Hej Gospodarica!
Jeg skal med glæde gøre mit bedste, for at give din kæreste lige hvad han har brug for! Men... desværre er der ingen gode bøger om alkymi tilgængelige på dansk. De er alle på engelsk, fransk og tysk, så jeg håber, du vil tage dig tid til at hjælpe ham. Eller skal han være velkommen til at spørge løs herinde, og så skal jeg med glæde, hjælpe alt det jeg kan. Det er jeg sikker på, de andre herinde også vil.
Der er op til fem bøger, som jeg synes, man skal læse, hvis man vil have en god og grundig introduktion til alkymi, og samtidigt rigeligt med praktiseringsmateriale. Men den absolut bedste af dem alle, og det ultimative valg hvis man KUN skulle vælge én enkelt titel er uden tvivl:
Real Alchemy - A Primer of Practical Alchemy af Robert Allen Bartlett.
Denne bog er den bedste offentligt tilgængelige tekst om alkymi, jeg nogensinde har læst!! Den er utroligt nem at forstå, og så giver den direkte praktiske instrukser i diverse alkymiske operationer fra de mest basale i plante alkymi til de mest avancerede i mineral alkymi. Bogen beskæftiger sig godtnok primært med det praktiske og sekundært med det teoretiske. Men på trods af dette formår Bartlett at give lige præcis den mængde alkymisk teori og filosofi, der skal til for at forstå alkymi tilstrækkeligt til at kunne praktisere det fuldt ud. Og disse er ligeledes forklaret på hans dejlige let-forståelige måde.
En anden bog som jeg absolut vil anbefale sammen med
Real Alchemy er klassikeren
The Practical Handbook of Plant Alchemy af Manfred Junius. Original titlen er out-of-print nutildags, men den er blevet genoptrykket af et andet forlag og med en ny titel, men indholdet er stadig nøjagtigt det samme:
Spagyrics - The Alchemical Preparation of Medicinal Essences, Tinctures, and ElixirsDette værk er den mest komplette tekst nogensinde udgivet offentligt om plante alkymi! Den giver ALT arbejdet i planteriget (med undtagelse af den vigtige "Ens", af en ukendt grund - men dette giver Bartlett), og i de mest omhyggelige detaljer man kan forestille sig. Dette gør dog også, at selv om plante alkymi er hvor enhver alkymist starter hans/hendes arbejde, så er denne bog ikke begyndermateriale som så. Indholdet ER begynder materiale, men bogen er så detaljeret at den kan være svær at forstå, idet den er voldsomt teknisk. Det er Bartletts bog også, men på en meget mere forståelig måde for uerfarne. Derfor synes jeg personligt, at man bør starte med Bartletts,
Real Alchemy. For efter man har forstået plante alkymi godt og grundigt via denne bog, bliver informationen i Junius' værk langt lettere at forstå. Men idet plante alkymi er stedet hvor enhver alkymist starter, er Junius' bog meget værdifuld, og man bør investere i den tidligt i ens alkymi studier og praktiseringer!
En anden bog jeg synes er vigtig, er en ganske ny titel. Tag dig endelig ikke af, at titlen lyder lidt "idiotisk". Der er en god grund til det, som du får i selve introduktionen.
The Complete Idiot's Guide to AlchemyDenne bog af Dennis William Hauck (en forholdsvis berømt personage i det moderne alkymi-samfund) er en rigtig god introduktion til, hvad alkymi er og hvad det omfatter. Den dækker både alkymiens historie, alkymisk teori og alkymisk filosofi. Den dækker dog ikke rigtigt noget praktisk info, men på den anden side har Dennis altid været meget sparsom mht. hans uddeling af alkymi lære til offentligheden. Han er noget helt andet, når man modtager hans private undervisningsmaterialer - deri lærer han en alt fra at skabe plante tinkturer og plante eliksirer til De Vises Sten (Dennis var min første personlige alkymi lærer). Men hans bøger dækker utroligt meget godt teori og filosofi - heriblandt denne titel såvel som
Sorcerer's Stone - en bog der desværre er out-of-print og derfor ret så dyr, når man finder den.
Den sidste titel (
Sorcerer's Stone var jo den fjerde af de fem) er:
The Way of the CrucibleDette er Robert Allen Bartletts anden bog, og den er en form for "companion volume" til
Real Alchemy idet, denne titel er lige omvendt. Den indeholder også praktisk info (af den MEGET avancerede slags), men den fokuserer primært på det teoretiske. Den er lige så genialt skrevet som hans første værk, og den er absolut at anbefale, man anskaffer sig sammen med
Real Alchemy.
Ja... dette er sådan set de bedste bøger, man kan opdrive om alkymi. Dertil er der så ikke-offentlige materialer så som "Flamel College" studiematerialerne og "The Philosophers of Nature" materialerne. Og ellers naturligvis de mange gamle alkymiske tekster og illustrationer, man fatter hat af, med mindre man har en god del viden og erfaring indenfor alkymi. Ydermere er der også andre moderne bøger indenfor alkymi, der også bør befinde sig på enhver alkymists bogreol, men de er mere specifikke i deres indhold - såsom
Lexicon of Alchemy af Martinus Rulandus (denne er dog ikke ligefrem "moderne", da den er fra 1600-tallet) der er, som titlen siger, et leksikon indenfor alkymi-terminologi;
The Emerald Tablet af Dennis Hauck der kun beskæftiger sig med de spirituelle principper i alkymi samt bøger der kun beskæftiger sig med det historiske.
Men jeg håber i hvert fald, at dette kunne bruges. Skulle der være andet, er det bare til at spørge løs. Folk herinde er mere end villige til at hjælpe hvor de kan!
Mange venlige hilsner,
Tesposinus