Jeg har ikke sendt andet, og det bliver heller ikke nødvendigt denne gang. Det bliver det dog i efterfølgende lektion, da der er ting der er deciderede forkerte i Kraig's LBRH instrukser.
Jeg opretter dog lige en tråd nu her, hvor jeg giver nogle detaljer omkring praksis af Lektion 2 operationer - specielt LBRP og MPR.
Mht. dit spørgsmål omkring praktisering af LBRP nogen tid før andet såsom evt. MPR... min personlige mening (og sådan jeg selv gjorde, dengang jeg startede med alt dette) er, at det absolut er bedst at praktisere LBRP dagligt i minimum én måned, før man begynder med andre ting såsom LBRH, MPR og andet. Man bør bestemt blive ferm til god udførelse af LBRP, før man begynder at invokere for kraftfuldt, og på trods af at MPR er svært i starten at invokere kraftfuldt med, ER det en mægtig invokation, når man bliver dygtigere, og derfor er det helt sikkert at anbefale, man er god til at komme af med evt. "uønskede" æteriske energier.
Nu tænkte jeg, at folk kunne få lov til at køre tingene hovedsageligt efter Kraig's instrukser, men i tilfælde af, der er andre med samme bekymringer som LKN, vil jeg anbefale følgende:
1. MULIGHEDPraktisér LBRP dagligt igennem denne måned, sammen med alt det andet, men undlad at praktisere Middle Pillar Exercise/Middle Pillar Ritual. Vent med dette indtil Lektion 3, hvor I så kan praktisere først det basale MPR den første uge, derefter gå til den "avancerede" udgave med brug af farverne den anden uge, og til sidst praktisere MPR som undervist i Lektion 3 (med Circulation of the Body of Light - CBL) fremover.
2. MULIGHEDPraktisér LBRP dagligt hele denne måned igennem, uden MPR de første 3 uger. Derefter praktisér basis udgaven den sidste uge, skift så over til den "avancerede" i starten af Lektion 3 (i februar), og derefter videre til MPR med CBL derfra.
3. MULIGHEDKør tingene, som de gives i bogen. Begynd LBRP med det samme, og så den ca. uges tid det tager, at omhyggeligt studere videre, indtil I kommer til MPR sektionen i bogen, kører naturligvis uden MPR. Når I så kommer til denne del i bogen, inkluderer I MPR.
Det er alt i alt op til den enkelte. Min anbefaling er 1. mulighed, men det er jeres eget valg, og I kan ligeledes ændre på jeres rutine, hvis I synes, der er noget, som ikke passer ind. Hvis I f.eks. begynder på MPR med det samme, men opdager efter en uges tid, at der sker ubehagelige ting i jeres liv, I fornemmer ubehagelige ting, I får søvnmangel etc., så stop med at praktisere MPR i et par uger og prøv ellers igen senere.
Alle mennesker er forskellige, og derfor er den enkelte nødt til at tilpasse sin rutine derefter. Vi kan alle følge den basale rutine, men idet visse er mere eller mindre i stand til visse ting fra starten af, kan man være nødt til at sætte farten op eller ned. Jeg har eksempelvis ingen visualiserings problemer, og derfor er diverse visualiserings øvelser noget, jeg hurtigt kan arbejde mig igennem. Ligeledes begyndte jeg i sin tid rimelig hurtigt på den "avancerede" variant af MPR (med brug af farverne), hvorimod andre måske bruger en hel måned på den basale udgave først. På den anden side er der øvelser, som andre fanger øjeblikkeligt, hvorimod jeg selv har skullet pukle som en gal, før jeg selv begyndte at opnå resultater. Visse ting er lette for nogle, mens andre er svære. Sådan er livet...
Held & lykke med arbejdet, alle sammen!
Tesposinus