Konservering af dyr.

Jeg har et ønske om at blive uddannet som Konservator, der er dog stadig en lang vej endnu, men det fik mig til at tænke.

På Konservatorskolens kulturhistoriske linje beskæftiger man sig mest med bevaring af forarbejdede genstand af arkæologisk eller historisk oprindelse. Materialerne er typisk metaller, glas, keramik, tekstiler, skind, læder, knogler, tænder og rav. (ja dette er kopiret ind fra deres hjemmeside, men jeg synes det beskrev linjererne meget godt)

På Konservatorskolens naturhistoriske linje beskæftiger man sig med konservering af dyr, planter og fossiler. Desuden underviser vi i formidling og naturbevaring. (igen kopi)

Jeg har tænkt lidt over hvad der sker rent spirituelt, ved Konserveringen af et dyr? Eller hvis dyret det bliver udstoppet?

Selv tænker jeg at der kan være noget som sætter sig 'fast', når kroppen/noget af kroppen ikke får lov til at følge den naturlige cyklus af døden?

Synes det kunne være spænende at høre hvad folk mener kunne ske ved det.


~Lilium.

Altså alkymisk set skulle der ikke være noget, der "sætter sig fast", idet kroppens (Salt) mangel på tilstedeværelse af ånd og sjæl (Mercury og Sulfur), gør kroppen til livløst stof, der ikke er under nogen æterisk indflydelse. Dette skulle da ellers være under en form for æterisk binding via magiske elementer, der "fastspænder", med mangel på et mere passende udtryk, et sjæleligt eller åndeligt aspekt af individet/dyret, hvilket resulterer i en ikke naturlig separation af det æteriske fra det materielle - hvis dette gav mening.

Ellers kan du altid prøve at gå lidt i dybden med ægyptisk esotericisme, og deres begravelsesritualer for at se hvad der evt. er at finde af sammenhæng mellem æterisk indflydelse af individets ikke-materielle eksistens, og dennes fysiske "beholder" via bestemt håndtering af sidstnævnte (eksempelvis igennem balsamering, rituel tilknytning dertil etc.).