Occulta Scientia
Vil du reagere på denne meddelelse? Tilmeld dig forummet med et par klik eller log ind for at fortsætte.

Occulta Scientia

Et forum dedikeret til diskussion og socialisering indenfor studium og praksis af de okkulte videnskaber
 
ForumforsideNyeste billederSøgTilmeldLog ind

 

 Infernalsk bønnebog

Go down 
2 deltagere
ForfatterBesked
Frater Voloscire

Frater Voloscire


Antal indlæg : 136
Join date : 27/05/14
Age : 54
Geografisk sted : sydjylland

Infernalsk bønnebog Empty
IndlægEmne: Infernalsk bønnebog   Infernalsk bønnebog Icon_minitimeSøn Okt 05, 2014 7:29 pm

Jeg har skrevet en række bønner til infernalske entiteter, da jeg ikke tror på opdelingen i onde og gode guder. Der er lyse guder og mørke guder og de er lige vigtige:

Infernalsk Bønnebog

Bøn til Lucifer
O Lucifer,
Du morgenstjerne, som bringer daggryet. En Himlens naturkraft er kommet ned til os fra det høje. Efter dit fald steg du højere end nogen sinde. Gud kalder vi dig nu. Sand Gud, sand vejleder, sand befrier. Oplys mig, Lucifer! Kast lys over mit sind, mit intellekt og min underbevidsthed. Du er en Gud for den moderne verden. Dine værdier er vores: Fornuft, appetit og vilje. Disse værdier skal styre os og ikke den gamle slavemoral. Du Herre over luften, vi ser dig komme ridende på ryggen af en løve. Alt ved dig er stolt og lysende. Må dit lys sprede sig til universets fjerneste afkroge. Aum. Ha.

Bøn til Apollyon
Op af afgrundens brønd stiger du Apollyon, omgivet af røg og solen og luften formørkes af den røg, som følger dig. Du er konge over græshoppernes hær, kæmpegræshopperne, som er store som heste og har en brod i deres haler som skorpionerne. Du selv er dækket med skæl og har vinger som en drage. Ud af din bug kommer ild og røg. Du er afgrundens engel og du ejer undergangens by og er dens fyrste og gud. At være i din tjeneste er strengt og dem, der trodser dig, lider en forsmædelig død. Men dem som forbliver trofaste skal blive belønnede med alt hvad landet formår. Alt skal blive godt for mig, hvis jeg holder mig til dig. I tidernes morgen kaldtes du Muriel og var den engel, som samlede den jord som Adam blev skabt af. Den dag du kaster dig over dine fjender med din græshoppehær, vil disse ynkelige stakler håbe på en hurtig død. Men de vil ikke få lov at dø. De vil blive pint og forgæves længes efter dødens udfrielse. Dine gloende pile dræber og piner dine fjender med største lethed. Apollyon, du udfrier os fra moralens vogtere med magt eller list, når blot vi er dig tro. Aum. Ha.

Bøn til Beelzebul
O Beelzebul,
Fluernes Herre, Ekrons Gud, fyrste i helvede. Dine mange titler viser din storhed. Sammen med Lucifer og Astaroth danner du en uhellig treenighed skæbnebestemt til at overtage verden. Den mørke gud, den lyse gud og gudinden. Du er blevet sat i forbindelse med hovmod og frådseri. Men for den stolte med stor appetit på livet, er det ingen skam. Heksenes gud siges at være dig. Heksene helbreder jo folk og selv kong Ahazja af Israel sendte bud efter dig, da han lå alvorligt syg. Du regerer over stedet Ghagiel og hersker over forhindrerne. Din visdom er en anti-visdom, som de selvgode ikke kan tåle. Beelzebul! Være du lovprist og æret i evighed. Aum. Ha.

Bøn til Belphegor
O Belphegor,
Du inspirerer os og underviser os, så vi gør fremskridt. Nye opfindelser sparer os for meget arbejde. Deraf myten om at du frister til dovenskab. En typisk præsteløgn! Nej, Belphegor, ædle ånd, du frister til fremgang og rigdom. Ting som enhver, der er rigtig i hovedet ønsker sig. Du er Herre over kløften og en af de syv fyrster i helvede. April er din måned og Thagirion dit sted på dødens træ. Hjælp mig med altid at gøre fremskridt og aldrig stoppe før verdens ende! Dit primtal står som det højeste magiske mysterium. Belphegor! Straf alle bagstræbere og bagtalere! Du har evnen til det. Aum. Ha.

Bøn til Belial
Store Belial,
Du er de ikke-troendes engel og gud. Selv præster bliver ateister i dit nærvær. At have dig til Herre, er det samme som ingen Herre at have. For du er lovløshedens engel. Du opfordrede folk i Sodoma til at udleve deres lyster og deres hor bragte dem tættere på dig. Skaberen skabte dig som den anden engel, lige efter Lucifer. Og som ham er du guddommelig smuk. Du kaldes jurist og er kendt for din veltalenhed og dit kendskab til loven og kirkeret. Belial, du leder af mørkets sønner, jeg vil give dig gaver, når jeg beder dig om hjælp. For det forlanger du til gengæld. Mørkets fyrste, du fremtræder i visioner ledsaget af 666 faldne engle. Din skønhed blænder os! Æret være du til evig tid. Aum. Ha.

Bøn til Satan
Satan med de tre hoveder og de seks flagermusevinger, du
Anklager hyklerne;
Er Modstander af despoti;
Bedrager selvbedragerne;
Forfører til frihed;
Frister til nydelse;
Bagtaler forræderne;
Du gennemvanker jorden på kryds og tværs på jagt efter sandheden. Den usminkede sandhed. Aum. Ha.

Bøn til Leviathan
O Leviathan,
Havets uovervindelige drage. Røg kommer ud af næsen på dig og flammer ud af dit gab. Derfor bringer du havdybet i kog omkring dig. Trehundrede mil er du lang og dine øjne skinner rødt som solopgangen. Den som besværger Leviathan og vækker ham til live, skal ikke tro at han kan tæmme ham. En urkraft er vækket og alt hvad der står i hans vej bliver skånselsløst knust. Du er en af de 4 kronede fyrster i helvede. Du er i urdybet. Du er urdybet. Aum. Ha.

Bøn til Astaroth
Ærkedæmon Astaroth,
Du har en kvindes hjerte og en gudindes sjæl! Du kommer ridende på en drage og holder en giftslange i din højre hånd. Din stinkende ånde overvælder dine fjender. Med din rationelle filosofi forvirrer du præsterne og lukker munden på dem. Du er minister i helvedes skyggeregering og fyrste over anklagere og inkvisitorer. Ved englenes fald og udstødelse fra Himlen mener du dig uretfærdigt behandlet. Du fik prædikatet ”en skadelig engel”. Den brod sidder dybt. August er din måned og din dag er onsdag. Astaroth! Giv mig magt over slanger og visdom som den disse dyr siges at besidde. Aum. Ha.

Bøn til Antikrist
Fortabelsens søn, Antikrist!
Når verden bliver opdelt i 10 kongeriger, vil en ellevte konge træde frem. Du vil være ham. Og du vil besejre de 3 og undertvinge de 7 andre. Du vil regere verden som en universel præstekonge og dit sæde vil være Guds tempel. Du vil blive kaldt en falsk profet og lovløshedens menneske. Dine fjender vil sammensværge sig imod dig og slå dig ihjel. Men din fader Satan vil genoplive dig.
Alle vi, dine trofaste, vil få dit mærke på vores højre hånd eller panden. Og vi vil købe og sælge og trives og gøre fremskridt. Giv mig dit mærke Antikrist! Jeg vil bære det som en fortjenstmedalje. Men bagstræberne og stivstikkerne vil som altid skumle og mødes for at planlægge vold og mord. De hader glæde og de hader rigdom og fremgang. Vær på vagt overfor misundelsens sønner, Antikrist. Kast en vold op omkring Guds tempel! Sæt livgarden ind! Beskyt din trone! For de onde kommer for at dræbe dig. Lad det ikke ske, Antikrist! Vi er prisgivede uden dig. Aum. Ha.

Bøn til Mefistofeles
O Mefistofeles, Kardinal fra helvede!
Du er for det moderne menneske hvad slangen i paradis var for Adam og Eva. Du indvier os i hemmeligheder og underviser os i visdom. Modsætningens ånd er dig og autonomiens sti er den vej vi følger, når vi er i din tjeneste. Skyggeherre, du viser dig først som en sort drage, dernæst som en munk eller kardinal. Mefistofeles, før mig til heksesabbaten og lær mig som den sorte mand frigjorthed. Du er den personlige skygge, der følger os hele livet. Men du viser dig først når vi inviterer dig og afsværger den kristne fadergud.
Jeg vil søge visdom og afdække hemmeligheder. Jeg vil være fri. Jeg vil vælte mig rundt i sølet som et svin og blive vis deraf. Forbudne frugter smager bedst og indeholder de fleste vitaminer. Lyshader, kalder de dig. Men du oplyser! Løgnespreder, kalder de dig. Men du åbner en dør til sandheden! Aum. Ha.

Bøn til Azazel
Azazel! Ørkendæmon & syndebuk!
Du har optaget hele menneskehedens synder i dig. En skarlagenrød ulden tråd om dine gedebukkehorn er et tegn derpå. Præsterne har pålagt dig denne byrde, som de selv har skabt. Til tak kalder de dig en uren fugl, der lander på offerkødet og som alle væmmes ved. Jorden er blevet som en brændeovn, hvor faderguden straffer alt og alle ved at kaste dem i ilden. Og Azazel er brændslet i jordens ovn.
Men du, Azazel, elsker menneskene. Du giftede dig med en kvinde og avlede mægtige sønner på hende. Sønner som gjorde dig stolt. Og du underviste jordens sønner i krigskunst og jordens døtre i forførelse. Og alle underviste du i Himlens hemmeligheder. Undervis du også mig i de inderste hemmeligheder! Fat mod, Azazel! Din byrde skal du ikke bære evigt. Den forsvinder den dag det sidste menneske indser at al tale om synd er en præsteløgn. Aum. Ha.

Bøn til Asmodæus
Asmodæus, konge over de ni helveder!
Din mor var en sukkubus og din far var kong David. Du er vellystens dæmon og begærede både Batseba og Salomons koner. Da Sara, Raguels datter, vækkede din lyst, dræbte du hendes ni første brudgomme inden nogle af ægteskaberne kunne fuldbyrdes. Du byggede det der blev kendt som Salomons tempel og regerede i en periode i hans sted uden at nogen vidste det. Dine kræfter og din snilde er legendariske. Derfor regnes du også for hazardspillernes skytspatron.
Vi ser dig komme ridende på en helvedesdrage. Denne ganger er dit foretrukne transportmiddel efter et fald, som har gjort dig halt og gør det nødvendigt for dig at gå med to stokke. Væk lysten i mig Asmodæus. Giv mig styrken til at tilfredsstille min kvinde overmåde. Gør mig afvigende og pervers, så jeg kan smage alt hvad seksualiteten har at byde på. Asmodæus! Løft din lanse højt! Lad dit banner blafre i vinden! Snart skal det vaje over min by. Aum. Ha.


Tilbage til toppen Go down
http://www.denmagiskevej.dk
xXSeeKKnowledgeXx

xXSeeKKnowledgeXx


Antal indlæg : 37
Join date : 06/11/14
Age : 41
Geografisk sted : Silkeborg Danmark

Infernalsk bønnebog Empty
IndlægEmne: Sv: Infernalsk bønnebog   Infernalsk bønnebog Icon_minitimeFre Jun 12, 2015 7:28 pm

WOW:cheers: !!! Virkelig smukt skrevet er virkelig imponeret har selv været igang med og skrive Hyldest/bønner til nogen af guderne du dedikerer dine Bønner til her, men på ingen måde så detaljeret, lange og flotte. Kanon fedt og smukt arbejde Frater Voloscire Twisted Evil
Tilbage til toppen Go down
xXSeeKKnowledgeXx

xXSeeKKnowledgeXx


Antal indlæg : 37
Join date : 06/11/14
Age : 41
Geografisk sted : Silkeborg Danmark

Infernalsk bønnebog Empty
IndlægEmne: Sv: Infernalsk bønnebog   Infernalsk bønnebog Icon_minitimeFre Jun 12, 2015 7:31 pm

Og desuden er jeg helt enig med dig i din udtalelse vedrørende gode og onde guder It\'s Good!
Tilbage til toppen Go down
Sponsoreret inhold





Infernalsk bønnebog Empty
IndlægEmne: Sv: Infernalsk bønnebog   Infernalsk bønnebog Icon_minitime

Tilbage til toppen Go down
 
Infernalsk bønnebog
Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Forumtilladelser:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Occulta Scientia :: Magi :: Sort Magi-
Gå til: