----- Abraxas -----

[img][/img]

Uddrag fra min bog:

Hymne til Abraxas

Ud af fylden træder Abraxas,
Den første aktivitet,
Den første og højeste Gud.
Han er godhed og ondskab,
Lys og mørke,
Alting og dets modsætning.
Under ham følger den rene godhed og lysets gud: Helios;
Og ligeledes ondskabens og mørkets gud: Djævelen,
Som holder nøglerne til mange mysterier.
Når Helios taler et ord er det liv.
Når Djævelen taler et ord er det død.
Når Abraxas taler et ord er det både liv og død,
Forbandelse og velsignelse.
Han er den Hellige og og den Helliges forræder.
Han er styrke, udholdenhed og forandring.
Han er tudsers og frøers Herre, de,
som lever i vand og kravler op på land og synger sammen ved middag og midnat.
Mennesket paralyseres foran hans åsyn.
Her gives hverken spørgsmål eller svar.
At se ham medfører blindhed.
At kende ham er sygdom.
At tilbede ham er døden.
At frygte ham er visdom.
Beder man ham om godt vejr får man solskin,
Men mister måske også et øje så lyset halveres.
For han giver og tager med begge hænder.
Han er den mægtigste manifesterede skabning
og i ham bliver skabningen bange for sig selv.
Endvidere er der den store Abraxas og den lille Abraxas.
Fyldens Abraxas og menneskets Abraxas.
Fyldens Abraxas er øverste gud for det ydre univers
Og menneskets Abraxas er øverste gud for det indre univers.
365 er hans tal, som dagene i året og delene i den menneskelige krop.
Abraxas er det udefinérbare liv selv,
Som er moder til både godt og ondt.