Occulta Scientia
Vil du reagere på denne meddelelse? Tilmeld dig forummet med et par klik eller log ind for at fortsætte.

Occulta Scientia

Et forum dedikeret til diskussion og socialisering indenfor studium og praksis af de okkulte videnskaber
 
ForumforsideNyeste billederSøgTilmeldLog ind

 

 Chakrameditation/energiøvelse

Go down 
ForfatterBesked
Moonlight_tiger

Moonlight_tiger


Antal indlæg : 762
Join date : 07/03/09
Age : 35
Geografisk sted : Et sted i Danmark

Chakrameditation/energiøvelse Empty
IndlægEmne: Chakrameditation/energiøvelse   Chakrameditation/energiøvelse Icon_minitimeSøn Jul 20, 2014 11:36 am

Hej
Jeg er for nylig begyndt at meditere lidt på mine chakra, før jeg lægger mig til at sove. Meditationen er inspireret af en øvelse beskrevet i bogen om energihealing, som jeg anmeldte.
Basalt set ligger jeg i sengen og laver først lidt vejrtrækningsøvelser til at få mig i den rette sindsstemning, dernæst begynder jeg med at cirkulere energien fra rod-chakraet i kroppen i takt til min vejrtrækning. Efter det lægger jeg en hånd på rod-chakra og den anden på Hara-chakra og cirkulerer energien mellem dem i takt til vejrtrækningen osv op til krone-chakraet, hvor jeg slutter af med at cirkulere energien fra dét rundt i kroppen et par gange.
Efter de første to meditationer, hvor jeg ikke havde den store effekt, tænkte jeg, at man kunne hive en smule energi op fra jorden og op igennem hvert chakra, mens man lod energien pulsere et par gange ved hvert chakra (lidt ala kundalini). Og her begyndte jeg at opleve noget spøjst.

Den første aften jeg gjorde det, og jeg nåede til hjerte-chakaraet, begyndte mine hænder og arme at ryste voldsomt, jeg følte det som om mit hoved svulmede op og blev meget tungt og ubehageligt, og jeg blev så voldsomt svimmel, at det krævede al min viljestyrke at nå op til krone-chakraet. Bagefter lå jeg i fosterstilling og var svimmel i 5-10 minutter, før det fortog sig igen.
På trods af at jeg blev lidt skræmt, besluttede jeg for at gøre det igen i aftes. Denne gang slap jeg for at blive svimmel, men stadig, da jeg kom til hjertechakraet, begyndte jeg at ryste, blev utilpas i kroppen og sindet, og måtte virkelig kæmpe for at afslutte meditationen. Bagefter lå jeg på siden i fosterstilling i i hvert fald 5 minutter, hvor hver en del af min krop sitrede - tær, fingre, selv øjenlågene sitrede og summede.

Så jeg besluttede mig for at indføre mine oplevelser i min rituelle dagbog, selvom jeg til at starte med ikke havde intentioner om dette. Jeg havde planlagt at bruge tiden efter meditationen på at fokusere på mine følelser og energier, fremfor at tænke over, hvad der skulle i dagbogen, men så voldsomme oplevelser følte jeg, at jeg var nødt til at skrive ned.


Tråden her er ment som en deling af mine erfaringer, samt indbydelse til gode råd, og evt. en debat af hvorvidt I nedskriver jeres meditationer, og hvilke effekter I har af dem.

Alt godt
-MT
Tilbage til toppen Go down
 
Chakrameditation/energiøvelse
Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Forumtilladelser:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Occulta Scientia :: Diverse :: Meditation-
Gå til: