Foredrag om evokation af E.A. Koetting

https://www.youtube.com/watch?v=FYTeFJvY-oQ&feature=plcp

Hvad synes i? Negative meninger, positive meninger? Jeres ærlige tanker.

Er der ingen som har en holdning til foredraget?

har slet fået kigget på det endnu...men så har jeg da noget at lave imorgen mens jeg tester maskiner.

nu har jeg så fået kigget det igennem. Syntes faktisk det var ganske godt og ret informativt.

Kunne godt li at forklarede grundlæggende om hvad han mener der sker og hvad der skal til for at lave en succesfuld evokation.

Jeg synes også at hans forklaring var god.

Noget jeg ikke er helt afklaret med er hele konceptet omkring evokation til fysisk manifestation. Hvis den står fysisk i rummet, med mindre at den er usynlig, burde det vel være fuldstændig ligegyldigt hvilken mentale tilstand man er i. Ånden burde kunne ses uanset hvad. Altså hvis den er fysisk tilstede, og ikke er usynlig. Hvis det handler om at møde ånden på halvvejen, ved at gå ind i en ændret sindstilstand, så er den vel heller ikke fysisk i rummet. Hvorfor kommer dine astrale sanser ind i billedet? Det er det jeg synes er mest usammenhængende, med folk som evokere til fysisk manifestation. For hvorfor går de så meget op i at "exalt" deres sind i ritualet, hvis den alligevel manifestere sig fysisk.
Vi alle ved jo at bare fordi noget føles fysisk, er ikke ens betydning med at det er fysisk. Vi har alle oplevet at dagdrømme og så få en oplevelse som føles komplet fysisk.

inden jeg kommer med en forklaring på hvad jeg tror han mener med at man skal mødes på halvvejen, vil jeg gerne påpege at jeg faktisk fik lidt af en "aha"-oplevelse, da jeg så klippet.

Da han fortalte om de sanse indtryk man kan opleve ved en evokation, fik det mig til at tænke på de ting, der skete for mig, da jeg lavede en lang meditation mod daemonen Marbas, mener jeg har sendt mine oplevelser til dig, det fik til at tænke på om jeg fik lavet noget der ligner en "ubevist" evokation, hvis man kan kalde det det. Grunden til at jeg tror det er fordi at jeg oplevede både sanseindtryk i form af høj varme på fødderne, andre lugte, brændende fornemmelse på tungen, ud af kroppen oplevelser, ændringer i de fysiskting jeg havde omkring mig og meditationen afsluttet med at Marbas viste sig for mig.

Når men det var et lille sidespring og så alligevel ikke, for jeg tror at grunden at man skal "mødes med entiteterne på halvvejen" er for at stoppe vores hjerne i arbejde for meget med det der sker. Han siger jo selv i starten at det er forholdsvis nemt at komme op i .....hvad kaldte han det...feta-state?? Men hvis man tænke for meget over det man oplevede, mistede man forbindelsen og røg igen "ned" på alphabølger....ja der blev snakket en del om hjernebølger.

Så grunden til at man skal være i det stadie eller sinds tilstand, tror jeg, er fordi at man bare skal opleve. For hvis man er "ved fuld bevisthed" kan hjernen nemt snyde dig og for dig til at se daemonen som bare røg eller skygger.

Det fortalte han jo også lidt om det han fortalte om de personer det ekperimenterede med 2-personer evokation. Den person der evokere oplevede slet ikke at daemonen var til stede, hvor mediet havde ændret sin sinds tilstand og havde fuld kontakt med daemonen.

Gav det menning, gav det en bedre forståelse på hvorfor han mener man skal mødes med "dem" på halvvejen eller er du lidt uenig i den måde jeg ser det på??

Hvis der er andre der har en mening om det, må de selvfølgelig meget gerne bryde ind råbt højt.

Ja, jeg kan godt huske din oplevelse. Den var ret spektakulær!
Jeg tror ikke helt at det var en evokation, men jeg kan ærlig talt ikke huske hvad der stod. Jeg tror nærmere at du fik en stærk kontakt til ånden i det at aktivere dens sigil. Eventuelt en kraftig oplevelse af invokation. Men sorry, jeg kan ikke huske detaljerne i oplevelsen. Jeg kan ikke huske hvordan du oplevede det at han viste sig for dig.
Uanset hvad, var det en enormt god begyndelse! Det var et tegn på at du er kommet ret så langt allerede.

Hahaha! Nej, ikke "Feta", som i ost, men "theta-gamma sync". Ja, den er ret så nem at komme i. Det er et lidt løst stadie da det både kan være en almindelig meditativ tilstand eller direkte en dyb trance. Eller det er ihvertfald hvad jeg har forstået. Det han nævner det går ud på er, efter at du er nået theta-gamma stadiet, lade du dig forblive i det stadie indtil du når det han kalder "the rapture", hvor at du tilsyneladende lader dig rive med. Det skulle åbentbart være anderledes fra dagdrømmerig hvis det er i en evocation, da du åbenbart bliver rivet i retningen af kommunikation med ånden, istedet for at blive rivet hen imod ubevidsthed og søvn. Jeg har endnu ikke oplevet den oplevelse i mine evokationseksperimenter, så jeg kan ikke sige hvordan det opleves. Jeg tolker bare hans ord.

SilvaVirus skrev:

Så grunden til at man skal være i det stadie eller sinds tilstand, tror jeg, er fordi at man bare skal opleve. For hvis man er "ved fuld bevisthed" kan hjernen nemt snyde dig og for dig til at se daemonen som bare røg eller skygger.

Det er også sådan jeg forstod det.

SilvaVirus skrev:

Gav det menning, gav det en bedre forståelse på hvorfor han mener man skal mødes med "dem" på halvvejen eller er du lidt uenig i den måde jeg ser det på??

Det gav mening, jeg synes bare ikke at det betyder at ånden manifestere sig fysisk i rummet. Hmmm. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre Tesposinus om hvordan han ser det, da han ser på evokation på den traditionelle måde.

Prospero skrev:

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre Tesposinus om hvordan han ser det, da han ser på evokation på den traditionelle måde.

Apologies. I ask forgiveness granted absence from discussion. My mind has been held by wine and yet another whore upon my cock.

Damn... beklager de verbale udfoldelser... har lige siddet og set Spartacus igen. Kan man andet end elske den serie??

Jamen, jeg skal ydmygt give, hvad 2 cents jeg måtte kunne frigøre for lommeuld omkring det diskuterede emne. Jeg ved, at der er mange scenarier, hvori folk udfører evokationer uden at afstedkomme total manifestation, da de stiller dem selv tilfredse med blot fornemmelse af åndens tilstedeværelse; ligeledes er der situationer, hvor folk udfører visse magiske operationer, der ikke er evokationer "proper", men som ikke desto mindre resulterer i evokerede ånder - visse ting fra Sechste und Siebente Buch Mosis springs to mind... anyway, min personlige attitude vedrørende delvis manifestation - hvis vi kigger på hensigtsmæssig evokation - er, at dette er utilstrækkeligt. På trods af, diverse grimoires ikke ligefrem giver noget indblik i, hvorvidt de evokerede ånder "solidificeres", så at sige, føler jeg ikke, man kan andet end forstå deres beskrivelser, som egentlig manifestation der ikke kan fortolkes som "fornemmelser" eller simple intuitions-orienterede oplevelser. Selv finder jeg også dette for slapt, grundet min personlige attitude omkring esoterisk praksis værende af en mere "hård & kontant" natur (den evige alkymist i mig, vil jeg tro) fremfor alle disse subjektive erfaringer, som man i visse tilfælde ikke selv kan identificere som reel eller ikke.

Dette er på ingen måde et nedladende blik kastet på de, der stiller sig tilfredse med sådanne erfaringer; hver mand, sin vej. Min personlige tilgang magisk praksis, however, er mere firkantet. Dette værende sagt, er der naturligvis tilfælde, hvori en evokeret ånd erfares så tydeligt af magusens æteriske sanser - både syn, hørelse, lugt etc. - at en egentlig materiel manifestation der ville kunne opfanges af eksterne observatører eller mekaniske apparaturer er unødvendig. Der er tale om subjektiv erfaring af åndens tilstedeværelse, ja, men på så "håndgribeligt" et plan, at der ikke kan tages fejl. Simple intuitive "svar" fra en ånd derimod, er noget jeg ikke selv finder tilstrækkeligt, og derfor fortsætter jeg, indtil ånden bliver fuldt beskuet af sanserne - uanset hvilke, men helst helt ned til & med de fysiske. Manifesteres ånden ikke totalt, definerer jeg min evokation som havende været uden succes.

Nuvel, dette er mn personlige tilgang. Jeg finder det vigtigt, at en evokation udføres til total opnåelse af åndens manifestation, da dette ER formålet uanset dybere grund bag udførelsen deraf (kærlighed, rigdom eller andet ånden kan bringe magusen). Tillige, hvis vi går ud fra, som Prospero og jeg tit har talt om, at grimoire instrukser er dedikeret til "Gud & hver mand", med mangel på et bedre udtryk, så er der sandsynligvis endnu ikke tilstrækkeligt udviklede æteriske sanser på bordet, til at operatøren ville kunne beskue og kommunikere med ånden, såfremt denne ikke manifesteres materielt. Så hvis vi er traditionalister, kan man vel sige, vi altid bør have sådant resultat i sinde mht. evokationer, og opnås det ikke, var operationen uden succes - uanset hvilke fænomener der end måtte have være til stede under selve arbejdet.

I have said this because it is just. Now let me return to warm embrace of Roman blood flowing through my TV!!!

Tesposinus skrev:

Apologies. I ask forgiveness granted absence from discussion. My mind has been held by wine and yet another whore upon my cock.

Sorry I is late, but there was something on the telly about monkeys...

Tesposinus skrev:

Dette værende sagt, er der naturligvis tilfælde, hvori en evokeret ånd erfares så tydeligt af magusens æteriske sanser - både syn, hørelse, lugt etc. - at en egentlig materiel manifestation der ville kunne opfanges af eksterne observatører eller mekaniske apparaturer er unødvendig. Der er tale om subjektiv erfaring af åndens tilstedeværelse, ja, men på så "håndgribeligt" et plan, at der ikke kan tages fejl.

Ja, det synes jeg også er den måde jeg forstår de manifestationer som Koetting snakker om. Som at være af så udviklede sanser at det er som om ånden er fuldstændig fysisk. Han har også snakket om at der kommer andre fænomener, som fx trumpet musik under engle evokationer (jeg tror det var hvad han beskrev, men kan ikke huske detaljerne lige nu). Jeg ved ikke om sådanne fænomener kommer under en traditionel grimoire evokation. Men der hvor jeg ikke længere ser den logiske sammenhæng, er når Koetting snakker om hvor vigtigt en stor koncentration af incense er for at ånden manifestere sig på den måde han taler. Så hvis manifestationen er astralt istedetfor fysisk, med den metode Koetting fremføre, jamen hvorfor er den store koncentration af incense så nødvendigt....?

Tesposinus skrev:

hvis vi er traditionalister, kan man vel sige, vi altid bør have sådant resultat i sinde mht. evokationer, og opnås det ikke, var operationen uden succes - uanset hvilke fænomener der end måtte have være til stede under selve arbejdet.

Jamen, så vil det at være traditionalist indenfor magi vel være i modstrid med det at være en videnskabsmand indenfor magi. "There is no such thing as a failed experiment, only experiments with unexpected outcomes.". Ikke sagt at et citat kan sætte punktum på en sådan samtale, men jeg synes det at det netop er en sådan mentalitet man har som videnskabsmand.