Jeg blev interesseret i det okkulte takket være Alan Moore og hans teori om magi. Ifølge ham, er mennesket oprindelsen til guderne og ikke omvendt. Det er brugen af sprog i magi, der kan fremkalde andre eksistenser. Derfor faldt det ham naturligt som en kreativ person at blive magiker. En kreativ person har evnen til at skabe en person med brugen af sprog. Alan Moore spørger om en idé kan bryde fra idé verdenen til vores verden? Hvis man laver den kompleks nok og lader den referere til sig selv, kan man skabe en så kraftig idé at den kan bryde ud af idé verdenen til vores verden? Tanken er spændende. Og virkelig. Mere om dette senere.
Moore's brug af magi som et sprog tillader os at se verdenen på en helt anden måde. Vi kan spille med sproget og få det at opføre sig på en anden måde og bryde de konventioner, som en rationel kultur har pålagt os. Nu er en bygning måske ikke en bygning, men et hylster, hvis ensformige overflade er afbrudt af strenge og sammenhængende linjer, der holder den oppe, som en krystaliseret vilje, og så videre og så videre. Nu er verdenen et magisk sted.
Hvis vi tager menneskets evne at skabe og brugen af sprog til magi, er den mest fundamentale lære hos Alan Moore at vi, mennesker, har evnen at lave noget ud af ingenting. I sin barndom så Alan Moore at vi har evnen at tænke noget og siden manifestere den idé til noget virkeligt, som f. eks., en bygning. En arkitekt har en idé. Han tegner den ned. Giver den til ingenøren og efter en tid, står der en bygning. Samme princip gælder i magi. Du får en idé og skriver den ned, og således har du manifesteret den via sprog. Noget ud af ingenting.
Når man begynder at tænke om magi på denne måde, har du en verden fyldt med magi, som man ikke er bevidst om. Det virker meget befriende for mig. Hvis alle har adgang til en verden, som Alan Moore kalder for Ideaspace og Jung kaldte for The Collective Unconscious, hvor store idéer virker som kontinenter og fantasier er levende med deres eget flora, og at ritualer får dig at se disse vidundre, så vil jeg meget gerne lære noget om magi.
Nu har jeg ikke sagt noget om bevidsthed, men jeg håber at dette er nok til at introducere mig.