Etikken om arbejde med de døde?

Vær hilset

Hvordan har folk det med de etiske grænser når det kommer til de døde?

For at undgå ubehagelige misforståelser så vil jeg gå så langt i min tror på folk, til at sige at vi alle er enige om at nekrofili er strengt forkasteligt og det samme er indtagelse af det humane corpus efter døden.

Det som jeg relater mit spørgsmål til er hvordan har man det når det kommer til spirituelt arbejde med døde?

f.eks. hvis muligt at vække døde kroppe til live ville det så ikke være etisk forkert? tilkalde døde sjæle tilbage? fange sjæle?

dette er ikke spørgsmål om det tekniske mirakel som disse operationer indebære men mere de etiske spørgsmål om det? Hvordan ville du have det med at udføre den slags operationer og hvordan vil du havde det med at andre gjorde det?

Hilsen Tusmørkevandre

Har intet imod folk som arbejder med de døde.
Så længe de har fået tilladelse af afdøde, enten før eller efter døden er det okay med mig. At gøre det mod vedkommendes vilje.. Well, man skal have en meget god grund. Jeg kunne faktisk godt selv tænke mig at udføre nogle nekromantiske operationer, men der går nok et stykke tid før det sker. Men som sagt, at gøre det mod vedkommendes vilje frastøder personligt mig. Jeg vil ikke gøre det. Om jeg så syntes andre skal have ret til at udføre den slags.. Det er svært at svare på.

Hvis det var muligt at fange en sjæl ville jeg også være stærkt imod det, hvis der altså var tale om et helt uskyldigt individ.

Jeg har som sådan ikke noget imod necromanti, men at åbne grave og åbne kister mener jeg er dybt urespeksfuldt over får avdødes familie og venner. At arbejde med ånder af avdøde er en helt anden sag, jeg mener ikke at det er et problem at påkalde ånder af avdøde. Dybest set er der ikke megen forskel på at arbejde med lig af avdøde og at arbejde med ånder af avdøde, ihvertfald ikke for den avdøde men jeg tror ikke at de efterladte vil se det på den måde.

Rent esoterisk syntes jeg at arbejdet med de døde er helt okay og det er udentvivl en yderst spændene og interasant praksis men det er også en lidt dyster praksis især for de uvidende og derfor er necromanti også noget jeg mener er noget man ikke skal råbe højt om til alle og en vær. Alt det værende sagt syntes jeg faktisk at necromanti er noget der er ret okay hvis man husker ikke at krydse folks grænser og bare begynder at grave tilfældige lig op helt uden at tænke sig om.

Anton

Jeg har absolut intet problem med Nekromantia. For mig at se, ud fra mit studie af emnet, er der ikke den store forskel imellem Nekromantia og Goetia. Disse to termer/traditioner går hånd i hånd med hinanden og blander sig med hinanden. Dette synspunkt er baseret på Jake Stratton-Kent's samt Nicholaj de Mattos Frisvold's research i samhørighed med mit eget research og filosoferen. Hvad angår etikken af det... Hvorfor skulle de døde ikke være lige så værdige at tale med som dæmoner og engle? Hvorfor skulle det være mere respektløst at kalde de døde frem end det er at kalde dæmoner og engle frem? Det er sådan som jeg ser på det.

Jeg ved godt at jeg risikere at frastøde visse individer ved at skrive dette (men jeg er for stædig til at lade det stoppe mig ), men nekrofili er ikke noget jeg ser som forkasteligt i sig selv. Det er for mig at se kun forkasteligt hvis personen som lyster efter liget ikke har spurgt ånden som engang var vært til denne krop om lov først. Så altså, hvis respektfuldt Nekromantia er indblandet i det så ser jeg ikke problemet. Hvis personen vælger at have sex med et lig uden at spørge ligets tidligere ånd om lov, jamen så kan det være at personen risikere at fornærme ånden (eller en anden ånd for den sags skyld) og skaffe sig en fjende. Så det er nok mere et spørgsmål om at jeg synes det er dumt, respektløst og ulækkert end at jeg synes det er forkasteligt. Men at jeg synes det er ulækkert, betyder jo ikke at andre ikke skal have lov til at have lyst til sådanne ting, nu da lyster er så individuelle ting. Det er for mig at se hen af det samme som hvis en person skulle have lyst til at have sex med træer, sten.
Hvis vi taler om at det er respektløst for den afdødes familie og venner, jamen så kan man vel lige så vel stille spørgsmålet om i hvilken forstand den afdødes krop er deres egendom. Ikke at jeg har et svar på lige netop dette (så derfor ved jeg heller ikke om jeg er enig eller ej), men ud fra et vist perspektiv vil man kunne sige at det 100% er den addøde som man skal spørge om lov og at det ikke kommer den addødes familie og venner ved.

Igen, ikke sagt at jeg er uenig i det du skrev Nigerrimus Vires. Det er bare en tanke.

Vi kan selvfølgelig gå ind i endnu en omfattende diskussion omkring generel moralitet og etik, men det er ikke det som mit svar ovenover køre på. Det er bare den måde som jeg personligt føler omkring nekrofili.

Prospero skrev:

Hvis vi taler om at det er respektløst for den afdødes familie og venner, jamen så kan man vel lige så vel stille spørgsmålet om i hvilken forstand den afdødes krop er deres egendom. Ikke at jeg har et svar på lige netop dette (så derfor ved jeg heller ikke om jeg er enig eller ej), men ud fra et vist perspektiv vil man kunne sige at det 100% er den addøde som man skal spørge om lov og at det ikke kommer den addødes familie og venner ved.

Jeg er helt enig i at liget af af en død person ikke er hans/hendes families eller venners ejendom, men jeg syntes ikke at det er ok at åbne grave, ikke på grund af hvem der ejer hvad men fordi at det nok ikke er så fedt at komme hen på sin mors grav plads for at finde hendes kiste åbnet og hendes lig liggende i en magisk cirkel på graven..

Jeg kommer bare med mit syn på det og jeg har fuld respekt for at det i sidste ende er den afdødes ånd der bestemmer hvorvidt vedkommenes grav skal åbnes.

Andgående din holdning til nekrofili kan jeg kun sige at jeg er uenig, det vil sige at så længe at personen er død syntes jeg ikke at det at have sex med vedkommende er ok, heller ikke hvis det er ok for ånden. Dette er ikke kun fordig at jeg syntes at tanken er yderst radsom og voldsom ulækker (hvilket jeg gør!), men også fordi at det næppe er en atmosfære man vil udsættes for rent esoterisk.

Anton

Nigerrimus Vires skrev:

Jeg er helt enig i at liget af af en død person ikke er hans/hendes families eller venners ejendom, men jeg syntes ikke at det er ok at åbne grave, ikke på grund af hvem der ejer hvad men fordi at det nok ikke er så fedt at komme hen på sin mors grav plads for at finde hendes kiste åbnet og hendes lig liggende i en magisk cirkel på graven..

Jeg kommer bare med mit syn på det og jeg har fuld respekt for at det i sidste ende er den afdødes ånd der bestemmer hvorvidt vedkommenes grav skal åbnes.

Nu går jeg ud fra at personen ikke bare lader liget ligge og flyde. Det må jeg også indrømme vil være for meget, og jeg kan bestemt også forstå dit perspektiv. Men altså, hvis at det er at det skal ses som at være umenneskeligt at bruge lig og kirkegårde til magisk praksis jamen så er det en enorm stor del af de magiske traditioner som vi bliver nød til at stemple "umenneskelige". Vi vil ikke kunne have hoodoo/græske/egyptiske (osv) praksiser som at benytte et kranie af en morder, benytte et lig, benytte noget hår eller en negl fra et lig, det ville sikkert selv være for meget at benytte et søm fra en kiste eller muld fra en grav. Mit spørgsmål er så om det så ikke bliver for begrænset og, ja direkte kristen-agtigt. Altså, som den reaktion og det udfald der kom derudaf da de kristne missionære begyndte at beskylde dem som de var gæster hos i at have onde praksiser. Men disse praksiser er så gamle som vores kendskab til gamle civilisationer, og højst sandsynelig ældre endnu. Nu begrænser vi sådanne traditioner ved at skabe en lov imod at forstyre en grav fordi vores civilisations perspektiv på at det modsatte er forkasteligt, men hvad så med de civilisationer som istedet ser det at arbejde med disse traditioner som at være enormt respektfuldt overfor de døde? Der er to vidt forskellige perspektiver, og det er tilsyneladende ikke muligt at skabe en fældesgrund for accept af hinanden.

Nigerrimus Vires skrev:

Andgående din holdning til nekrofili kan jeg kun sige at jeg er uenig, det vil sige at så længe at personen er død syntes jeg ikke at det at have sex med vedkommende er ok, heller ikke hvis det er ok for ånden. Dette er ikke kun fordig at jeg syntes at tanken er yderst radsom og voldsom ulækker (hvilket jeg gør!), men også fordi at det næppe er en atmosfære man vil udsættes for rent esoterisk.

Anton

Ja, altså jeg kan bestemt godt sætte mig ind i dit perspektiv. Hvis jeg overværede en nekrofil handling så ville jeg måske også gå i chok over hvad der skete. Men altså, nu har jeg ikke været udsat for et sådan scenarie, så jeg vil i sidste ende ikke være i stand til at vide hvordan jeg endelig vil reagere. Men mit meget large perspektiv på disse ting stammer nok fra syrealistiske drømme og tegneserier som Grant Morrison og så det at læse Aleister Crowley. Jeg tænker specielt på et kendt citat fra Crowley - "I want none of your faint approval or faint dispraise; I want blasphemy, murder, rape, revolution, anything, bad or good, but strong.”.
Eller Tool's tekst til deres nummer 'Vicarious' - "Why can't we just admit it? We won't give pause until the blood is flowing, Neither the brave nor bold, Will write as the story's told, We won't give pause until the blood is flowing, I need to watch things die...from a good safe distance, Vicariously I live while the whole world dies, You all feel the same, so...Why can't we just admit it?" Nu da man har valgt at dedikere sit liv til at forstå livet i dets rå ærlighed så er det en nem tanke at få at man også bør lære at se tingene ud fra en psykopats øjne, eller ud fra et monsters øjne for den sags skyld. Og da jeg netop godt er klar over at disse ting skaber en så kraftig reaktion i en selv jamen så må der jo netop være en grund til det, der må jo være en del af livet som er værd at få en større forståelse for da jeg jo netop reagere så kraftigt på det. Det er meget det samme som det at jeg hele mit liv har været skrækslagen bange for varulve, men jeg blev ved med at skulle se billeder at varulve selvom jeg blev så bange og fik mareridt. Så for at finde ud af hvorfor der var denne ekstreme reaktion til det begyndte jeg at lære at se ind i mig selv for at finde ud af hvorfor jeg reagerede på denne måde, og derudfra lærte jeg at se varulven som noget smukt og primalt. ´Den er stadig skræmmende, men også smuk.
Men jeg stiller ofte mig selv spørgsmålet om det virkelig er en så vis måde at se tingene på. Om jeg ikke er på gale veje, men indtil videre tror jeg ikke det er tilfældet. Det kan selvfølgelig være at jeg ser anderledes på tingene om et år.

Prospero skrev:

Nu går jeg ud fra at personen ikke bare lader liget ligge og flyde. Det må jeg også indrømme vil være for meget, og jeg kan bestemt også forstå dit perspektiv. Men altså, hvis at det er at det skal ses som at være umenneskeligt at bruge lig og kirkegårde til magisk praksis jamen så er det en enorm stor del af de magiske traditioner som vi bliver nød til at stemple "umenneskelige". Vi vil ikke kunne have hoodoo/græske/egyptiske (osv) praksiser som at benytte et kranie af en morder, benytte et lig, benytte noget hår eller en negl fra et lig, det ville sikkert selv være for meget at benytte et søm fra en kiste eller muld fra en grav. Mit spørgsmål er så om det så ikke bliver for begrænset og, ja direkte kristen-agtigt. Altså, som den reaktion og det udfald der kom derudaf da de kristne missionære begyndte at beskylde dem som de var gæster hos i at have onde praksiser. Men disse praksiser er så gamle som vores kendskab til gamle civilisationer, og højst sandsynelig ældre endnu. Nu begrænser vi sådanne traditioner ved at skabe en lov imod at forstyre en grav fordi vores civilisations perspektiv på at det modsatte er forkasteligt, men hvad så med de civilisationer som istedet ser det at arbejde med disse traditioner som at være enormt respektfuldt overfor de døde? Der er to vidt forskellige perspektiver, og det er tilsyneladende ikke muligt at skabe en fældesgrund for accept af hinanden.

Jeg er helt enig i at det er at udelukke flere magiske praksis at forbyde arbejde med de døde og jeg syntes bestemty heller ikke at det er nødvendigt! Jeg her intet problem med disse eksempler du fremstiller ovenfor, MEN man kunne jo bruge sin egen mor istedetr for en ganske tilfældigt lig. jeg syntes stadig ikke at det er pga. egndom men blot pga. af almen respekt for andre folks føelser. Vi skal også huske at det ikke er lige så let sådan at grave en grav op og lukke den til iløbet af sådan en nat. Jeg syntes klart at det er synd sådan at forbyde det totalt at arbejde med de døde, og muld fra en grav eller et søm fra en kiste finder jeg også ganske harmløst. Og så længe at magusen graver liget ned i deres respektive grav og fjerner sine spor (ikke pga. hemmelighedsholdelse blot fordi at det unødiogt kan støde eventuelle familie medlemmer) ser jeg INTET problem i at arbejde med lig.

Anton

Nigerrimus Vires skrev:

Prospero skrev:

Nu går jeg ud fra at personen ikke bare lader liget ligge og flyde. Det må jeg også indrømme vil være for meget, og jeg kan bestemt også forstå dit perspektiv. Men altså, hvis at det er at det skal ses som at være umenneskeligt at bruge lig og kirkegårde til magisk praksis jamen så er det en enorm stor del af de magiske traditioner som vi bliver nød til at stemple "umenneskelige". Vi vil ikke kunne have hoodoo/græske/egyptiske (osv) praksiser som at benytte et kranie af en morder, benytte et lig, benytte noget hår eller en negl fra et lig, det ville sikkert selv være for meget at benytte et søm fra en kiste eller muld fra en grav. Mit spørgsmål er så om det så ikke bliver for begrænset og, ja direkte kristen-agtigt. Altså, som den reaktion og det udfald der kom derudaf da de kristne missionære begyndte at beskylde dem som de var gæster hos i at have onde praksiser. Men disse praksiser er så gamle som vores kendskab til gamle civilisationer, og højst sandsynelig ældre endnu. Nu begrænser vi sådanne traditioner ved at skabe en lov imod at forstyre en grav fordi vores civilisations perspektiv på at det modsatte er forkasteligt, men hvad så med de civilisationer som istedet ser det at arbejde med disse traditioner som at være enormt respektfuldt overfor de døde? Der er to vidt forskellige perspektiver, og det er tilsyneladende ikke muligt at skabe en fældesgrund for accept af hinanden.

Jeg er helt enig i at det er at udelukke flere magiske praksis at forbyde arbejde med de døde og jeg syntes bestemty heller ikke at det er nødvendigt! Jeg her intet problem med disse eksempler du fremstiller ovenfor, MEN man kunne jo bruge sin egen mor istedetr for en ganske tilfældigt lig. jeg syntes stadig ikke at det er pga. egndom men blot pga. af almen respekt for andre folks føelser. Vi skal også huske at det ikke er lige så let sådan at grave en grav op og lukke den til iløbet af sådan en nat. Jeg syntes klart at det er synd sådan at forbyde det totalt at arbejde med de døde, og muld fra en grav eller et søm fra en kiste finder jeg også ganske harmløst. Og så længe at magusen graver liget ned i deres respektive grav og fjerner sine spor (ikke pga. hemmelighedsholdelse blot fordi at det unødiogt kan støde eventuelle familie medlemmer) ser jeg INTET problem i at arbejde med lig.

Anton

Nu er det jo det at det bare er ét perspektiv på sagen. Jeg mener bestemt at der ikke er noget i vejen med nekromantisk praksis, men samtidig har jeg svært ved at se mig selv udføre visse operationer indenfor feltet. Da jeg læste Liber Falxifer kom jeg til et sted hvor at det var alpha og omega for resten af arbejdet at anskaffe sig kraniet af en morder. Og det skulle absolut være et rigtig menneske kranie, ikke en forfalskning. Jeg havde ingen gode idér til hvordan jeg skulle kunne få anskaffet mig en sådan genstand. Hvordan skulle det dog gøres? Gå ud på en kirkegård om natten, grave et lig op, skære hovedet af og hvad så? Hvordan skulle jeg komme af med alt som er på og i kraniet, som hud, kød hår osv? For det første lyder det som en fuldstændig umulig opgave, for det andet, så lyder det alt for makaber opgave for en som mig. Jeg har set ét lig i mit liv, min bedstemors, og den oplevelse var enormt intense. At se et lig er ikke rart i min erfaring. Så jeg erkendte at sådanne operationer nok vil være for meget for mig selv, men jeg ser det ikke som at være forkert at gøre for en person som godt kan få sig til det.

Nu må jeg heller komme med et indlæg. Det har været utroligt spændende at læse jeres indlæg og I skal have tak for at ville kommenter på sagen.

Nu vil jeg så give jer en rigtig historie som I kan tage stilling til eller lade vær. Jeg synes bare det er interessant at få snakket om dette emne. Det er jo netop etikken, frygten og de personlige grænserne som stopper mange for at operatere med nekromantik.

ADVARELSE: Før du læser videre - så skal du vide at det næste afsnit er en detajleret beskrivelse af mine råd og vejledninger til anskaffelse af ligdele. f.eks. et kranie. Så sarte sjæle bør overveje om de vil læse dette. Så er i advaret.

Jeg har indtil videre arbejdet primært med sjælene fra de døde men på et eller andet tidspunkt måtte jeg jo også gå igang med den anden del af nekromantiker faget nemlig Corpus Nekromantik. Jeg arbejdet i 2 år med dyrer lig til jeg synes det var tid til lidt mere udfordring. Operationer med menneskekroppe er ikke kompliceret pga. mennesket fysiske bygning men vores forbindelse med sjælen og sjælens opbygning - er utrolig kompleks. Når ja men der ikke andet for end at begynde fra en ende af. Så jeg fandt en afsides gravgård. Som jeg så havde masser ro til at arbejde på.

At grave et dødt menneske op er ingen let sag og man skal have en stærk mave for at kunne gøre det. Jeg vil forslå alle der vil igang med dette er spisse en masse æbler inden da - de kommer ikke så hurtigt op igen. Det er et hårdt og slidsommeligt arbejde og når du kommer ned til en kisten så kommer der til at være en grim lugt. sådan en sur en. Men forsæt ! stop ikke! åben kisten og der finder du en skat ! afhængende af hvor længe kisten har været i jorden møder du forskellige syn - det kan dog være lige meget. Find en økse og huk der hvor rygsøjlen går op i kraniet - samlet kraniet op med en pose.

Det som du så gør er at have en gryde med og så koger du hovedet i en time. så er alt "kødet" faldet af kraniet og hjernen kan hældes ud. det lugter grimt men jeg anbefaler at man bruger en pest maske med mange krydder urter - ikke søde urter da dette vil virkelig give en kvalme. Af ret spirituelle årsager og af respekt for den døde så tager du og hælder vandet op i en vandtæt urne og sætter den ned i graven.

Nu har du et kranine af aller fineste kvalitet. Og når du er færdig med det så sætter du det tilbage i kisten. og lukker graven til.

hvad siger i til den fremgangsmøde?

Hej T.

Det var ellers et enormt interessant indlæg! Makabart, men enormt værdifuldt info for de interesserede! Jeg vil dog lige sige at det nok er bedst hvis du sletter din besked eller ændre den, da jeg er bange for at du kan få problemer med retssystemet.
Men stadig væk. Virkelig interessant indlæg!

bange for big brother?

Altså hverken du eller big brother kan vurderer min troværdighed Så fik jeg vidst også mindfucket alt og alting

Jo vist kan folk finde disse informationer men da vi alle sidder bag en skærm - så er der ikke så langt fra virkeligheden til fantasi - cyberspace forummer som disse indholder jo kun sandhed for dem som tror på dets virkelighed. Jeg kunne for den sags skyld være en metalforstyrret psykopat som bare forstillede mig disse ting? Men det så op til din og big brother at vurdere min troværdighed? right

Derfor vil jeg heller ikke love dig at mine udsagn er sande - for det ville ikke give så meget mening når det er en privat sag om du tror på mig

Og hvis de kommer efter mig? så skal de være velkommende - jeg har ikke beskide finger eller samvittighed. Så kan i få lov til at tænke over den Alle de hundredevis af sjæle ude i cyberspace.

Smil til kameraet

Dette er et fundament i min kult - vær bevist om hvordan du oplever ting. De 4 oplevelser scenarier: oplever du en sand begivenhed? oplever du en begivenhed som andre vil have dig til at opleve? oplever du en begivenhed som er skabt af din fantasi (følelser, underbevisthed osv.)? oplever du en begivenhed pga. naturlige kræfter (elektromagnetiske felter, højfrekvenslyde osv.)?

Tusmørkevandre skrev:

bange for big brother?

Altså hverken du eller big brother kan vurderer min troværdighed Så fik jeg vidst også mindfucket alt og alting

Jo vist kan folk finde disse informationer men da vi alle sidder bag en skærm - så er der ikke så langt fra virkeligheden til fantasi - cyberspace forummer som disse indholder jo kun sandhed for dem som tror på dets virkelighed. Jeg kunne for den sags skyld være en metalforstyrret psykopat som bare forstillede mig disse ting? Men det så op til din og big brother at vurdere min troværdighed? right

Derfor vil jeg heller ikke love dig at mine udsagn er sande - for det ville ikke give så meget mening når det er en privat sag om du tror på mig

Og hvis de kommer efter mig? så skal de være velkommende - jeg har ikke beskide finger eller samvittighed. Så kan i få lov til at tænke over den Alle de hundredevis af sjæle ude i cyberspace.

Smil til kameraet

Hvorfor smile til et kamera man hader? Telefonsamtaler som bliver optaget, kamera'er, vi er ikke meget langt fra Englands sindsyge. Men altså, fair nok. Det er op til dig

ÅH ! husk handsker og noget tøj som eventuelt kan brændes bag efter hvis du bare ikke kan få lugten af død af det.

og glow stiks er som regel et godt arbejdslys om natten.

gravdybden er meget forskellig men i grave fra før 1800-tallet er normalt gravet en halv meter ned til kisten mens nutidige normalt er 170 cm ned til kisten.

Har du fået ''tilladelse'' af de lig du bruger? Og du nævner en kult? Hvad er det for en? Er den kun nekromantikere eller?
Finder det hele meget spændende!

Jeg vil ikke fortælle dig om hvordan. Men lad os sige at jeg på forhånd kende kroppens ejer og han var informeret og givet udtryk for at hun ikke ville have noget imod det så længde der ikke var noget der forsvandt for graven. Dette er vigtigt for ellers har liget svært ved at accepter operationen.

Den kult jeg tilhører er en som min familie introduceret mig til. Jeg kan ikke fortælle så meget om den selvom jeg gerne ville, desværre :/ Men vi er en lidt lukket klub kan man vel kalde det og mest for at de personer som er involdværet ikke bliver offentlig gjort. Vi har vores rødder i mange forskellige traditioner men vores kult har sin stamme i bronzealderens gemansk traditioner.

Jeg er som nogle har set heller ikke så glad for at bruge helt de samme terme som andre. Dette er fordi vi har nogle helt andre terme og så har jeg svært ved at finde rundt i det. Så for det mest tager jeg nogle meget lette ord fra daglig dagen og bruger i stedet for ikke at forvirre mig selv yderliger.

En stor del er nekromanti men ikke det hele.

Håber det var nok - nu har jeg ihvert fald ikke tråd nogen over tærerne

Jeg tror bestemt ikke du har trådt nogle over tæerne, muligvis bare fået dem til at tænke en ekstra gang eller to. Det er jo hård kost.
Jeg er ivertfald ikke vandt til den slags, men jeg befinder mig nu også mere bag bøgerne end ude i felten! Men brug gerne nogle af dine egne termer og prøv at forklar dem. Det er altid godt at få udvidet sit ordforråd! Kan du iøvrigt anbefale en god grimoire om nekromanti? Ikke fordi jeg decideret har tænkt mig at springe ud i det, men finder det nu meget spændende.

altså det kommer an på hvor langt man tør gå ind i nekromantiker erhvervet - altså der mange bøger som den kære administrator har lagt ud som forslag på "hvad er det?" og "udøvning af nekromantik". Men det er nu mere guide lines til det tunge nekromantiker arbejde. Autentiske bøger ville noget gøre dig bærer hvis man søger den slags - de dog svære at finde. Men hvis du kender gode forhandlere af Autentiske bøger - så søg efter "Nox viventes mortuae". Det er opskrifter på nogle ret spændende operationer. Og teksten dukker op forskellige steder.

jeg sidder og er lidt forundret over hvor lidt der egentlig forstod min joke?

Tusmørkevandre skrev:

jeg sidder og er lidt forundret over hvor lidt der egentlig forstod min joke?

Mener du i reference til Night of the Living Dead filmen?

jep det var lidt en joke fordi det materiale jeg benytter mig af er ikke noget som jeg kan opgiver - troede man fanget det morsomme. Men det var ment som kærlig drilleri

mmm, jeg forstod den ikke, men så igen, jeg har ikke set den film. Jeg er ikke til zombie film bwadr

For mig er etikken om at arbejde med de "døde" en sag om respekt og hvorvidt det "nødvendigt". Jeg arbejder inden for det man kalder fremmaning af ånder. Dette skal menes at jeg ikke gør det for at sende dem efter andre for at hjemsøge deres liv, men for at stille dem spørgsmål om deres forrige liv hvis jeg har behov for mere viden inden for en vis person. Jeg har lært at arbejde med ånder ikke altid er fred og fordraglighed, men får man fat i en rigtig ondsindet ånd skal man være klar til at lukke og slukke for sit "projekt". Når jeg fremmaner en ånd spørger jeg altid først om tilladelse fra ånden, og jeg spørger altid om tilladelse for hvert spørgsmål. Jeg kræver aldrig noget i retur da det kun vil provokere ikke bare ånden men balancen mellem fremmaner og ånden og det har jeg lært min lektie af, at det kan være yderst... Kaotisk til tider.

Jeg har dog ikke direkte arbejded med lig eller på den måde prøvet at returnere en afdøds sjæl tilbage til dens retmæssige krop forderefter at genoplive personen da jeg ikke mener jeg har nok erfaring eller for den sags skyld rettigheder til sådan en operation.

Alle ånder skal havde respekt.

Håber det var brugligt nok for dig, og for resten af jer

hilsen.
Marxak.

Tusmørkevandre skrev:

Vær hilset

Hvordan har folk det med de etiske grænser når det kommer til de døde?

For at undgå ubehagelige misforståelser så vil jeg gå så langt i min tror på folk, til at sige at vi alle er enige om at nekrofili er strengt forkasteligt og det samme er indtagelse af det humane corpus efter døden.

Det som jeg relater mit spørgsmål til er hvordan har man det når det kommer til spirituelt arbejde med døde?

f.eks. hvis muligt at vække døde kroppe til live ville det så ikke være etisk forkert? tilkalde døde sjæle tilbage? fange sjæle?

dette er ikke spørgsmål om det tekniske mirakel som disse operationer indebære men mere de etiske spørgsmål om det? Hvordan ville du have det med at udføre den slags operationer og hvordan vil du havde det med at andre gjorde det?

Hilsen Tusmørkevandre

Min forståelse af nekromanti er, at det oprindeligt var en form for magi der blev brugt til at skabe destruktiv energi udfra ligdele osv så man kunne forvolde skade eller død på sine fjender. Jeg ser ikke noget ondt i at arbejde med nekromanti, men at udgrave ligdele fra gravsteder er så vidt jeg ved ulovligt.

Sødfyr skrev:

Min forståelse af nekromanti er, at det oprindeligt var en form for magi der blev brugt til at skabe destruktiv energi udfra ligdele osv så man kunne forvolde skade eller død på sine fjender.

Teknisk set er dette ikke nekromanti proper, men nærmere hvad visse "autoriteter" har kaldt for dødsmagi, hvilket ikke er det samme - selvom folk i dag gerne vil se dem som værende synonyme, sikkert fordi det lyder mere "cool", hvis man siger, at man praktiserer nekromanti. Who knows...

Alt i alt er klassisk nekromanti som ordet antyder (til dels, i hvert fald), kontakt med afdøde for at opnå information, den praktiske tilgang deraf værende:

1.) Re-animering af et lig i en begrænset periode (fra nogle få minutter til højest en times tid eller deromkring, værende det mest almindelige)
2.) Evokation af apparitionen af en afdød

I begge tilfælde for at opnå information, typisk af en karakter direkte involveret den afdøde, men tillige generel information tilgængelig den afdøde grundet eksempelvis apparitionens adgang til information udover hans/hendes direkte viden. Hvadenten der i en sådan evokation er tale om decideret fremmaning af en afdøds sjæl, eller om vi blot taler en konstrueret apparition ud fra det æteriske "indtryk" af den afdøde fra hans/hendes liv udlevet her i Assiah.