FUTHARKEN, Runenes Ætter

Runer er det vi kaller de gamle germanske og nordisk skrifttegnene. De er inspirert av det latinske alfabetet, men har også mange forskjeller.
Bland annet er runene spissere enn de avrundete romerske bokstavene. Dette på grunn av at de skulle risses inn i stein eller tre.

Uttrykket "å stave" kommer fra at hver rune i det yngste runealfabetet hadde en stav.

Den korrekte betegnelse for runealfabetet er "futharken".
Det er fordi de 6 første bokstaver er F-U-Th-A-R-K. Det er der ikke noe mystisk med, for ordet "alfabet" kommer fra gresk, hvor de 2 første bokstaver er Alfa og Beta.

I dag er vel de fleste historikere (forholdsvis) enige om at det er 3 runerekker som gjelder:

Den eldre Futhark på 24 runer.
Den anglosaksiske Futhork på inntil 33 runer.
Den yngre Futhark på 16 runer.

I løpet av 500- og 600-tallet gjennomgikk språket i Norden store endringer fra urnordisk til norrønt og tilsvarende språk i Sverige og Danmark. Ord ble forkortet ved at stavelser falt bort, såkalt synkope. Dette skjedde over hele Norden. I tillegg gjennomgikk vokalsystemet store forandringer.
I tillegg til endringene i språket skjedde visse endringer i "futharken". Samtidig som det oppstod nye vokalfonemer som et resultat av endringene i synkopetida, ble antallet runer redusert fra 24 i den eldre til 16 i den yngre futhark.
Dette gjorde at ei rune måtte representere flere vokaler. De fleste av disse forandringene var fullført rundt år 800, men noen skjedde langt seinere.

I hele vikingtida hadde man ikke ett tegn per lyd, men noen tegn sto for flere lyder. Det var samme rune for t og d, samme for u og v, samme for e og i og samme for k og g, for eksempel. Så hvis en viking skulle skrive ”dverg”, så måtte han skrive ”tuirk”.

Rekka med 16 runer kalles den yngre futhark. Det er likevel galt å påstå at det fantes en eldre og én yngre futhark. Det er mer komplisert enn det. Vi kan faktisk snakke om fire forskjellige hovedtyper yngre futhark og de forekommer i flere varianter.

Hvorfor de nordiske runeristerne gikk til dette drastiske skrittet, å redusere runerekken fra 24 til 16 bokstaver, er ikke lett å si, men det har vært lansert mange forklaringer.
Utviklingen fra et alfabet med 24 tegn til et med 16 tegn, hvorav en del var flerverdige, er iallfall ganske enestående i alfabethistorien!

Hver ætt i (Den eldre) FUTHARKEN består av 8 Runer.
FRØYS ÆTT (står for fruktbarhet):
Ætten er knyttet til det verdslige, jordbruk og fruktbarhet. Frøya er gudinne for både seksualitet og grøde.
FRØYAS ætt består av følgende Runer: - Feoh, Ur, Thorn, Ansur, Rad, Ken, Gyfu, og Wynja.

HAGALS ÆTT (runene står for muligheter og fullførelse)
Hagal betyr hagl, og dette er stridens og krigens ætt. Hagals ætt er en ætt full av motstand og representerer æsene i sitt mest kranglevorne og destruktive element. Hagals ætt har også mange beskyttende runer og bærer i seg mye av vikingtidens livsvisdom.
HAGALS ætt inneholder følgende Runer: - Hagal, Nyd, Is, Ger, Eoh, Peorth, Eolh og Sigel.

TYRS ÆTT (runene står for intellektuelle bragder og åndelig opplysthet)
Tyrs ætt er i motsetning til Frøys ætt som konsentrerer seg om det nære, fokusert på det større samfunnet rundt oss. Lover og regler, det å finne sin plass, er nøkkelord i denne ætten. Samtidig representerer ætten en eldre gud og en eldre orden, enn de andre. Tyr, Bjerka og Ing er gamle germanske guder og representerer derfor en mye eldre kraft enn de andre runene.
TYRS ætt består av: Tyr, Beorc, Ehwaz, Man, Lagu, Ing, Daeg og Odel.

Det er næsten helt korrekt, imponerende! (fok plejer at blande alt andet en facts ind om runer). Vi -den gang vi studerede den slags i 1990'erne - har dog valgt andre runenavne ud fra den danske runolog Niels Aage Nielsens værk 'Danske runeindskrifter', og andre danske runologer (altså ikke folk i små krystal butikker, men dem fra universitetet/national museet). HAGALS æt kaldes desuden 'vende runer'. Da de kan vendes 180 grader og stadig . Måske er det de 6 runer der kaldes 'ugunstige' hos Tacitus:

'Varsler og spådom ved lodkastning holder de i hævd og ære og det så trofast som noget folk; og ved en sådan lodkastning er det en simpel og ligefrem måde, de plejer at gå frem på. En afskåren gren af et frugtbærende træ skærer de itu til småpinde og mærker disse med visse tegn, så de kan skelnes fra hverandre. Disse pinde kaster de så på må og få ud over en hvid dug, alt som tilfældet føjer det. Og derefter, dersom det er på det samt-lige folks vegne, man vil stille spørgsmålet, så forretter den for hele samfundet beskikkede præst, men hvis det ikke sker i det offentliges tjeneste, så vedkommende husbond selv en bøn til guden og tager så med øjnene vendte mod himlen tre pinde frem den ene efter den anden, løfter dem i vejret og udlægger dem efter de derpå indristede tegn. Tyder nu disse på en hindring, så indlader man sig i det pågældende anliggende ikke på nogen yderligere henvendelse til guderne samme dag; men ligger der en tilladelse deri, så søger man end-nu tilforladeligheden deraf stadfæstet ved varsler'

..' Niels Age Nielsen regner sig fra dette sted, frem til at der er 6 ugunstige. Vi har dog altid set dem som mere 'åndelige' da de har samme betydning uanset hvordan de vender.


'Men hvad er lønruner så?

Lønruner er en slags hemmelig skrift eller kodeskrift. Udgangspunktet for det mest almindelige lønrunesystem er vikingetidens og middelalderens runealfabet, som er opdelt i tre ætter eller familier. Hver æt eller familie har et nummer, og for at gøre lønrunesystemet ekstra svært, bliver ætterne nummereret i omvendt rækkefølge, som man kan se nedenfor. Inden for hver æt har hver rune sit eget nummer.

1 2 3 4 5 6

3 f u th o r k

2 h n i a s

1 t b m l y


Hver rune markeres ved den æt eller familie den tilhører og dens placering inden for ætten. Først markeres ætten, og dernæst markeres placeringen inden for ætten. Hvis man f.eks. skal skrive o, bliver det altså 3-4. Dette tal kan markeres på forskellige måder, men den mest almindelige er en lodret runestav med kviste til begge sider. Kvistene til venstre betegner ætten, og kvistene til højre betegner placeringen.'


(fra nettet om lønruner') - måske er der noget af hente her omkring indskriften på bænken - hvis nogen gider.


Det svarer til Kabbalahens 'notariqon' og 'atbash' etc , hvor man sætter de 22 hebraiske bogstaver i rækker og derefter bytter dem ud. Forskellen er dog at hebraisk kun har konsonanter derfor vil f.eks. 'BL' overført på dansk kunne betyde både 'æble', 'bil' og 'bole' - omvendt LB -> 'Løbe'. Måske til brug for en formular i mod pædofile på den lokale lejeplads