Occulta Scientia
Vil du reagere på denne meddelelse? Tilmeld dig forummet med et par klik eller log ind for at fortsætte.

Occulta Scientia

Et forum dedikeret til diskussion og socialisering indenfor studium og praksis af de okkulte videnskaber
 
ForumforsideNyeste billederSøgTilmeldLog ind

 

 Alkymistens Laboratorium

Go down 
4 deltagere
ForfatterBesked
Tesposinus
Admin
Tesposinus


Antal indlæg : 1663
Join date : 05/03/09
Age : 44

Alkymistens Laboratorium Empty
IndlægEmne: Alkymistens Laboratorium   Alkymistens Laboratorium Icon_minitimeTirs Dec 21, 2010 3:47 pm

I anledning af vi alkymisters roligt men stadigt voksende antal her på foraet, og med en del spørgsmål igennem de sidste par måneder omkring diverse fundamentale ting – heriblandt udstyr – har jeg besluttet mig for at gøre et ydmygt forsøg på at give noget information omkring alkymistens laboratorium, samt nogle instruktioner omkring dannelse af et basalt laboratorium. Det er mit håb, at dette må komme alkymi-eleven til hjælp, i hans/hendes vej mod opnåelse af Magnum Opus. Der er masser af spørgsmål at stille som ny indenfor denne vores hellige & noble videnskab, og der er masser af svar at finde – hvis man ved, hvor man skal lede. Det er ikke altid lige let, eller hurtigt, at finde de eftersøgte svar, og idet alkymi i forvejen er dén okkulte videnskab, der kræver mest arbejdsmæssig tid, kan denne tråd måske hjælpe folk lidt på vej, så man i det mindste kan komme i gang med arbejdet. Så kan man ellers tage tingene stille og roligt derfra. Smile

Lad os først tage et kig på alkymistens arbejdsplads...

Selv om jeg tidligere sagde ”laboratorium”, er arbejdsområdet egentlig delt op i to:

- Laboratoriet
- Oratoriet

Der er en berømt latinsk sætning i alkymi, der lyder: ”Ora et labora” – ”Be og arbejd”. Dette lyder utroligt simpelt og ikke synderligt omfattende, men det er rent faktisk selve kernen i beskrivelse af alkymiens arbejde. Alkymi er langt fra blot en ”overtroisk, uddateret form for kemi”, fra en tid hvor folk ikke ”vidste bedre”, og derfor tillagde åndelige fænomener mere ”jordnære” processer. Forskellen på kemi og alkymi er markant. Kemi udsprang fra alkymi, men førnævnte tog afstand fra den æteriske natur hvormed alkymisten arbejdede, og fokuserede blot på det materielle aspekt. Dette er den primære forskel på alkymi og kemi: Der er ikke blot tale om kemisk arbejde med fokus på æterisk teori der indenfor, og derved esoterisk terminologi, men rent faktisk egentligt æterisk arbejde via fysisk stof – det er vejen tilbage til den oprindelige æteriske/spirituelle eksistens via stoffets materielle manifestation.

Opsummeret... alkymisten arbejder med de æteriske kræfter i Naturen via deres fysiske krystalliseringer (metaller, mineraler, planter, dyr). Kemikeren arbejder med stof på det rent materielle plan – heraf også grunden til at kemikerens spirituelle indflydelse ikke er af betydning for hans arbejde. Han vil altid opnå ønskede resultat, så længe han følger de mekaniske instruktioner korrekt, uanset hans spirituelle tilstand. Dette er ikke tilfældet med alkymisk arbejde – alkymisten selv er den sidste og vigtigste ”ingrediens” i hans eksperiment! Hans personlige æteriske arbejde på det æteriske plan af det fysiske stof er af allerhøjeste vigtighed!! Det er DETTE, der gør alkymi, til hvad det er!! Uden det påkrævede niveau af spirituel udvikling KAN alkymisten IKKE opnå succes i pågældende arbejde!

Det er denne spirituelle baggrund indenfor alkymien, der legemliggøres i sætningen ”Ora et labora”, men yderligere har alkymisten også dertil et direkte arbejdsområde her indenfor. Alkymisten er altid æterisk involveret i hans/hendes arbejde, men idet der tillige er direkte spirituelle praktiseringer, der er en del af alkymi – idet disse yderligere fodrer alkymistens arbejde i laboratoriet og tillige hans spirituelle alkymiske transmutation, som er det egentlige mål – har han/hun et oratorium.

Lad os derfor kigge på dette først.
Tilbage til toppen Go down
Tesposinus
Admin
Tesposinus


Antal indlæg : 1663
Join date : 05/03/09
Age : 44

Alkymistens Laboratorium Empty
IndlægEmne: Sv: Alkymistens Laboratorium   Alkymistens Laboratorium Icon_minitimeTirs Dec 21, 2010 3:49 pm

ORATORIET

Alkymistens oratorium er typisk en plads/et område indeni selve laboratorie-rummet, der har et lille alter efter hans/hendes eget valg, og hvor alkymiske meditationer, æterisk projicering ind i alkymiske produkter lavet i laboratoriet og andre sådanne ting bliver udført. Disse er en nødvendig del af alkymi, og derfor er et oratorium af samme nødvendighed. Individer der ikke har for meget plads at gøre med, kan sagtens – såfremt de ikke kan tilsidesætte et egentligt ”område” til oratorium – lave et ”transportabelt” oratorium. Man kan eksempelvis have en lille firkantet kasse, hvori man har et par lysestager med stearinlys, en fin sort eller hvid dug, en alkymisk illustration eller andet, der har betydning for alkymisten (selv har jeg The Emerald Tablet), røgelse og lign. Når oratoriet skal bruges, tager alkymisten blot kassen frem, tager tingene ud, lægger dugen over kassen igen (så selve kassen fungerer som alteret) og stiller derefter ellers alting op. Så er oratoriet klart til brug.

Hvordan oratoriet ”dekoreres” er op til den enkelte alkymist. Men det skal gøres til noget, han forbinder med det spirituelle i hans arbejde. Derfor kan man gøre langt værre end at eksempelvis have en flot, farverig illustration af The Tree of Life på alteret, sidste illustration fra Mutus Liber, den geometriske figur for Lapis Philosophorum, The Emerald Tablet, tegninger af de tre alkymiske principper, et personligt konstrueret alkymisk symbol etc. Hertil et par stearinlys, som nævnt, og enten éns favorit-røgelse eller en passende røgelse for den givne dag. Der er masser af muligheder...

Som en lille oversigt (disse er naturligvis blot eksempler; andre alkymisters oratorier kan være lidt anderledes "dekoreret"):

- Alter
- Alter dug
- To lysestager
- To hvide stearinlys
- Mindst én alkymisk illustration eller lign., der fungerer som alterets ”hjerte”
- En røgelsesbrænder (til ren, pulver, pinde eller kegler)
- Røgelse (personligt valg eller passende mht. qabalistiske tilknytninger – ren, pulver, pinde eller kegler)

Nu er det på tide, vi bevæger os ind i selve laboratoriet.


Sidst rettet af Tesposinus Fre Nov 30, 2012 2:56 pm, rettet i alt 2 gange
Tilbage til toppen Go down
Tesposinus
Admin
Tesposinus


Antal indlæg : 1663
Join date : 05/03/09
Age : 44

Alkymistens Laboratorium Empty
IndlægEmne: Sv: Alkymistens Laboratorium   Alkymistens Laboratorium Icon_minitimeTirs Dec 21, 2010 3:53 pm

LABORATORIET

Alkymistens primære arbejdsplads! Oratoriet er af stor vigtighed, og det er en absolut nødvendighed for hans arbejde, men det er i laboratoriet alkymisten tilbringer størstedelen af hans tid.

I gamle dage var en del af apparaturet noget anderledes, end hvad det er i dag, men man må ikke lave den fejl at tro, det er et ”problem” at benytte moderne udstyr. Man er nødt til at huske på, at kemi kom til fra alkymi, og at moderne kemisk apparatur derfor blot er forbedringer, af det udstyr alkymisten brugte for eksempelvis 400 år siden. Som den moderne amerikanske alkymist, Jack Glass, engang sagde: ”Tror I ikke, fortidens alkymister ville have været evigt lykkelige over at være i besiddelse af en Soxhlet ekstraktor, havde den fandtes på den tid?” Det moderne udstyr, der bruges i nutidens kemi laboratorier, er det samme som den moderne alkymist bruger, og der er tale om mere raffineret udstyr i forhold til, hvad vore forfædre gjorde brug af i deres vej mod Magnum Opus. Som eksempel er der tale om elektriske ”heating mantles” frem for en samling hestegødning, laboratorie-kogeplader frem for toppen af en gammeldags ovn, en glas kondenser frem for kobberspiraler osv.

Så vid at, på trods af det mere ”sære” udstyr man ser i gamle alkymiske illustrationer, så ser den moderne alkymists værktøjer ikke synderligt meget anderledes ud end kemikerens. Der er ikke tale om specifikt alkymisk udstyr som sådan, men mere den pågældende tids grej.

Som et generelt overblik har den nutidige alkymist typisk følgende:

- Erlenmeyer flasker
- Beakers
- Kogeflasker (flad bund, rund bund)
- Volumetriske flasker
- Målecylindere
- Reagensglas
- Crucibles
- Fordampnings skåle/fade
- Termometere
- Alkohol hydrometere
- Pipetter
- Pincetter
- Tænger (til beakers, crucibles og reagensglas)
- Filtere
- Måleskeer
- Glas-rørepinde
- Vægt
- Støvmasker og dampmasker
- Beskyttelsesbriller
- Gummihandsker
- Asbesthandsker (til håndtering af særdeles varmt udstyr)
- Gummislanger/Plastikslanger
- Vakuum fedt (eller andet passende fedtstof)
- Tragte
- Kondensere
- Adaptere
- Fraktionerings-søjler
- Soxhlet ekstraktorer
- Separations tragte
- Støttestativer
- Flaskeklemmer
- Kogeplade/elektrisk ”heating mantle”
- Gasblus (åben ild til calcination)
- Ovn (til calcination)
- Athanor (ovn til ekstremt høj temperatur-arbejde samt længerevarende varmen af produkt)
- Fordøjelseskammer
- Gryder & pander (til Balneum Mariae, Balneum Arena og lign.)
- Opbevaringsflasker
- Opbevaringsglas
- Brandslukker
- Svampe og klude (tiloptørring og rengøring af spildte produkter
- Skraldespande (opdelt i diverse destruerings-grupper – natur nedbrydeligt, ikke natur nedbrydeligt osv.)

Dette er kun en generel oversigt, og der er mere apparatur at finde i laboratoriet – ligeledes som visse af ovennævnte ting ikke er at finde i enhver alkymists laboratorium, idet der er andre alternativer, så man kan komme ”rundt om” visse ting, uden at skulle erhverve sig forholdsvis dyrt udstyr. Eksempelvis kan man blot bruge en ”propane torch” til visse smeltningsprocedurer, fremfor at skulle bygge sig en Athanor (til trods for at dette ikke er synderligt svært, og så er det tillige ganske underholdende!), men kan gøre brug af diverse ”bade” igennem hele sit liv og aldrig have brug for at investere i en elektrisk ”heating mantle” osv.

Til alt det ovennævnte har man naturligvis brug for en flade at arbejde på. Hertil er et almindeligt bord ganske passende. Jo større, jo bedre, men idet det ikke er alle, der har samme mængde plads, er mindre ting til tider den eneste mulighed. Men dette er skam også fuldt ladesiggøreligt. Vi kan sagtens tale meget om, hvordan det IDEELLE laboratorium ville være (med 10 x 10 kvm. plads, damphætter, konstant kold-vand forsyning, hylder, skabe, kølebokse etc.), men idet de færreste har råd til, og mulighed for, dette, bør vi kigge på, hvad der er NØDVENDIGT, og så er det op til den enkelte, hvor meget yderligere luksus han/hun så kan tillade sig. Smile

Der skal ikke lægges skjul på, at alkymi er den dyreste okkulte videnskab at praktisere! Mange tusinde kroner bliver brugt igennem årene på udstyr, produkter etc., men før man begynder at nedtrygt tænke, omkring éns ønskede praktisering af alkymi: ”Tja, det var da en rar drøm – så længe den varede”, så er det vigtigt, man er klar over, at disse mange tusinde kroner, ikke er nødvendige at pumpe i arbejdet fra starten af. Det anbefaledes rent faktisk af den moderne franske alkymist, Jean Dubuis, at man IKKE begyndte at købe det ene og det andet af alkymisk udstyr, før man havde gjort sig sikker på, hvilken sti der var éns vej at gå. Der er flere veje indenfor udførelse af alkymiske eksperimenter, og hvilken vej man vælger, er et individuelt valg. Derfor er det nytteløst at spilde en formue på udstyr, man måske opdager, man aldrig får brug for, da éns foretrukne vej gør brug af noget andet apparatur, som man så skal til at erhverve sig i stedet. Ydermere... det indledende arbejde i det vegetabilske rige – plantearbejdet – kræver ikke alt dette dyre, sofistikerede udstyr. Ja, dette udstyr gør absolut arbejdet lettere og kortere (og alkymisk arbejde tager lang tid nok i forvejen!), samt resulterer det i mere raffineret udførte operationer, men det er ikke en nødvendighed til at starte med. Derfor kan tingene sagtens gøres forholdsvis let og billigt i begyndelsen. Og mens man så bruger måneder på dette arbejde, kan man skrabe lidt kroner sammen her og der, og lidt efter lidt købe mere og mere udstyr.

Med tiden har man brugt mange penge på det hele, men det er over en længere periode, så det er ikke noget, der behøver ruinere alkymisten økonomisk.

Derfor synes jeg, vi skal gå lidt i detaljer, omkring det nødvendige i det basale alkymi laboratorium.
Tilbage til toppen Go down
Tesposinus
Admin
Tesposinus


Antal indlæg : 1663
Join date : 05/03/09
Age : 44

Alkymistens Laboratorium Empty
IndlægEmne: Sv: Alkymistens Laboratorium   Alkymistens Laboratorium Icon_minitimeTirs Dec 21, 2010 3:59 pm

DET BASALE ALKYMI LABORATORIUM

Det første skridt i det vegetabilske arbejde, og derved det første skridt i alkymistens egen spirituelle alkymiske transmutation, er fundamental ”solve et coagula” – ”opløsning og koagulering”. Dette kaldtes af den berømte schweiziske alkymist, Paracelsus (Phillippus Aureolus Theophrastus Bombastus von Hohenheim – ja... jeg ved det! Very Happy ), for ”Spagyrics”, der er en græsk sammensætning med betydningen af at skille noget ad og derefter samle det igen. Da dette er det fundamentale i det vegetabilske arbejde, bruges ordet ”spagyrics” ofte synonymt med plantearbejdet, men teknisk set er der blot tale om en alkymisk process – hvilken finder sted i både det vegetabilske rige, dyreriget samt mineral- og metalriget.

Det første alkymiske eksperiment der udføres her indenfor er opnåelse af en alkymisk plante eliksir. Denne opnås ved at uddrage plantens Tria Prima – dens Sulfur, Mercury og Salt – og derefter samle dem igen. Denne process kan udføres med særdeles simpelt (og billigt!) udstyr, og idet alkymisten bør skabe 7 eliksirer – én for hver af de 7 planeter – til indtagelse for at fremme spirituel udvikling, kan man let tilbringe flere måneder med blot dette arbejde, og derfor har man rigelig med tid til at studere mere, opnå laboratorie-erfaring samt stille og roligt erhverve sig mere basalt laboratorie-udstyr, såvel som det mere ”sofistikerede” såsom destillationsapparater, ekstraktorer etc.

Her vil jeg gerne præsentere, det nødvendige udstyr for at starte op med dette arbejde:

1. Et par høje glas med plastik- eller glaslåg (IKKE metal!!!)
2. En god, stærk cognac
3. En morter & pestle (eller lign. til at kværne urterne med)
4. Nogle nye kaffefiltre
5. Et porcelæns fad der kan tåle høje temperaturer
6. En ovn eller et gasblus
7. Et par mørk-farvede opbevaringsflasker
8. Tændstikker
9. De valgte, tørrede urter

Dette lyder for nogle lidt for godt til at være sandt, men dette er det eneste nødvendige for at afstedkomme førnævnte arbejde. Dog er der meget praktisk ved at have noget mere ”egentligt” laboratorie-udstyr – ikke blot til dette arbejde, men mere fordi det vil være nødvendigt senere, og er derfor godt at anskaffe sig fra starten af.

Derfor vil jeg gerne her give en oversigt over det ønskværdige i det basale laboratorium, og så kan man tage den lidt efter lidt herfra:

1. To-tre Erlenmeyer flasker, gerne i to-tre forskellige størrelser (eksempelvis 250 ml, 500 ml og 1.000 ml).
Disse kaldtes af den moderne tyske/amerikanske alkymist, Frater Albertus, for ”alkymi laboratoriets arbejdshest”, idet de bruges til et hav af ting og sager – både opvarmning, opmåling, hældning, opbevaring, sammenblanding etc. De er bl.a. gode til sammenblanding af produkter via svirlen rundt i flasken, pga. dennes smalle hals og brede bund. Det giver god plads til svirlen men minimal mulighed for at spilde/sprøjte ud under processen.

2. To-tre beakers (beaker-glas), ligeledes gerne i en to-tre forskellige størrelser (eksempelvis som ovennævnte Erlenmeyers – det er et godt spring). Disse fås i mange forskellige størrelser, helt op til flere litermål, såvel som helt ned til 50 ml. De er ideelle til opmåling, hældning, opvarmning (idet de har brede åbninger, er de gode til lave opvarmninger der er for at fordampe indholdet) og lign. og bruges hyppigt i laboratoriet.

3. En enkelt porcelæns crucible, eller et porcelæns fordampnings fad, der bruges til calcination. Porcelæn kan udstå særdeles høje temperaturer, og bruges derfor primært til calcination og smeltning af substanser. Crucibles er noget, man ender med at have en del af i laboratoriet – og i flere forskellige størrelser.

4. Et par kviksølvstermometre. Disse er mere nøjagtige end alkohol termometre, men man skal være forsigtig, og have godt kendskab til korrekt optørring af spildt kviksølv såfremt et termometer skulle knække. Termometre er ikke en nødvendighed indenfor en simpel maceration i alkohol, men de er af stor nødvendighed i diverse destillations operationer, og derfor kan de ikke undværes!

5. En pakke nye kaffefiltre, eller laboratorie-filtre. Laboratorie-filtre er gode at have, men til meget af det basale arbejde i alkymisten laboratorium er disse ikke at foretrække over almene (og billigere) kaffefiltre. Kaffefiltrene er lige så gode til at filtrere regnvand, tinktur fra macerations-massen og lign. Så kaffefiltre er gode nok.

6. En glastragt eller to. Tragte bruges ofte, og det er slet ikke af vejen at have både glas- og plastiktragte i laboratoriet. Glas bruges ofte frem for plastik til tinkturer eller stærke substanser, hvorimod plastik sagtens kan bruges til vand-filtrering og sådant.

7. Almene laboratorie-værktøjer – såsom crucible tænger, skeer, pipetter, glas-rørepinde og lign. Ofte kan man købe et samlet sæt sådanne værktøjer hos diverse leverandører.

8. Nogle høje glas med plastik- eller glaslåg – glas der gerne har en højde af 3 gange deres bredde, men dette er ikke en nødvendighed. Det er dog særdeles gavnligt, hvis de er højere end brede, da en mild cirkulation så kan finde sted under macerationen.

9. Et gasblus, så konstant, åben ild af højere temperatur er tilgængelig. Helst et transportabelt gasblus, da dette primært skal bruges til calcinationer, og dette ønsker man IKKE at gøre indendørs!!! Dette blus er tilstrækkeligt til at udføre disse calcinationer af planternes aske for at opnå deres Salt, såfremt man har rigeligt med gas tilgængeligt. Men ellers er en lille ovn også at anbefale, da man så blot kan sætte den nedbrændte aske ind i ovnen, stille denne på en 300-400 C og så ellers lade tingene passe sig selv (dog med lidt røren rundt i asken i ny og næ med en rørepind eller lign.).

10. Opbevaringsflasker og opbevaringsglas. Flaskerne er nødt til at være af mørkt glas og med plastiklåg, da alkymiske vegetabilske tinkturer er lysfølsomme. Hvis man vil spare penge, kan man evt. bruge nogle rene rødvinsflasker (selvom disse dog er lige lovligt store – men ganske anvendelige, alligevel) med nogle nye korkpropper. Glassene er til opbevaring af asken, hvis man ikke har tid til at udvinde urtens Salt på samme dag, samt opbevaring af Salten, indtil man tilføjer denne tinkturen – eller hvis man vil beholde noget af Salten ved siden af.

Dette er ganske rigeligt til, man kan komme godt i gang, og uden man står og mangler noget indenfor de næste adskillige måneder.

Glas redskaberne, såsom diverse flasker, beakers, kondensere osv., anskaffes i borosilicate glas. Dette er det primære materiale, som laboratorie-glas apparatur fremstilles af, da det kan udstå temperaturer op til 400 C, og det kan opvarmes til 100 C og sættes direkte i koldt vand derfra uden at revne. Der er diverse mærker indenfor borosilicate glas udstyr til laboratorier – heriblandt Pyrex, Bomex og Kimax (de tre mest velkendte), og dertil diverse ukendte mærker, men af absolut samme høje kvalitet, såsom eksempelvis det kinesiske mærke, Laboy Glass (jeg bruger selv primært Laboy og Bomex).

Alt i alt vil en sådan omgang komme til at koste en små 500 Dkr. ca., og dette er vel til at overkomme som et startgebyr?! Very Happy Det kan, naturligvis, godt koste en 600-800,- i stedet, hvis man køber hos dyrere forhandlere, eller hvis man skal spendere en del i porto, men dette er afhængigt af, ens individuelle fund og valg. Men ca. 500-600 Dkr. er ikke helt ved siden af.

Som en sidste ting skal nævnes en still – et destillations apparat. Dette er et yderst vigtigt instrument i alkymi, og diverse former for destillation arbejdes der ofte med! Selv i det fundamentale arbejde – skabelsen af alkymiske vegetabilske eliksirer – kommer destillation ind i billedet. Dette gælder først og fremmest til fremstilling af et rent, vegetabilsk menstruum fra rødvin, da dette i særdeleshed forhøjer ekstraktionen af urtens Mercury og Sulfur under selve macerationen. Men dertil kommer destillation også ind i billedet i omtalte eksperiment ved:

a.) Uddragen af plantens Sulfur (uden at have udført maceration i alkohol) via damp destillation
b.) Destillation af plantens Mercury fra plantens egen dannede alkohol igennem fermentation

Derfor vil jeg sige allerede nu: Det er ikke NØDVENDIGT at erhverve sig et destillations apparat allerede nu, da man kan lave de fundamentale eliksirer på et basalt plan ved at bruge en stærk cognac som sit menstruum. Dette er på ingen måde lige så kraftfuldt som den rene alkohol menstruum, men det er tilstrækkeligt for at opnå en basal uddragen af plantens tinktur.

MEN...

Men... vil man hellere end gerne investere det nødvendige i ovennævnte udstyr SAMT et destillations apparat, så vil jeg absolut opmuntre vedkommende hertil! Jo tidligere man kan komme i gang med at praktisere destillation, jo bedre. For det er en meget, meget benyttet alkymisk operation – og det er SVÆRT!!! Det virker let og simpelt, men temperatur bevaring under nøjagtige destillationer er ikke let uden dyre varmelegemer, og derfor kræver det meget træning og erfaring. Så jo før man kan begynde at samle sig denne erfaring, jo bedre! Wink Dertil kan man begynde at opnå sit vegetabilske menstruum til mere kraftfuld fremstilling af de vegetabilske eliksirer.

En lille notits omkring det pladsmæssige, mht. laboratoriet... her kan man også godt være fleksibel. Det ideelle ville naturligvis være at have et helt rum udelukkende til laboratorium/oratorium, men det er ikke alle, der har denne luksus. Men jeg har personligt en alkymist kammerat i Frankrig, der engang i sin tid arbejde på gulvet i hans soveværelse. Han havde alle hans redskaber i en kasse/kiste, som han så tog frem, når han skulle arbejde. Og når han var færdig, pakkede han blot det hele ned igen.

Så på trods af lidt plads, kan man sagtens udføre arbejdet. Very Happy Én ting jeg dog absolut vil anbefale er, at man placerer nogle ”relikvier” i sit laboratorium, for at bringe den æteriske/spirituelle følelse dertil – enten i form af tidligere omtalte alkymiske illustrationer, The Emerald Tablet eller andet lign. Har man et rum, skab eller andet, man kan bruge jævnligt som laboratorium, kan man hænge disse på væggene. Ellers kan man stille det/dem op foran sit udstyr, inden man påbegynder arbejdet.

Jeg beklager mange gange det lange indlæg, men forhåbentlig vil denne smule info komme den nye på alkymiens vej til gavn. Hvis ikke er det bare om at stille spørgsmål. Smile

Hertil må de andre alkymister herinde mere end gerne komme med tilføjelser til indlægget.

Ora et labora! Wink

Tesposinus


Sidst rettet af Tesposinus Tirs Dec 21, 2010 5:32 pm, rettet 1 gang
Tilbage til toppen Go down
Tesposinus
Admin
Tesposinus


Antal indlæg : 1663
Join date : 05/03/09
Age : 44

Alkymistens Laboratorium Empty
IndlægEmne: Sv: Alkymistens Laboratorium   Alkymistens Laboratorium Icon_minitimeTirs Dec 21, 2010 4:42 pm

Som en tilføjelse til omtalte destillations apparatur, vil jeg gerne give denne lille kommentar mht. det mere "elaborate" udstyr.

Idet man ender med at anskaffe sig forskellige typer kondensere, forskellige typer adaptere, diverse kogeflasker hertil etc., kan det hurtigt blive en meget dyrere fornøjelse end oprindeligt forventet, hvis man ikke ved, hvordan man bedst organiserer det. Frem for at tænke - som visse folk ind imellem gør - at man skal købe et helt apparat hver eneste gang, der er noget, man gerne vil have (ekstraktions apparatur, damp destillations apparatur, vakuum destillations apparatur osv.), så gør man bedst i at se det mere "elaborate" laboratorieudstyr som en form for LEGO klodser.

Diverse ting kan sættes sammen, så længe man gør brug af enten, dét der kaldes "ground glass joints" eller svovlfrie gummi-stoppere (en form for propper) med huller til glasrør. Hvad jeg personligt vil anbefale, er at købe glas apparaturer af "ground glass joint" arten. Dette har jeg altid selv gjort mht. kondensere, adaptere, dertilhørende kogeflasker osv., så alt jeg har af sådanne ting kan sættes sammen. På denne måde behøver man ikke købe nye kogeflasker, blot fordi man køber en ny kondenser, eller fordi man pludselig vil have et Soxhlet ekstraktions apparat. Man bruger blot de samme "ground glass joint" kogeflasker, man har brugt hidtil, og køber kun nye, hvis det er fordi, man har behov for flere.

På denne måde sparer man mange penge, og det er langt mere praktisk. Det er sådan, de "professionelle" gør det! Razz

Der er naturligvis diverse størrelser at tage hensyn til, men den mest almindelige er uden tvivl 24/40. Men derudover kan man altid erhverve sig adaptere, der kan formindske eller forstørre, som man har behov for, afhængigt af éns apparaturs str. Men jo mere man forsøger på, at holde sig indenfor en fast str. ramme, jo lettere er det at kombinere, og jo mere simpelt forholder man sine laboratorie-redskaber.

Må dette komme folk til gavn ligeledes med det andet.

Tesposinus


Sidst rettet af Tesposinus Lør Dec 10, 2011 5:56 pm, rettet 1 gang
Tilbage til toppen Go down
Nigerrimus Vires

Nigerrimus Vires


Antal indlæg : 45
Join date : 18/12/10

Alkymistens Laboratorium Empty
IndlægEmne: Sv: Alkymistens Laboratorium   Alkymistens Laboratorium Icon_minitimeTirs Dec 21, 2010 5:51 pm

Mange tusinde tak for det!!det var et yderst spændene indlæg! Very Happy
Tilbage til toppen Go down
Tesposinus
Admin
Tesposinus


Antal indlæg : 1663
Join date : 05/03/09
Age : 44

Alkymistens Laboratorium Empty
IndlægEmne: Sv: Alkymistens Laboratorium   Alkymistens Laboratorium Icon_minitimeTirs Dec 21, 2010 6:09 pm

Jeg er glad for, det kunne bruges! Smile Jeg ser, om jeg ikke kan få smidt nogle billeder ind også indenfor de næste par dage - nogle billeder af omtalte glasredskaber og apparaturer, i tilfælde af nogen skulle være i tvivl om, hvad der er hvad.
Tilbage til toppen Go down
LKN

LKN


Antal indlæg : 504
Join date : 24/07/10
Geografisk sted : Jylland

Alkymistens Laboratorium Empty
IndlægEmne: Sv: Alkymistens Laboratorium   Alkymistens Laboratorium Icon_minitimeTirs Dec 21, 2010 8:04 pm

FANTASTISKE indlæg T Smile

Jeg vil gerne lige komme med et lille tillæg til din liste af basalt udstyr: Flaskerensere, af forskellige størrelser. Dem for man brug for, hvis man vil skaffe sig lidt glasudstyr.

Jeg kan som en bekræftelse fortælle at det nødvendige udstyr nemt skaffes og at pladsen til laboratoriet sagtens kan lade sig gøre. Mit eget laboratorie er rykket fra et skur og ind i mit værelse, hvor det sættes op på gulvet, ligesom i eksemplet med franskmanden.
Da mit lille alter er fast og ikke kun bruges til alkymiske sager så hænger mine illustrationer dog normalt på en anden væg, men kan jo altid flyttes over på alteret.

Og så har jeg et lille spørgsmål Smile :
Oratoriet bruge som du nævner til diverse alkymiske meditationer o.l., men hvornår starter alkymisten egentlig på udførelsen af disse? Hvordan skal de udføres eller hvad er det "basale" i dem? (hvis du ønsker at udtale dig herom Smile )

Indtil videre bruges mit oratorium, hvad alkymi angår, til "bønner" før arbejdet. Dvs. forberedelse af sindet inden arbejdet, for at få rolige tanker osv.

Men endnu engang, nogle fantastiske og gavnlige indlæg Smile

Vh

LKN
Tilbage til toppen Go down
Tesposinus
Admin
Tesposinus


Antal indlæg : 1663
Join date : 05/03/09
Age : 44

Alkymistens Laboratorium Empty
IndlægEmne: Sv: Alkymistens Laboratorium   Alkymistens Laboratorium Icon_minitimeOns Dec 22, 2010 2:27 pm

Flaskerensere - helt sikkert! Og bløde svampe af forskellige slags. Dertil kommer så også alkohol til rengøring - og blegemiddel til det mere hardcore, såsom at fjerne calcinationsrester fra éns crucible eller fordampnings-fad.

LKN, mht. alkymiske meditationer og lignende... som du selv kommer ind på, er "åbnings arbejde" såsom bønner og lign. absolut super at gøre i oratoriet. Heraf også grunden til, oratoriet er bedst at have i samme rum som laboratoriet - et samlet arbejdsrum... alkymistens tempel.

Ydermere er der naturligvis småting såsom at udføre destillations meditationer, calcinations meditationer osv., mens disse finder sted i laboratoriet. Whatever takes your fancy. Very Happy Men det jeg tænker mere specifikt på er åbning og afslutning på dagens arbejde, og ellers de ting der kommer senere - såsom yderligere "impregnation" af dine eliksirer og sådant. Dette er eksempelvis noget man lærer i plante alkymi lærdommene fra Les Philosophes de la Nature. Dette kan jeg enten fortælle mere om privat en dag, eller også lærer du herom, hvis du en dag anskaffer dig disse. Jeg sender en mail til dig om to minutter - check venligst vedhæftede billedefil. Wink

T.


Sidst rettet af Tesposinus Fre Dec 24, 2010 6:12 pm, rettet 1 gang
Tilbage til toppen Go down
Nigerrimus Vires

Nigerrimus Vires


Antal indlæg : 45
Join date : 18/12/10

Alkymistens Laboratorium Empty
IndlægEmne: Sv: Alkymistens Laboratorium   Alkymistens Laboratorium Icon_minitimeOns Dec 22, 2010 3:59 pm

hej T. kan jeg ikke også få sendt den mail på fredb.anto@gmail.com ??
Tilbage til toppen Go down
Tesposinus
Admin
Tesposinus


Antal indlæg : 1663
Join date : 05/03/09
Age : 44

Alkymistens Laboratorium Empty
IndlægEmne: Sv: Alkymistens Laboratorium   Alkymistens Laboratorium Icon_minitimeOns Dec 22, 2010 5:33 pm

Jamen det kan du da godt. Jeg smider den lige i din retning...
Tilbage til toppen Go down
Tesposinus
Admin
Tesposinus


Antal indlæg : 1663
Join date : 05/03/09
Age : 44

Alkymistens Laboratorium Empty
IndlægEmne: Sv: Alkymistens Laboratorium   Alkymistens Laboratorium Icon_minitimeTors Dec 23, 2010 2:55 pm

I forbindelse med denne tråd har jeg lagt nogle billeder ind af basalt laboratorie udstyr på dette link.

Håber det må komme jer til gavn.

Tesposinus
Tilbage til toppen Go down
LKN

LKN


Antal indlæg : 504
Join date : 24/07/10
Geografisk sted : Jylland

Alkymistens Laboratorium Empty
IndlægEmne: Sv: Alkymistens Laboratorium   Alkymistens Laboratorium Icon_minitimeMan Dec 27, 2010 8:27 pm

T.
Citat :
Dette kan jeg enten fortælle mere om privat en


Kan vi godt tale om i PB Smile
Tilbage til toppen Go down
Benefaktor




Antal indlæg : 9
Join date : 08/02/16
Age : 67
Geografisk sted : Nordsjælland

Alkymistens Laboratorium Empty
IndlægEmne: Sv: Alkymistens Laboratorium   Alkymistens Laboratorium Icon_minitimeOns Feb 10, 2016 11:01 pm

Fantasrisk fremstilling og meget lærerig, Tesposinus. Jeg ser, at der er meget jeg skal sætte mig ind i. Jeg erkender at det kan tage en del tid.
Tilbage til toppen Go down
Tesposinus
Admin
Tesposinus


Antal indlæg : 1663
Join date : 05/03/09
Age : 44

Alkymistens Laboratorium Empty
IndlægEmne: Sv: Alkymistens Laboratorium   Alkymistens Laboratorium Icon_minitimeTors Feb 11, 2016 3:09 pm

Glad for at du kunne bruge infoen til noget, Benefaktor. Sig endelig til, hvis der skulle være andet, du gerne vil se nærmere på. Smile
Tilbage til toppen Go down
Sponsoreret inhold





Alkymistens Laboratorium Empty
IndlægEmne: Sv: Alkymistens Laboratorium   Alkymistens Laboratorium Icon_minitime

Tilbage til toppen Go down
 
Alkymistens Laboratorium
Tilbage til toppen 
Side 1 af 1
 Lignende emner
-
» Alkymistens Laboratorium

Forumtilladelser:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Occulta Scientia :: Alkymi :: Generelt-
Gå til: