Hvad er forskellen på Invokation og Evokation?...

Evokation og Invokation.

Evokation er en kommando. Invokation er en bøn (underkastelse) i dæmonologi bruge vi Invokation fordi vi respektere dæmonen(nerne) som vores lære og ven, jeg finder selv Evokation urespektfuld og bruger det meget nødigt.

Derfor er det vigtigt at vide forskellen på de to ting under og inden en "evokation".

Marxak skrev:

jeg finder selv Evokation urespektfuld og bruger det meget nødigt.

Personligt synes jeg ikke, det behøver at være urespektfuldt at evokere en ånd, da man godt kan "opføre sig dannet" alligevel. Men der er forskel på at bede om og at kommandere. Men det er også her forskellen mellem det at være på næsten tilbedende grund i henhold til ånderne, og så det at gøre brug af deres færdigheder uden at have nogen personlig holdning til dem. Det jeg mener er, at jeg personligt synes, man hverken bør hade eller tilbede hverken gode eller onde ånder. Man bør ikke tilbede dem, idet der ikke er meget at opnå ved det. Men ligeledes bør man heller ikke hade de onde, blot fordi de er, hvad de er. For det er deres natur. Deres eksistens er noget, de ikke er herre over, så man har ingen ret til at afsky dem, fordi de er ren ondskab. Sådan er Universet - sådan er Naturen! Så min egen indstilling er, jeg beundrer dem alle, gode, neutrale og onde, for hvad de er, og hvad de er i stand til. Og selv om man sagtens kan synes meget godt om visse af dem, har jeg ikke nogen holdning til dem mht. deres eksistens. Jeg hverken tilbeder eller foragter dem.

Ydermere er magi nutildags fuld af semantik. Èn person siger én ting, en anden siger noget andet. I dag bruger mange magikere (mig selv inkluderet) følgende definition af ovenstående emner:

Invokation = Intern hidkaldelse af æteriske kræfter (eller endda også ånder) til et formål.
Evokation = Ekstern hidkaldelse af en ånd (så den manifesterer foran dig, hvilket tillader direkte kommunikation på eksternt plan).

Så det er denne brug af ordene, jeg benytter selv, men det kan variere fra person til person, hvilket gerne gør forvirringen større. Ydermere kan man også finde ordet "invocation" i gamle grimoires, som værende benyttet synonymt med "evocation". Men når man får godt og grundigt kendskab til begge ting, er det ikke så svært, at finde rundt i, hvad de gamle tekster taler om.

Jeg takker for dig svar så fik vi da det lidt mere på det rene,

Men det jeg mener med det er at jeg selv finder Evokation på en måde uurepskterende for den pågældene ånd/dæmon da de også har deres ære og stolthed at bibeholde og det er der mange som glemmer, mig selv f.eks har da stor respekt for min "guardian" som jeg kalder det, og vil aldrig kunne finde på at direkte kommandere med en dæmon eller ånd da det er på en plan meget højere end os og med større direkte destruktive evner at gøre.

f.eks hvis jeg invokere en dæmon, vil jeg ære den respekt og fuld forståelse da jeg ved de er meget farligere end os men dog skal man ikke vise frygt for den da den er som andre "rovdyr" uforsigende vedrørende dens magt og kræfter.

jeg vil ikke tillade mig og sige at man direkte nærmest skal underkaste den fuld kontrol over en, men man skal som du selv siger være dannet om dens eksistens og betydning i vore verden.

at evokere en dæmon er som jeg skrev nærmest at kommandere med den og er langt farligere og der skal langt større kraft til før den henkaster sig din ordre, men derefter hvis det lykkes vil den være som en slave for en da den så underkaster sig dig og med det vil jeg sige at det næsten kun er de lavest stående individer i dæmonernes heraki det kan lykkes med, f.eks familiare, og andre former for små dæmoner.

Dette indlæg er udført ud fra egen viden og andre pårørendes viden.

håber ik jeg tager alt for meget fejl i mit indlæg da jeg ligger stor vægt på dem

Super godt indlæg, Marxak! Syntes det er et yderst interessant emne at sidde og snakke om!

Nu er det ikke fordi, jeg absolut VIL modsige dig, for vi kan jo alle have haft lidt forskellige erfaringer her og der. Så du må endelig ikke tro, jeg vil prøve at være bedre vidende eller bare på tværs. Jeg har bare haft nogle andre erfaringer med dette område.

Mine erfaringer med INvokation af dæmoner er, at det er absolut gak at forsøge sig med! Det er sådan, folk kommer rigtigt galt afsted!! Jeg har haft samtaler med folk, der har forsøgt sig med det (typisk for at ville imitere Crowley), og de lider af det den dag i dag (de man kender, der har overlevet i hvert fald). Det er meget muligt, at infernalister/dæmon-entusiaster finder disse ånder fascinerende og vil endda gerne respektere dem, da de begynder at filosofere moralsk over åndernes personlighed, deres ære osv. Men det er HER, det går galt! De forskellige ånder ER meget højerestående skabninger end det fysiske menneske, og de ER meget kraftfulde indenfor deres gældende "offices". Men det er vigtigt at huske på, hvad deres natur er. Det dur ikke at tænke på dem som mennesker, idet de ikke fungerer som os (hvilket du sikkert også selv har erfaret i evokationer). De tænker ikke som også, har ikke logik som vores, opfatter ikke ligesådan, har ikke indstillinger på samme måde som os... de er så "fremmede" for menneskeheden, som overhovedet kan lade sig gøre.

Dette værende sagt, synes jeg på ingen måde, de ikke skal respekteres. Jeg har dyb fascination or respekt for diverse ånder i Universet, for hvad de er, og for hvad de er i stand til. Men de skal håndteres korrekt også, hvis man ikke vil have ballade. Min erfaring med dæmoner, er at de ikke har stolthed på samme måde, som VI opfatter det. Deres er mere arrogance, pga. de kvalitetet dæmoner automatisk har. Som jeg sagde tidligere, de er produkter af det negative af diverse æteriske eksistenser (kræfterne, eksistensplanerne osv.), så de ER ren og skær negativitet - med andre ord, alt det onde. Dette betyder også (igen kun ifølge mine egne erfaringer), at de har respekt for meget lidt undtagen hierarki. Styrke, magt og kontrol er noget, de bøjer sig for. Det er af denne grund, magikere i årtusinder altid har BEFALET og KOMMANDERET de ONDE ånder - fordi DETTE lystrer de, uden man skal betale dyrt for det. Hvis man vil vise dem "respekt" og "venlighed" ved at invokere dem eller andet, så bliver man ædt med hud og hår, for det ser de som svaghed, og noget de kan udnytte - hvilket de absolut gør!!! Kommandering og kontrol lystrer de. Ikke gladeligt, men det gør de, og du bliver ikke spist.

Efter hvad jeg har oplevet, er der sågar nogle dæmoner, der rent faktisk kan virke helt venlige og hjælpsomme overfor dig, når du evokerer dem. Dette har narret en del namby-pamby-wishy-washy moderne magikere, til at tro disse ånder slet ikke er dæmoner men nærmere engle. HER går det galt!!! Lige det øjeblik ens parader falder ned overfor den venlige dæmon, så er det slut!!! For så ryger hver enkelt dråbe af respekt, han ellers havde for dig før pga. din kontrol og magt over ham. Dette respekterede han, og derfor gjorde han som du sagde uden brok, og virkede ligefrem hjælpsom. Ja... men KUN fordi du havde magten. Derfra kom hans respekt. Viser du mangel på denne magt og kontrol, så forsvinder hans tidligere attitude omgående!!! Jeg har hørt fra andre magikere, hvor de har oplevet dette. Det er ikke fordi, dæmonen prøver at lokke dig i baghold (selvom mange af dem dog også ofte gør dette gladeligt), men simpelthen fordi den mister, hvad den havde tilovers for dig før, du jokkede i spinaten.

Det er derfor, jeg altid Evokerer ånder og aldrig INvokerer dem!! Heller ikke engang gode ånder såsom engle, da de er af så langt højere et niveau, at du kan ødelægge dig selv af fuldstændigt ved at tage dem ind i dig på den måde. At invokere deres essens og deres kræfter er en helt anden snak. Men ren invokation af englen selv er virkelig at lege med ild med ærmet gennemvædet i rensebensin!!! Men igen... alt dette er mine egen erfaringer, og derved de indstillinger jeg har gjort mig derigennem. Så jeg siger aldrig noget til de folk, der gerne vil være infernalister og så videre, andet end "godt det ikke er mig!

Tesposinus

P.S. Det jeg sagde før, med at MIN personlige indstilling i evokationer dog er at "opføre mig pænt", skal betyde at jeg aldrig forbander og torturérer dæmoner. Diverse grimoires gør rigeligt brug af ikke kun hidkaldelsesbesværgelser ("conjurations") men ofte også forbandelser og pinsler i forskellige former, for at tvinge dæmonen til at manifestere, uanset hvad den har gang i på nuværende tidspunkt. Selvom jeg også godt kan lide at udføre evokationer direkte fra de forskellige grimoires (da det giver super god erfaring!), så går jeg dog aldrig DERTIL. Jeg kører gerne på flere gange med diverse conjurations, men jeg går aldrig til forbandelserne. Intet menneske har ret til at forbande eller pine ånderne, da de alle har en plads i Universet. Men da vi er skabt med potentialet for at kunne bede englene om at manifestere (evokation af engle er noget anderledes) og at kommandere de andre ånder til manifestation, er dette i vores fulde ret. Men hvordan vi så bruger det, er jo det etiske spørgsmål...

Klø på, Marxak, skriv noget mere!! Det er et alle tiders samtale emne det her!!

endnu et ordenlig indlæg du kommer med

men jeg forstår og respektere dig fuldt ud.

jeg vil dog lige påpeje at jeg ik kan følge dig i alt du siger, men jeg kan godt se meningen i det.

MEN jeg har dummet mig 1 gang, (nogle vil mene 1 gang for meget). og efter det har jeg taget så mange forholds regler i brug af sikkerheds messige årsager. hvis jeg skal udøve Invokeringer, gør jeg tit brug af beskyttelse ritualer, beskyttende segl (sigils) og meget andet, selfølgelig kommer det os helt and på hvad og hvilken rang den pågældene dæmon har...

Du siger at det er fuldstændigt hjernedødt at "respektere" og "være sød" overfor en dæmon. Nu ville jeg gerne snakke på marxaks vegne men det ville være uklogt så jeg lader være og taler for mine egne erfaringer.

jeg vil ik sige det er hjernedødt, og ja det viser stor svaghed hos en dæmon ved at være...ikke-kommanderende og venligsindet da de slet ikke kan visuelisere denne... følelse hos det menneskelige individ og ved ik hvad venlighed er da du selv siger de er "rå negativitet".

MEN ja du har ret i mange af de påpejelser og ting du siger i dit svar, men der er stadi ting jeg ik vil give dig ret i.


Anders / marxak

Marxak skrev:

Du siger at det er fuldstændigt hjernedødt at "respektere" og "være sød" overfor en dæmon.

Næ næ næ næ næ! DET sagde jeg netop IKKE! Jeg sagde, det var gak at INVOKERE dæmoner (efter min personlige mening), og at det var FARLIGT at "underkaste" eller "understille" sig selv overfor dem. Jeg sagde aldrig, at det var hjernedødt at respektere dem. Jeg skrev rent faktisk, at jeg har stor respekt og beundring for både dæmoner, Elementaler, engle osv., pga. hvad de er, og hvad de er i stand til.

Men Anders, min ven... du behøver skam heller ikke være enig med mig. Så det skal du slet ikke tænke på. Som jeg skrev, har visse mennesker forskellige erfaringer (såvel som andre tiltrækninger), og derfor ser du og jeg forskelligt på sagen. Så det er jo 100% okay at ikke være enig med folk. Du kan jo se, jeg var heller ikke enig med dig i din indstilling, til hvordan man bør forholde sig til dæmoner. Så vær du bare så uenig, som du er!

Men jeg vil så bare gerne (som en undskyldning for at tale videre om emnet), hvis du gider komme med nogle argumenter fra din egen erfaring, med hvorfor DU synes, du gerne vil behandle dæmoner på et moralsk plan, som vi begge tydeligvis er enige om, de ikke kan forholde sig til, da de ikke "fungerer" på den måde. Jeg behandler altid dæmoner respektfuldt i mine evokationer, men jeg lader dem altid vide, hvem der bestemmer. Det er lidt som at være en fængselsvogter... man har ingen ret til at tilsvine fangerne eller pine dem, så man kan godt behandle dem dannet. Men de skal vide, det er DIG der bestemmer, ellers flår de dig levende!!

Tesposinus

P.S. Dog vil jeg sige, dæmoner er mere undskyldte end onde mennesker, da mennesker i mange tilfælde selv er herre over deres valg. Ånder HAR ikke noget valg (og derfor falder denne idé dem heller ikke ind), da de er, hvad de er. Så fængselsvogter analogien er ikke helt perfekt, men den giver efter min mening egentlig et ganske okay billede af, hvordan man skal håndtere onde ånder.

Marxak skrev:

Evokation og Invokation.

Evokation er en kommando. Invokation er en bøn (underkastelse) i dæmonologi bruge vi Invokation fordi vi respektere dæmonen(nerne) som vores lære og ven, jeg finder selv Evokation urespektfuld og bruger det meget nødigt.

Derfor er det vigtigt at vide forskellen på de to ting under og inden en "evokation".

Som jeg forstår det så ligger forskellen i om man fremaner væsnet indenfor eller udenfor den magiske cirkel. I invokation fremaner man væsnet indenfor cirklen hvor i evokation fremaner man det udenfor.

Lucifer:

Citat :

Som jeg forstår det så ligger forskellen i om man fremaner væsnet indenfor eller udenfor den magiske cirkel. I invokation fremaner man væsnet indenfor cirklen hvor i evokation fremaner man det udenfor.

Invokation og Evokation forstås lidt forskelligt afhængigt af hvem man spørger.

Men generelt når du læser div. nyere bøger om okkultisme, vil du få denne forståelse af ordene:

Invokation: At "trække" en kræft ind i sig selv, således at f.eks. et astralt væsen, værende sig en engel, dæmon eller gud, kommer ind i magikerens krop og kan handle gennem magikeren. Det kan også være en generel kræft man invokere i sig selv.
Inden det meste magiske arbejde, især inden for ceremoniel, invokere man forskellige kræfter for at kunne udføre det man ønsker. MPR er et godt eksempel herpå.

Evokation: At fremmane et væsen fra andet eksistensplan til enten fysisk eller astral form i nærheden af magikeren. Det er altså her magikeren kan kommunikere med f.eks. en engel eller dæmon direkte på det fysiske plan. (Læs: Summoning Spirits af Konstantinos)

LKN

LKN skrev:

Lucifer:

Citat :

Som jeg forstår det så ligger forskellen i om man fremaner væsnet indenfor eller udenfor den magiske cirkel. I invokation fremaner man væsnet indenfor cirklen hvor i evokation fremaner man det udenfor.

Invokation og Evokation forstås lidt forskelligt afhængigt af hvem man spørger.

Men generelt når du læser div. nyere bøger om okkultisme, vil du få denne forståelse af ordene:

Invokation: At "trække" en kræft ind i sig selv, således at f.eks. et astralt væsen, værende sig en engel, dæmon eller gud, kommer ind i magikerens krop og kan handle gennem magikeren. Det kan også være en generel kræft man invokere i sig selv.
Inden det meste magiske arbejde, især inden for ceremoniel, invokere man forskellige kræfter for at kunne udføre det man ønsker. MPR er et godt eksempel herpå.

Evokation: At fremmane et væsen fra andet eksistensplan til enten fysisk eller astral form i nærheden af magikeren. Det er altså her magikeren kan kommunikere med f.eks. en engel eller dæmon direkte på det fysiske plan. (Læs: Summoning Spirits af Konstantinos)

LKN

Det lader til at du har ret.

Marxak skrev:

Evokation og Invokation.

Evokation er en kommando. Invokation er en bøn (underkastelse) i dæmonologi bruge vi Invokation fordi vi respektere dæmonen(nerne) som vores lære og ven, jeg finder selv Evokation urespektfuld og bruger det meget nødigt.

Derfor er det vigtigt at vide forskellen på de to ting under og inden en "evokation".

Evokation har intet at gøre med kommando. Invokation er påkaldelse af ånders indflydelse eller kræfter hvor evokation er fremaning af en ånd til manifestation.