En lille ting jeg efterhånden har eksperimenteret med nogle gange nu er det at bede sine åndelige hjælpere om at gøre et eller andet praktisk man har brug for lige på stående fod. Altså på et tidspunkt hvor du ikke har tid til at lave et elaborat ritual eller en smule mere krævende besværgelse, så kan det her virke fint. Indtil videre er der sket lige netop det jeg bad om hver gang, på nær én af gangene. Jeg tror jeg har brugt denne metode omkring syv gange nu. Jeg vil ikke ind på hvad jeg har brugt det til, men forskellige almindelige behov. Jeg bruger som sagt metoden til alting jeg lige her og nu har brug for, som fx hvis man er på vej hen til en jobsamtale, så for at få jobbet...eller andre ting som man normalt bruger praktisk magi til.
Det jeg har gjort har været så simpelt som man kan forestille sig. Fx lad os sige at jeg sidder i en bus på vej hen til den situation jeg gerne vil have ændret til min fordel...så starter jeg med at slappe af og centrere mig selv. Slippe spændingerne i kroppen, og lukke alle mundane tanker ude. Kom ind i en mentalitet hvor det ikke er en irrationel ting at lave magi. Når mit hoved så er relativt centreret og fokuseret på det som jeg har tænkt mig at gøre, og at der ikke kommer irrelevante tanker ind i mit hoved, så påkalder jeg mine åndelige hjælpere. Altså de væsner som er sat fra fødsel af til at hjælpe og guide mig (hvem de så end må være), og de ånder som jeg igennem mit liv er kommet i kontakt med og har fået en plads som guides (fx ens gudinde eller gud, ens magiske mester osv osv). Jeg kender navnet på min gudinde og en af mine ikke fysiske mestre, men ellers kender jeg ikke de andre, men jeg har stærkt på fornemmelsen at de er der. Så navne behøves sådan set ikke, hvis du ikke kender deres navne, men hvis du kender navne på nogle af dine guides, så brug dem.
Så siger jeg (højst sandsyneligt inde i mig selv) noget i stil med; "Jeg påkalder jer, mine åndelige hjælpere, min gudinde, (navn), min mester, (navn), min skytsengel (navn), og alle mine andre hjælpere som er sat til at guide og hjælpe mig fra fødsel. Jeg påkalder jer nu, her, for at hjælpe mig. Jeg beder jer, mine elskede, at komme til mig nu, her, og hør på min bøn.".
Jeg siger dette med en så stor kærlighed og autoritet som jeg kan. Altså at min vilje simpelthen bare skal og må og VIl ske, lige her og nu! Men jeg siger det også kærligt og ærebydigt, som til et elsket familiemedlem som man har stor respekt for. Så venter jeg lidt imens jeg føler kontakten til disse væsner blive stærkere og stærkere...
Det er sådan set en blanding imellem bevidst visualisering, og inspiration ude fra. Det føles mest som inspiration ude fra, og meget lidt som en visualisering. Jeg har følelsen at jeg bliver hørt og at jeg ikke er alene. Jeg føler nogle skikkelser, men det er meget svagt.
Når jeg så føler at de er her og høre efter, så takker jeg dem kærligt for at komme på mit kald. Jeg forklare dem hvad det er jeg gerne vil have at de gør for mig. Hvis det ikke er en meget alvorlig, livsnødvendig situation som bare skal ske på den og den måde, så spørger jeg altid om de vil hjælpe mig med dette, altså åbner op for muligheden at de kan sige fra, men hvis det er meget vigtigt for mig siger jeg det bare uden at spørge dem, da det er min vilje at denne situation på ingen måde må udvikle sig i en anden retning end det som jeg ønsker.
Men altså, jeg fortæller dem hvad jeg gerne vil have, og så spørger jeg dem om de er villige til at gøre det for mig - så venter jeg lidt på et svar.
Svaret kommer som en intuitiv indskydelse. Jeg holder mit sind blank, og så det som kommer først og som føles rigtigt, altså at det ikke føles som ønsketænking.
Hvis det føles som et "nej", så spørger jeg igen. Siger mit ønske én gang til og spørger dem én gang til (for altså, hallo! det er altså min vilje at dette sker! ^^) om de vil hjælpe. Jeg har endnu ikke fået to gange "nej".
Bagefter takker jeg dem kærligt og siger til dem på typisk salomonisk maner at jeg giver dem "license to depart", og at de nu må gå ud i verden og få min vilje til at ske, og at de må være parat til at komme næste gang jeg kalder på dem. Jeg slutter altid magi af med at sige på en fast og autoritær måde "så er min vilje, så vil det ske!".
Så centrere jeg mig igen, og lader mine desires og tanker om det jeg lige har gjort flyde ud af mig, ud i verden for at bringe det jeg ønsker frem. Jeg gør hvad jeg kan for ikke at tænke på og ikke at interessere mig for det jeg lige før lavede et ritual for, men bare tvinge mig selv til at føle mig så sikker på at det VIL ske, som jeg nu kan.
Som sagt har jeg fået en masse ud af dette lille eksperiment, så jeg tænkte at i måske kunne finde det interessant også.
Tirs Jun 18, 2013 5:50 pm