Hej, alle sammen!Tilad mig at byde jer hjerteligt velkommen til
Occulta Scientia - samlingssted for alle okkultister og generelt okkult interesserede i Danmark.
Dette forum blev oprindeligt etableret med henblik på praktiserende magikere, alkymister, astrologer osv., men alle der har en sand interesse indenfor de okkulte videnskaber er mere end velkomne her - dette gælder naturligvis også individer fra andre lande i Skandinavien, på trods af dette forum værende dansk. Der er ingen specifikke krav for at blive medlem, andet end at man kan sige "ja" til at ville respektere og følge retningslinierne.
Det vil dog personligt glæde mig, og højest sandsynligt også alle andre brugere, hvis nye medlemmer vil som det første, efter at have læst retningslinierne, klikke på "Introduktion" foraet under kategorien "Velkommen" for at give en lille præsentation af dem selv - hvem de er, hvilken interesse de har indenfor de okkulte videnskaber, hvordan de startede med det og lign. Det skal dog nævnes at intet medlem er tvunget til at benytte hans eller hendes rigtige navn, så en vis anonymitet ved brug af deciderede "brugernavne" er fuldt ud acceptabelt. Men jeg ser gerne, at folk fortæller så meget, de føler sig trygge ved, så vi alle kan lære hinanden at kende. Derfor må I meget gerne udfylde jeres profil så detaljeret som muligt, men e-mail adresse er naturligvis ikke nødvendig at dele med alle på foraet.
Som en lille "side ting" ville jeg sige, at hvis I føler, der et vigtige emner indenfor de forskellige kategorier, der mangler, skal I endelig bare gøre mig opmærksom på det, og så vil jeg straks se på sagen.
Jeg vil her til sidst gerne give jer lidt praktisk information: Det er vigtigt, når I opretter jer på foraet, at I enten justerer jeres browser indstillinger, så I
tillader pop op-vinduer (pop-ups) på Occulta Scientia siden, eller justerer jeres brugerprofil herinde så I modtager
e-mail notifikation, hver gang der sendes en PB til jeres indbakke; derved kan I komme direkte til beskeden via et link i mailen. Pga. foraets system kan I risikere besværlighed med at komme i indbakken, hvis I ikke har tilladt pop op-vinduer eller får tilsendt notifikation via alm. mail. Hvilken mulighed I vælger, er jeres egen, men det anbefales på det højeste, at I benytter begge to. Ligeledes er det vigtigt, I sørger for, jeres profil er indstillet til, I
tillader modtagelse af "Newsletters", da dette gør det muligt for mig at nå samtlige medlemmer via masse e-mails, hvilket kan være af største betydning i tilfælde af ændringer på foraet, tekniske problemer eller lign. I kan finde detaljerede instruktioner om disse justeringer i indlægget nedenunder.
Med dette værende sagt, ser jeg frem til en god del samtaler og generel socialisering med ligesindede i diverse former. Må jeres medlemsskab af dette forum være fornøjeligt og lærerigt for jer.
Mange venlige hilsner,