Kan man ikke kommandere en dæmon til at tage kontrol over ens krop uden den skaber problemer? Vil man ikke få hurtigere kræfter? Jeg er så svag for tiden at jeg overvejer at forsøge at få en dæmon eller anden ånd til at tage kontrollen over min krop mens jeg ikke selv har kræfter.

hvis du selv er svag i forvejen er det måske en lidt dårlig ide at lade noget gå ind og overtage din krop. Da det jo ikke er sikkert at du har kræfterne til at kontrollere det

SilvaVirus skrev:

hvis du selv er svag i forvejen er det måske en lidt dårlig ide at lade noget gå ind og overtage din krop. Da det jo ikke er sikkert at du har kræfterne til at kontrollere det

Men hvis jeg befaler dæmonen i Guds navne kan jeg så ikke kontrollere den selvom jeg er svag? Det er min opfattelse af alle ånder såsom engle, dæmoner og elementaler rummer mere end mennesket både kræfter og viden, men alligevel kan de hidkaldes fordi menneskets bruger Guds navne.

Med fare for at lyde fordømmende, synes jeg, at du tager den "nemme" løsning, hvis du gør alvor af det der...
"åh nej, jeg har det hårdt og kan ikke overskue det, så jeg lader en potentielt farlig åndelig entitet overtage hele mit liv indtil jeg gider leve det igen"

Beklager, det var det jeg tænkte, da jeg læste dit indlæg, og jeg skal nok holde tilbage med den slags udmeldinger for fremtiden, men det er nu engang min holdning.

Og hvis du nu er svag, hvorfor så ikke hidkalde en dæmon og kommandere den til at give dig styrke? Jeg er ret sikker på at jeg læste om en, der kunne det i Goetia i sin tid...

Igen, jeg beklager min lidt hidsige udtalelse, men kunne ikke finde en pæn måde at formulere det på, jeg håber ikke, du tager det alt for ilde op.

Moonlight_tiger skrev:

Med fare for at lyde fordømmende, synes jeg, at du tager den "nemme" løsning, hvis du gør alvor af det der...
"åh nej, jeg har det hårdt og kan ikke overskue det, så jeg lader en potentielt farlig åndelig entitet overtage hele mit liv indtil jeg gider leve det igen"

Beklager, det var det jeg tænkte, da jeg læste dit indlæg, og jeg skal nok holde tilbage med den slags udmeldinger for fremtiden, men det er nu engang min holdning.

Og hvis du nu er svag, hvorfor så ikke hidkalde en dæmon og kommandere den til at give dig styrke? Jeg er ret sikker på at jeg læste om en, der kunne det i Goetia i sin tid...

Igen, jeg beklager min lidt hidsige udtalelse, men kunne ikke finde en pæn måde at formulere det på, jeg håber ikke, du tager det alt for ilde op.

Det er sådan jeg har det. Jeg har ikke kræfter til noget som helst og så er livet intet værd.

Som et venligt ment råd, så lad være at tage den nemme løsning.
Jeg har været der, jeg har siddet i et hjørne i fosterstilling og grædt og følt mig magtesløs og været helt alene i verden (eller følt mig sådan i hvert fald), men hver gang er det lykkedes mig at rejse mig, tørre tårerne væk og hive mig selv ud i hverdagen. Jeg har klistret et falskt smil på og klaret dagligdagen, og pludselig en dag, så vendte det.
Ikke uden hjælp - jeg var på medicin i tre år for at komme igennem depressionen - men det vendte. Uden dæmoner, uden magi. Det kommer, men man er nødt til at kæmpe for det

Moonlight_tiger skrev:

Som et venligt ment råd, så lad være at tage den nemme løsning.
Jeg har været der, jeg har siddet i et hjørne i fosterstilling og grædt og følt mig magtesløs og været helt alene i verden (eller følt mig sådan i hvert fald), men hver gang er det lykkedes mig at rejse mig, tørre tårerne væk og hive mig selv ud i hverdagen. Jeg har klistret et falskt smil på og klaret dagligdagen, og pludselig en dag, så vendte det.
Ikke uden hjælp - jeg var på medicin i tre år for at komme igennem depressionen - men det vendte. Uden dæmoner, uden magi. Det kommer, men man er nødt til at kæmpe for det

Jeg har ikke nogen decinderet depression. Jeg er blot svag for tiden.