Occulta Scientia
Vil du reagere på denne meddelelse? Tilmeld dig forummet med et par klik eller log ind for at fortsætte.

Occulta Scientia

Et forum dedikeret til diskussion og socialisering indenfor studium og praksis af de okkulte videnskaber
 
ForumforsideNyeste billederSøgTilmeldLog ind

 

 Spørgsmål

Go down 
5 deltagere
ForfatterBesked
Moonlight_tiger

Moonlight_tiger


Antal indlæg : 762
Join date : 07/03/09
Age : 35
Geografisk sted : Et sted i Danmark

Spørgsmål Empty
IndlægEmne: Spørgsmål   Spørgsmål Icon_minitimeSøn Mar 08, 2009 4:56 pm

Hej Smile

Nu kom jeg jo i tanker om vores samtaler på msn, hvor du (Admin) snakkede om dine evokationer (? kan ikke huske om det var det ord, du brugte?) hvor du blandt andet sagde at man hidkaldte ånder, dæmoner osv...
Da huskede jeg så, at jeg engang kendte en ung mand, som kaldte sig selv for infernalist, selvom han sagde, det var misvisende, for han var ikke ond :S (det kan der dog være diskussion om Razz)
Anyways, nogle af de ritualer, han gav sig af med var også hidkaldelse af diverse dæmoner og guder og sådan. Så kom jeg til at tænke på, om han måske mere var alkymist? Han lavede også sådan noget med at ofre til sin sjæl (sit sjælevæsen kaldte han det).
Hvis det er noget, du ved noget om, vil jeg da meget gerne høre mere om det - om ikke andet for at forstå den sære knægt lidt bedre.

Alle andre er selvfølgelig også velkomne til at svare Smile Nu ved jeg jo bare at vores admin beskæftiger sig med det Smile

Derudover vil jeg bare generelt gerne høre lidt mere om alkymi, da det eneste, jeg forbinder til ordet, er forsøget på at gøre bly om til guld - og det er vist mest eventyr Smile

// Maiken
Tilbage til toppen Go down
Fate

Fate


Antal indlæg : 264
Join date : 07/03/09
Age : 35
Geografisk sted : Risskov, Århus

Spørgsmål Empty
IndlægEmne: Sv: Spørgsmål   Spørgsmål Icon_minitimeSøn Mar 08, 2009 5:51 pm

Ja jeg ved faktisk heller ikke en skid om alkymi så det ville jeg da meget gerne høre mere om ^^
Tilbage til toppen Go down
Tesposinus
Admin
Tesposinus


Antal indlæg : 1663
Join date : 05/03/09
Age : 44

Spørgsmål Empty
IndlægEmne: Sv: Spørgsmål   Spørgsmål Icon_minitimeSøn Mar 08, 2009 7:05 pm

Hej Maiken!

Det glæder mig at se, der allerede er ved at komme lidt gang i foraet. Very Happy

Jeg skal med glæde, gøre hvad jeg kan for at kaste lidt lys over begge dine spørgsmål, men da området evokation er ret så stort i sig selv, synes jeg, at jeg ville besvare det i evokations afdelingen. Så vær venlig at kigge under "Magi" og derfra "Evokation" lidt senere for at finde mit svar. Håber det er okay. Smile

Alkymi og sjæleofring... alkymi og det at transmutere bly til guld... din egen opfattelse omkring alkymi er langt mere i den rigtige retning end det andet. Men der er naturligvis bare meget mere til det end blot det. Men billedet af alkymisten og hans stræben efter at kunne omdanne uædle metaller til guld, er en meget almindelig opfattelse af denne okkulte videnskab. Dog er der igennem den seneste tid også kommet den idé om, at alkymi kun er metaforisk - alkymi er kun en ældgammel form for psykologi og mental udvikling, der blot blev skjult i udtryk såsom metaller, planter, glasapparatur, laboratorie operationer osv. Dette er absolut ukorrekt! Det var en opfattelse der kom fra Carl Gustav Jungs idéer om alkymiens symbolik, og hvordan den med dens alkymiske operationer kunne applikeres mentalt. Det skal jeg nok komme ind på. Men i hvert fald... lad mig prøve at gøre det kort:

Alkymi er, som en kort og direkte definition, ”den okkulte videnskab der omhandler skabelse, evolution og udvikling.” Alkymi beskæftiger sig med hvordan universet blev skabt fra det ”ikke-fysiske” (det jeg ofte blot kalder æteriske for at simplificere tingene) helt ned til fysisk manifestation. Jeg vil ikke komme ind på detaljerne omkring universets skabelse, da det er noget man kommer til at lære rigeligt om, hvis man begynder at studere og praktisere alkymi, så det vil jeg lade ligge der. Smile Men alt i alt, i og med alting i universet (og ikke ”univers” i den fysiske forstand af ”rummet” der kun består af de fysiske planeter, stjerner, galaxer osv., men ”univers” i den forstand af ”eksistens” med alle dens eksistens planer) kommer fra en oprindelig kilde, en æterisk kilde, er alt det fysiske blot en manifestation af denne æteriske oprindelse. Det vil sige, alt fysisk er samtidigt også æterisk, så en sten, en plante, et metal osv. har en ikke-fysisk eksistens såvel som dens fysiske. Dette gælder alt, da alt kommer fra den samme kilde. Dette betyder så også, at hvis man vil ændre én substans til noget andet, er man nødt til at ændre den på det æteriske plan såvel som det fysiske, ellers vil man altid kun ændre den delvis. Det er dette spirituelle/æteriske aspekt af arbejdet, der gør alkymi til noget helt andet end kemi. Folk tror ofte, at alkymi blot er en gammel overtroisk form for kemi, men de er ganske forskellige på deres arbejdsområde – kemi arbejder med substanser rent fysisk mens alkymi arbejder med dem både fysisk og spirituelt/æterisk.

Anyway, det alkymien beskæftiger sig med er transmutation. Dvs. at ændre én substans til noget andet i dens HELHED. Dette er for at ophøje substansen til dens reneste form og derved opnå mægtige kræfter, den gældende substans er i besiddelse af. F.eks. det at skabe alkymiske eliksirer, der er kraftfulde mediciner med både fysiske og æteriske helbredelses egenskaber. Dette er også hvad transmutering af grundmetaller drejer sig om.

Det at omdanne bly, kviksølv eller lign. til guld har intet med at blive rig at gøre. Der er langt nemmere, langt hurtigere og mindre farlige måder at blive rig på. Det drejer sig om at ophøje et mere ”urent” metal til et mere ”rent”. Guld er det af de syv metaller (fra de Syv Ældgamle Planeter), der indeholder færrest urenheder i metallet selv. Dette er den egentlige værdi, metallet har for alkymisten. Ikke det at metallet er mere sjældent end andre, at det er visuelt attraktivt (for det er kviksølv skam også – et utroligt fascinerende metal!) eller at det er værdifuldt. Så det at transmutere et uædelt metal om til guld er overhovedet ikke en skrøne eller et rygte omkring alkymi. Det er MEGET sandt og MEGET virkeligt!

”Men hvorfor?”, undrer folk sig så. Hvorfor er det så vigtigt, at kunne ændre en substans fra én ting til noget andet både fysisk og æterisk? Fordi mennesket ligeledes er både fysisk og æterisk. Vores fysiske krop er fysisk, men vores ånd og vores sjæl er alt andet end fysisk, ikke sandt?! Så processen for at transmutere os selv, er det samme som det at transmutere en anden substans. Dvs. det at transmutere en fysisk plante til en kraftful alkymisk tinktur eller elixir, eller det at transmutere et grundmetal til guld, er samtidigt det at transmutere ens egen eksistens fra det urene bly, den oprindeligt er af til det pureste guld – total spirituel udvikling, det som østens mystikere kalder indre oplysning. Inden for alkymi kalder vi dette for Magnum Opus – Det Store Værk/Arbejde. Men i laboratoriet er dette ikke blot noget så simpelt, som den direkte transmutation af et grundmetal til guld. Magnum Opus i laboratoriet er det at skabe De Vises Sten (The Philosophers’ Stone) – en ganske virkelig substans der kan transmutere hvilket som helst metal om til det reneste guld blot ved at blive tilføjet under de rette omstændigheder. Samtidigt kan man også skabe Livets Elixir ved brug af De Vises Sten – en elixir der kan kurere hvilken som helst lidelse, og som kan forlænge ens liv.

Alt dette er naturligvis yderst værdifuldt i sig selv, for alkymisten kan bruge det til at forbedre sit jordlige liv. Men endnu vigtigere er den spirituelle udvikling, han/hun opnår ved dette arbejde. Alkymisten udvikler sig nemlig ved selve arbejdet i laboratoriet, pga. den spirituelle involvering fra hans/hendes side af. Ydermere er der naturligvis også forskelligt direkte spirituelt alkymisk arbejde såsom diverse meditationer og lign., der yderligere udvikler alkymisten åndeligt. Så selvom de fysiske produkter af alkymiens arbejde er yderst værdifulde for alkymisten selv, såvel som alle de mennesker han/hun kan hjælpe, er det i sidste ende den spirituelle udvikling, der er det vigtigste.

Dette var sådan meget kort omkring HVAD alkymi egentlig drejer sig om. Der er mange, mange uudfyldte huller i dette grove overtræk, men alkymi er ligeså kompliceret og detaljeret en okkult videnskab som magi, astrologi osv. Så skulle du have andre spørgsmål er det bare om at sige til, og jeg skal med glæde prøve at besvare dem så klart som muligt.

Håber dette var til lidt hjælp. Smile

Mange venlige hilsner,

Tesposinus

P.S. Som en sidste ting kan jeg live nævne, at alkymi dækker tre områder: Plante Alkymi, Dyre Alkymi og Mineral Alkymi. Enhver alkymist-lærling starter altid indenfor plante alkymi, idet de æteriske kræfter i planteverdenen ikke er så intense som i mineraler og metaller. Deres vibrationsniveau er ikke ligeså højt. Derved er de grundlæggende operationer heller ikke så avancerede, så det er det ideelle startpunkt. Når planteriget er mestret, bevæger man sig videre til mineralriget, men det er umuligt at starte direkte med metallerne og mineralerne. Man er nødt til at udvikle sig både spirituelt og rent laboratorie-teknisk, for at være dygtig og spirituelt kraftfuld nok til at kunne håndtere det mere avancerede arbejde. Dyreriget er et neutralt område, der ikke er specielt meget mere avanceret end plante alkymi og på ingen måde på samme niveau som mineralriget. Adskillige alkymister praktiserer ikke synderligt meget dyre alkymi (som er brug af dyre- og menneskevæv), da de to hovedområder er planteriget og mineralriget, så det praktiseres stort set kun, når der er speciel grund til det - som en speciel substans man vil opnå, f.eks.


Sidst rettet af Admin Søn Mar 08, 2009 7:20 pm, rettet 1 gang
Tilbage til toppen Go down
Tesposinus
Admin
Tesposinus


Antal indlæg : 1663
Join date : 05/03/09
Age : 44

Spørgsmål Empty
IndlægEmne: Sv: Spørgsmål   Spørgsmål Icon_minitimeSøn Mar 08, 2009 7:08 pm

Hov for pokker! Jeg så slet ikke, at der var kommet en post mere om emnet. Jamen så er jeg da ked af, mit lille "overview" af alkymi ikke var mere detaljeret. Men som jeg sagde... spørg endelig løs, hvis der er mere, I vil vide, og hvis der er noget specifikt, I undrer jer over.

Der er også nogle glimrende bøger om emnet, men jeg vil ikke anbefale, at I begynder at bruge en masse penge på dem, med mindre I har en interesse i at begynde at studere og praktisere kunsten. Det er ikke nødvendigt. Smile
Tilbage til toppen Go down
Gutte

Gutte


Antal indlæg : 29
Join date : 13/11/10
Age : 40
Geografisk sted : Kastrup

Spørgsmål Empty
IndlægEmne: Vedrørende guld   Spørgsmål Icon_minitimeSøn Nov 14, 2010 3:50 am

Ja, vedrørende guld - ser det ikke ligefrem ud til at der er en nem og produktiv metode. Men hvem ved, jeg har da læst historier der kunne tyde på at nogen måske har fundet en metode. Men det kræver altså også noget dyrt udstyr, og hvor meget gevinst der er ved det er ikke til at sige.

Deraf har jeg slet ikke prøvet at begå mig i guldmageriet endnu, men det kommer jo nok hen af vejen. Bare at vide og se at det er muligt at lave et metal om til et andet ville jo være et kæmpe løft for ens tro på at man lærer en masse usande ting i skole systemerne. Hjernevask og rammer bliver opsat, og hvor blev det tænkende individ mon af - han forsvandt og blev et produkt af systemet til systemet, altså et alment hylster en vare på en hylde.

Jeg har læst meget dårligt om kviksølv, og der er en del af guld opskrifterne der begår sig i kviksølv - men der er en grund til at en del alkymister holder sig langt væk fra dette grundstof. Dampende skulle være det rene gift, det skulle faktisk være mindre slemt at "spise" det, da det så bare skulle gå igennem systemet. Men jeg har dog ikke tænkt mig at prøve nogle af tingene for at finde ud af farligheden!

Der var en alkymist der vist fandt ud af der skulle være 180 grundstoffer, og har dertil set et foredrag med en tidligere ingeniør der arbejde for millitæret "Black ops" som fortalte at de havde fundet 140 grundstoffer, og det er vist over 13 år siden han holdt det foredrag. Han blev mystisk slået ihjel, som så mange andre whistleblowers... Men hvor mange grundstoffer er det lige skolesystemet kan mestre? Altså i Danmark kan jeg se 112, og ser jeg ud over Danmarks grænser 117 i alt...

Dertil mangler vi så bare de mange andre der skulle eksistere?

Nogle af de grundstoffer der ikke er fundet, er faste og ikke radioaktive - men spørgsmålet er hvornår befolkning for lov at se dem.
Det Amerikanske militær er så langt fremme så man tror det er løgn, og jeg er ingen gang sikker på at science fiction egentlig er så science fiction set fra Amerikansk militærs øjne.

Men nok om det, det var ikke det emnet handlede om.

MVH Gutte
Tilbage til toppen Go down
Moonlight_tiger

Moonlight_tiger


Antal indlæg : 762
Join date : 07/03/09
Age : 35
Geografisk sted : Et sted i Danmark

Spørgsmål Empty
IndlægEmne: Sv: Spørgsmål   Spørgsmål Icon_minitimeSøn Nov 14, 2010 2:23 pm

puha puha Gutte
At tale dårligt om uddannelsessystemet, det er jeg ikke sikker på at jeg bryder mig om Wink Ej pjat, jeg vil bare erklære mig uenig i at uddannelse er ren hjernevask Smile

Personligt studerer jeg Nanoscience ved Københavns Universitet, et utroligt spændende fag, hvor der stadig er meget ladt tilbage at undersøge og lære mere om Smile Men for at kunne komme dertil var man jo nødt til at have visse forudsætninger, som man har lært på tidligere uddannelsesinstitutioner såsom gymnasiet og folkeskolen.

At der skulle være adskillige fundne grundstoffer, som os almindelige mennesker ikke har fået oplysninger omkring... tja, det er da muligt, men jeg tvivler stærkt. I hvert fald tvivler jeg på, at det er grundstoffer, som er frembringelige her på jorden.

Oh well... det var som du selv siger, ikke det emnet handler om, men jeg ville nu alligevel give min mening til kende Smile

Alt godt
-MT
Tilbage til toppen Go down
LKN

LKN


Antal indlæg : 504
Join date : 24/07/10
Geografisk sted : Jylland

Spørgsmål Empty
IndlægEmne: Sv: Spørgsmål   Spørgsmål Icon_minitimeSøn Nov 14, 2010 2:40 pm

Jeg er enig i at uddannelse ikke er hjernevask Smile

Godt nok lære man, at ting som udøvelse af magi, alkymisk arbejde osv. kun er ting som hører til i de forskellige eventyr.
Men husk på at mange af de ting vi lærer på de forskellige uddannelser i dag, er ting som engang var en del af den okkulte videnskab, som f.eks. matematik, geometri, skrivning og kemi. Mange af disse videnskaber blev engang dyrket i forskellige okkulte ordener.
Pythagoras, som eksempel, startede en skole, hvor man underviste i matematik, talmystik og forskellige filosofiske tanker om sjælen og verden. På hans tid var dette ikke noget som var kendt af den almene befolkning i Grækenland Smile

Mvh

LKN
Tilbage til toppen Go down
Tesposinus
Admin
Tesposinus


Antal indlæg : 1663
Join date : 05/03/09
Age : 44

Spørgsmål Empty
IndlægEmne: Sv: Spørgsmål   Spørgsmål Icon_minitimeSøn Nov 14, 2010 2:54 pm

Som LKN sagde... matematik er også vigtigt indenfor magi - hvilket Agrippa heller ikke sagde med uklarhed i hans klassiske værk.

Kemi er ligeledes udsprunget af alkymi - det er teknisk set en udvandet, tom skal af oprindeligt alkymiske lærdomme. Man tog blot alt det æteriske ud af disse, og fokuserede udelukkende på det fysiske.
Tilbage til toppen Go down
Gutte

Gutte


Antal indlæg : 29
Join date : 13/11/10
Age : 40
Geografisk sted : Kastrup

Spørgsmål Empty
IndlægEmne: Det var hvad jeg konkluderede her for ikke så længe siden.   Spørgsmål Icon_minitimeSøn Nov 14, 2010 5:34 pm

Kemi uden Alkymi er som en kone uden mand. - 07-11-2010 Gutte

Passer vist meget godt til sidstnævnte kommentar Smile

MVH Gutte
Tilbage til toppen Go down
Sponsoreret inhold





Spørgsmål Empty
IndlægEmne: Sv: Spørgsmål   Spørgsmål Icon_minitime

Tilbage til toppen Go down
 
Spørgsmål
Tilbage til toppen 
Side 1 af 1
 Lignende emner
-
» Spørgsmål til alkymi
» Teoretisk spørgsmål.
» Et lille spørgsmål..
» Spørgsmål om engle
» Et spørgsmål om nekromanti

Forumtilladelser:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Occulta Scientia :: Alkymi :: Generelt-
Gå til: