Hvordan blev du en del af det okkulte?

Ja som overskriften siger; Hvordan er i forskellige blevet en del af det okkulte?

Jeg har ikke rigtig kunnet finde en tråd omhandlende dette, og så synes jeg faktisk det kunne være ret spændende at høre. Dette er derfor ikke en tråd som ligger op til debat, men mere en tråd hvor det kunne være spændende at høre hvordan i forskellige er stødt på okkultisme, og hvorfor i fandt det interessant

Jeg vil selv beskrive hvordan jeg blev en del af det i næste indlæg.
Men hvad med jer?

LKN

Her er mit svar på hvordan jeg blev en del af det okkulte

Faktisk er det ikke så længe siden endda...
Det begyndte i 2009 hvor jeg, i starten af året, var i gang med at undersøge og læse om den oprindelige japanske religion - Shinto. Jeg sad og læste en masse på nettet og fandt frem til interessante artikler, som omhandlede hvad jeg ledte efter. Men PLUDSELIG kom jeg ind på en hjemmeside som overhovedet ikke havde et ord om shinto, tilgengæld handlede den om wiccanisme. Jeg faldt over orderet og syntes det var interessant med en religion jeg ikke var stødt på før. Så jeg læste; hver en side og hvert et ord som var på denne side blev gransket igennem.
Men da jeg er skeptiker (på en sund og fornuftig måde) fandt jeg det ret mærkeligt at der på hjemmesiden var et afsnit som kort omhandlede magi. Så jeg "grinte" faktisk lidt af det, og fandt pludseligt hjemmesiden ret useriøs. Dog kunne skeptisismen ikke holde mig væk, og jeg fik en ret mærkelig følelse over de næste par døgn i retningen af at dette var noget jeg burde læse mere om. Det er en af de mærkeligste "oplevelser" jeg nogensinde har haft. Men i hvert fald; jeg begyndte at læse mere og søge efter oplysninger om wicca og magi.
Dog var det meste jeg fandt frem til hjemmesider og ting i den "platte" ende, men indimellem disse sider var der også nogle ganske interessante. Dette førte til at jeg pludselig befandt mig på et hjemmeside med Clavicula Salomonis . Denne bog var enorm interessant, og samtidig skræmmende med dens besværlige vejledninger osv. Men bogen fængede mig, og jeg fandt frem til en dansk oversættelse igennem mit lokale bibliotek.
Jeg læste bogen... læste den igen... og så lige en gang til (det er skam sandt). For den var skræmmende, interessant og mystisk. Tre ting som gjorde mig endnu mere interesseret i hvad alt dette var for noget.
Så nettet blev igen min genvej til oplysning, og jeg fandt frem til siden Cyprianus. Her læste jeg en del, uden selv at være bruger. Der var mange interessante mennesker på dette forum, og mange forskellige typer. Men jeg fik en masse ud af denne side. Bl.a. en bogtitel som jeg besluttede mig for at købe - Cunninghams Wicca: A Guide for the Solitary Practitioner i en dansk oversættelse. Denne bog kom med lidt mere "nede på jorden" info om magi, og forsøgte også at forklare nogle ting. Men den gjorde også at jeg fandt ud af, at min søgen efter mere viden omkring alt dette ikke skulle foregå gennem en wiccansk synsvinkel.
Så tilbage til Cyprianus måtte jeg, for det var det eneste danske site jeg kunne få lidt ud af. Da jeg så en dag sad og kiggede på nogle indlæg fandt jeg frem til ét, som indeholdte et link til en anden dansk hjemmeside, nemlig Occultus Scientia. Denne side fandt jeg så meget mere interessant, og så anderledes i forhold til alt det andet jeg var stødt på, at jeg valgte at melde mig som bruger.
På den her hjemmeside har jeg så fundet en masse oplysning, teori og praktisk vejledning, som fik sat decideret skub i min praktiske udførelse inden for okkultisme. Det har ført til nogenlunde daglig praksis siden december 2010, grundet kurset her på forum.
Og så er vi så ved nutiden, hvor jeg sidder og skriver dette


Håber ikke det blev for langt, eller for plat. Det var hvad jeg kunne fortælle om min vej ind i okkultisme.
Derudover blev det jo så også et form for kompliment til denne side, da det er her jeg virkelig er kommet i gang.

Venter spændt på alle andres fortællinger

LKN

Ingen lyst til at dele den lille historie som var begyndelsen til det hele?

Jeg vil gerne være med LKN

Som jeg har skrevet i min præsentation, så er jeg vokset op med at kunne "noget" som andre tilsyneladende ikke kunne. Har altid haft en ekstrem sansning af stemning og andres humør og behov (om de så var døde eller levende). Men det var først da de sendte "åndernes magt" at den slags blev populær, så jeg turde sige til folk hvad jeg oplevede på den front.

Min healinggaver opdagede jeg fordi min morfar altid har haft varme hænder, og han kunne altid fjerne min hovedpine. Så fandt jeg ud af, at den evne havde jeg arvet.

Og så skete det pludselig at jeg mødte manden i mit liv. Han havde den samme åndelige styrke og interesse og han er nærmest et opslagsværk for mig Så gennem ham og dette forum håber jeg at kunne få flere oplysninger og snakke med ligesindede.

Det må være specielt at "have det medfødt", hvis du forstår mig?

Men godt du har fundet nogle som kan hjælpe dig til forståelse og udvikling.

LKN

Jeg skal nok skrive med også, men desværre tager det lige lidt tid, så bær over med mig. Kommer straks...

T.

Jeg stirrede længe nok - alt for længe - i vandspejlet; og faldt i vandet! Det havde nær kostet mig ALT. Nu viser det sig at "alt" er meget mere, end jeg anede, og jeg'et en forsvindende lille del af det... Og her står jeg så. Udvandret, genopstanden, fra Sjælens Mørke Nat.

Øj, der blev jeg vist lidt bombastisk! Haha!

I må bære over med at jeg er så kryptisk. Det var hvad jeg havde at sige nu; og det var da alligevel også en del...

Vh
Thomas

Tesposinus:

Citat :

Jeg skal nok skrive med også, men desværre tager det lige lidt tid, så bær over med mig. Kommer straks...

Helt iorden, venter spændt


Thomas:

Citat :

jeg stirrede længe nok - alt for længe - i vandspejlet; og faldt i vandet!

Henvendes der til Narcissus, eller er der forbinder vandspejlet med den historie?

Citat :

Øj, der blev jeg vist lidt bombastisk!

Ja! Men alligevel ganske interessant. Har ikke noget imod at det er kryptisk, for ofte får man meget mere ud af to kryptiske sætninger, end man får af en bog på tusind sider Vil tænke lidt over hvad du skriver, for at se om det kan forstå af en udenforstående.
Eller må du meget gerne uddybe det

LKN

Det var da også en del Thomas, et lille poetisk blik ind i din sjæl, det er hvist lige så svært at stå frem om det her som at indrømme man er homosexuel eller alkoholikker, måske vi skulle oprætte en stødtegruppe

Spøg til side. Jeg er også født med kunnen, langt ude på landet i et konservativt miljø, hvor man ikke ligefrem blev mødt med forståelse. Magien er så naturligt for mig, at jeg har svært ved at komme på de første oplevelser, jeg har altid haft et væld af sære oplevelser, mærkelige drømme hvor forskellige entiteter ville mig noget, en fasan ville have mig med ind i noget mørke i skoven, en kvinde skiggelse opsøgte mig og lagde hendes hånd omkring mit rudchakre og jeg følte en åndelig orgasme, en anden killede mig og jeg grinte og svarede at det var fejt når jeg ikke kunne skuppe hende væk, og min farfar kikker forbi indimellem og ser hvordan det går, disse ting sker imellem søvnstadierne. Det kan måske lyde som drømme, men det er det ikke. Jeg ved altid præcist hvor jeg er og kan se rummet omkring mig, ved jeg egentligt sover lidt og er næsten bevidst.

Noget af det første jeg oplevede, som var virkeligt konkræt, var mine clairvoyante fornemmelser, jeg viste altid hvor folk, jeg havde forbindelse til var henne, uden at tænke, så når mine forældre snakkede om hvor foreksempel min farbror var henne, svarede jeg som var det helt naturligt jeg viste det. De undrede sig ind imellem, når jeg sagde den slaks og når jeg spåede vejeret (relevandt for bønder) men der opstod først problemer, da jeg fortalte mine forældre, at jeg ved hvad folk tænker, dengang var jeg enda bedre til det end jeg er nu, for dengang var jeg helt umidelbar og lagde ikke hæmninger og bånd på, jeg har nok ikke været et nemt barn, jeg stillede spørgsmål om metafysiske emner og delte mine eksistentialistiske filosofier da jeg var omkring 10-11 år gammel og mine forældre er ikke ligefrem akedemikkere, så de håndterede det ikke godt.

Jeg blev også holdt lidt udenfor og drillet som barn, sådan opdagede jeg min "anden" side, i en periode fulgte en flok drenge efter mig hjem fra skole, forsøgte at køre i vejen for mig, jagede mig og en dag fik de mig op i en krog, det var et dårligt træk, for jeg kan et eller andet sjovt trix når jeg bliver bange og sur samtidigt, jeg udsender en slaks energi der tvinger alle i mine omgivelser ind i min venden, hvis man lidt kryptisk kan sige det sådan, forestil jær at få tvangs åbnet dine sanser og se den åndelige verden og opdage at den lille dreng du har jagtet er 3 meter høj og har horn. sådan ser det ivertfald ud hvis man er mål for min energi, jeg ved ikke engang hvordan jeg gør, jeg har andre resurser når jeg bliver sur og fred med det, jeg er næsten umulig at gøre vred. Det er noget med at rejse så meget energi af man manifesterer sin ånd selv for moglerne. Jeg arbejder på at opbygge migselv til at have adgang til samme resurser helt kontroleret og uden at skulle være vred først. jeg er godt på vej. Meliatha har set mig ændre størrelse og meget andet, men der er noget vej endnu.

Nå tiden gik og jeg begyndte at fungerer socialt, der var jo piger til så motivation var der masser af, det lykkedes mig næsten at saboterer migselv så effektivt at jeg lignede en normal dreng, men jeg blev ulykkelig af det, og da jeg opdagede at der var andre som mig, blev jeg glad, dog havde det uheld at de mange første jeg mødte var rimeligt disillutionerede, enten kunne de ikke en brøkdel af det de påstod, eller også var de bare regulært psykisk syge, men så begyndte jeg at opdage online verdenen, forummer og det var fantastisk, endelig skulle jeg have svar på al min tvivl, alle mine spørgsmål og jeg så frem til at møde mennesker jeg kunne se op til og lære af. Især forstod jeg ikke alle de energier jeg kunne rejse, den frygtelige magt jeg kunne have over folk og den påvirkning jeg altid har på mine omgivelser, folk omkring mig bliver stærkt påvirket af min energi, nogle begynder at udvikle overnaturlige evner, nogle bliver konfronteret med dæres indre dæmoner oma. blot ved min tilstedeværelse. Især var jeg nok skræmt af at jeg tilsyneladende kunne få folk til at tro på alt jeg siger, og at alt dette foregår på trods af at jeg undertrykker 80% af mine resurser. Jeg opdagede også at der i realiteten var meget få der reelt kunne noget selv om mange gladeligt fortalte i lange baner om alle dæres skills og spells. Så der gik ikke længe før jeg underviste i energiarbejde, tarrot, clairvoyance oma. selv om jeg så at sige var helt ny. Og uden nogen sinde at få svar på hvad der foregik i mit indre. Jeg havde dog mange fantastiske oplevelser før jeg valgte at trække mig fra miljøet, for at få de svar jeg ikke kan finde der.

Jeg har ikke fået mine svar endnu, men jeg har besluttet at prøve igen. Denne gang med det hovedformål at aktiverer de undertrygte resurser, problemet er bare at det er migselv der undertrykker dem, og jeg er tung at danse med hvad det angår.

Så hej! Jeg tror jeg stiftede bekendskab med det okkulte for mange liv siden, det gennemsyre ivertfald mit liv. Jeg har ikke åbnet mange okkulte bøger i dette liv, men har intuitivt adgang til meget via førlivs oplevelser, blandt andet ville jeg ikke konfirmeres, fordi jeg havde en følelse af at bibelen og kristendommen var gennemsyret af sludder, at den var falsk og ødelagt, da jeg opdagede sanheden var jeg ikke overrasket, så bibelen har jeg nok læst mange gange i andre liv og dette er blot en af mange oplevelser, i skulle have set min venindes mors ansigt da jeg førte hende i engelsk vals til min venindes konfirmation, jeg anede ikke hvordan, gjorde det bare.

Det var lidt langt måske, men jeg har faktisk undladt masser

LKN skrev:

Ja som overskriften siger; Hvordan er i forskellige blevet en del af det okkulte?

Jeg har ikke rigtig kunnet finde en tråd omhandlende dette, og så synes jeg faktisk det kunne være ret spændende at høre. Dette er derfor ikke en tråd som ligger op til debat, men mere en tråd hvor det kunne være spændende at høre hvordan i forskellige er stødt på okkultisme, og hvorfor i fandt det interessant

Jeg vil selv beskrive hvordan jeg blev en del af det i næste indlæg.
Men hvad med jer?

LKN

Da jeg var 15-16 år blev jeg en del mobbet af folk fra skolen, havde næsten ingen venner, var forelsket osv. Jeg var stor starwars fan og jeg begyndte at lege med tanken om man kunne udvikle kræfter jedierne havde i starwars universet. Jeg ville have kræfter så jeg kunne hævne mig over dem som havde hetzet og mobbet mig. Jeg slog så kraften op på nettet og dukkede dig en hjemmeside op hvor der stod noget om "kraften". Det var en wiccansk inspireret hjemmeside og de bruget ordet "kraften" om magi. Så jeg begyndte at interesserer mig en del for magi. Senere hen fandt jeg et forum hvor jeg (igen) blev behandlet skidt af folk, men så mødte jeg en kvinde som havde omkring 25 års erfaring med magi og andet okkult videnskab såsom tarot, devination, energi arbejde osv. Hun blev så min læremester i en periode. Med tiden blev jeg mere interesseret i åndelig udvikling fremfor at ville skade andre. Jeg søger stadig magt idag, men ikke efter at kunne skade dem som var lede mod mig. Jeg føler blot et indre behov for komme til størrer kræfter.

Det var lidt om mig.

Solfjer skrev:

enten kunne de ikke en brøkdel af det de påstod, eller også var de bare regulært psykisk syge

Hvordan vidste du at du ikke var en af dem?

LKN,

Citat :

Henvendes der til Narcissus, eller er der forbinder vandspejlet med den historie?

Ja, det er meget godt ramt LKN. Se du har jo slet ikke brug for at jeg svarer yderligere. Desuden så er mine ord velovejede, når jeg skriver, som jeg gjorde der. Svaret står der også

Solfjer,

Citat :

måske vi skulle oprætte en stødtegruppe

Haha! Nej, men du kan smide en blomst...

Jeg synes det er spændende at læse om de forskellige veje I har haft ind i det okkulte. Jeg tror det er fælles for os, at det sjældent falder i god jord, hvis man vil tale om, og spørge om, oplevelser som ikke umiddelbart hører denne verden til. Selv om det da bliver bedre lidt efter lidt. Ironisk er det i hvert fald, at når først vi finder den rette kreds, jamen så er svarene dér, og stadig ikke udenfor. Og det er vel egentligt også fint nok.

Vh
Thomas

Lucifer skrev:

Solfjer skrev:

enten kunne de ikke en brøkdel af det de påstod, eller også var de bare regulært psykisk syge

Hvordan vidste du at du ikke var en af dem?

Godt spørgsmål, jeg har studeret psykologi mere end jeg har studeret magi, psykologien nævner nogle kriterier for psykisk sygdom, forvrænget virkeligheds opfattelse, at være selvdestruktiv osv. og selv om alle indeholder grader af dette, indeholder jeg dem ikke i så stor grad, at det kan kaldes sygt, jeg har haft stres, lavt selvværd, lidt narcisisme og depression, men ikke i så store mængder, at det kan kaldes sygt. Min fornuft har altid været stærk og min virkeligheds opfattelse, langt højere udviklet end de flestes, da jeg har gjordt mange lange tanker om, hvad virkelighed er, tanker som jeg har kunnet bruge konstruktivt. Der skal nok være mange som mener at alle vi som studerer magi er syge i roen, men folk som har dyrket psykologi på et seriøst plan, kalder ikke troende folk syge blot fordi de tror på unormale begræber, fordi det ikke er troen på magi der gør folk syge, men om de bruger denne tro destruktivt eller konstruktivt.
Der er desuden stor debat i psykologiske kredse, om hvad der er sygt og hvad der ikke er, som eksempel kan nævnes sociopati, som før hen kaltes psykopati, som er manglende empati og indlevelsesevne, som blandt andet Peter Lundin, siges at lide af, mange succesfulde ervervsfolk har samme lidelse og har stor succes blandt andet på grund af denne lidelse, så nu mener mange at denne lidelse ikke bør ses som syg, selv om den tanke i mine øjne er vanvittig.

Her kommer min lille historie endelig. Beklager ventetiden, LKN.

Alle mennesker har vel altid, før eller siden, haft én eller anden form for fascination af det "mystiske" i livet; en beundring af magiske kræfter, idéen om at kunne ting der ligger udover det fysisk mulige... troldmanden vi ser i fjernsynet eller i computerspillet, som bekæmper fjenden ved at kaste med ildkugler, få lyn til at slå ned, påkaldelse af de mørkeste skabninger fra helvede som hans "lejesoldater" eller fremmaning en hær af afdødes apparitioner.

Sådanne ting har vel altid været fascinerende for de fleste, på ét eller andet plan. For mig var denne fascination blot altid en anelse mere seriøs...

Som barn havde jeg stor interesse for spøgelser, magi og andre mystiske ting. Jeg læste meget om det på biblioteket, ville gerne overnatte på steder som Børglum Kloster, Sæbygaard Slot, Voergaard og lign. for at opleve hjemsøgelses fænomener, jeg var stor fan af Ghostbusters (er det stadig, skal jeg gerne indrømme) og jeg var specielt glad for gyserfilm der omhandlede "overnaturlige" fænomener. Dette udviklede sig igennem mine teenageår, og da jeg var omkring en 15-16, fandt jeg en bog på det lokale bibliotek:

Mystikkens Verden - Politikens Okkulte Leksikon (af Poul Fersling).

Den dag i dag har jeg faktisk et gammelt eksemplar af denne i mit lille bibliotek, af sentimentale årsager.

Det var oprindeligt fordi, jeg var ved at opstøve information om spøgelser og ektoplasma, og idet jeg hurtigt fandt dette i bogen, gik min læsning i første omgang ikke længere. Jeg fortsatte med at besøge biblioteket regelmæssigt for at studere bogen (den var ikke til udlån, desværre), og eftersom jeg endte med at malke den for al hjemsøgelses relateret info, begyndte jeg så småt at tænke: "Det kunne være man skulle se, om der var andre spændende ting heri." Herfra startede alting!

Jeg opdagede, at bogen tillige havde sektioner om magi, astrologi, divination, alkymi og en del andet. Alkymi afsnittet var desværre ikke videre omfattende (det var dog her jeg første gang hørte om Barbault og hans alkymiske arbejde), og derfor gik det ikke meget videre udover en generel interesse for emnet. Men magi kapitlet var omfattende!! Her læste jeg for første gang om Kong Salomons "Nøgler" (Clavicula Salomonis og Lemegeton Clavicula Salomonis), Heinrich Cornelius Agrippa, Eliphas Levi, Rosencreuzerne, The Hermetic Order of the Golden Dawn og meget andet. Jeg lærte en masse! En masse om udenforstående information om magi, ja... men en masse, ikke desto mindre.

Her begyndte min søgen efter egentlige magiske tekster - grimoires. Hvad jeg læste om Clavicula Salomonis, resulterede i min beslutsomhed for at finde dette værk, og i min søgen på biblioteket, fandt jeg ud af, at der var ÉT enkelt eksemplar i Århus Statsbiblioteks besiddelse (dette var i 1995-1996 - nogle år før Bogans udgivelse af samme værk i en forholdsvis små-dårlig paperback). Så naturligvis bad jeg det lokale bibliotek om at skaffe denne til mig.

Bogen kom...

Og hvilken bog det var!!!!!

Jeg var helt lamslået! Her var en vaskeægte grimoire - en samling af autentiske magiske operationer, som var klare til at jeg blot lettede mig fra sædet og kom i gang! Den var fyldt med magiske symboler, geometriske figurer, magiske sværd og stave, instruktioner til forberedelse, operationer til at opnå usynlighed, finde en tyv, få viden om skjulte ting... fremmaning af ånder fra andre eksistensplaner!!! Jeg var helt i ave...

Desværre kom jeg aldrig i gang med praktisering af Nøglens indhold, idet der var mange faktorer, der var svære for en 15-16-årig at opfylde, og dertil havde jeg for mange spørgsmål om ting, som jeg ikke helt forstod. Men bogen var så betydningsfuld for mig, at jeg - hvor forkert det end var af mig - beholdt bogen, sagde til biblioteket at den var bortkommet, hvorefter jeg så blot betalte bogens erstatningspris, og så var den min!

Men min søgen bragte mig videre rundt omkring. I min nyvundne viden om individers navne indenfor magiens verden, fandt jeg mig frem Arthur Edward Waite's The Book of Black Magic (den egentlige titel er The Book of Black Magic and of Pacts, men værket er blevet genudgivet under så mange forskellige titler, og eksemplaret jeg fik fat på var Weisers udgave med "Black Magic" titlen - jeg har faktisk også et eksemplar af denne i dag, mest af sentimentale årsager da en anden udgave jeg har er lidt bedre), som lærte mig endnu mere om diverse grimoires og deres magiske operationer.

I min søgen efter Lemegeton, hvor jeg ikke havde haft synderligt meget held, da den var næsten umulig at opdrive dengang som bosiddende i Danmark, fandt jeg frem til en magus ved navn Nelson H. White., der via hans eget lille low-budget forlag, Technology Group, havde udgivet den eneste tilgængelige komplette udgave af grimoiren på den tid. Jeg kontaktede ham, og hans sendte et brev retur, hvori han vedhæftede en prisliste, samt et gratis eksemplar af en bogliste han engang havde skrevet, hvori han anbefalede en masse bøger, til individer interesseret i magisk studium og praksis, opdelt i niveauer af begynder materiale, intermediær og avanceret. Jeg satte utroligt pris på venligheden, og selve denne liste var en guldmine af magisk studie-information, da den talte om diverse bøger, deres indhold og hvor gode samt vigtige disse var for den studerende. Heriblandt skrev han meget positivt om en bog med titlen The Black Arts af Richard Cavendish, som han sagde var én af de bedste oversigts introduktioner til magi samt andre okkulte videnskaber såsom alkymi, astrologi og numerologi. Denne bog måtte jeg jo så absolut få fat på, men som White sagde, var den beklageligvis out-of-print og derfor svær at få fat på.

Den var ikke tilgængelig på biblioteket, og heller ingen andre afdelinger havde et eksemplar. Men... som vi i de okkulte videnskaber gerne citerer fra Mattæus Evangeliet: "Seek, and ye shall find; knock, and it shall be opened unto you."

En dag, mens jeg var 18 år gammel, endte jeg med at arbejde på et kunstkursus med en ung mand, et par år ældre end jeg selv, som gerne så sig interesseret i at låne et eksemplar af Waite's The Book of Black Magic, som jeg selv havde lånt fra biblioteket. Han sagde, at han til gengæld havde en anden bog om emnet, som han gerne ville låne mig i mellemtiden. Da han den efterfølgende dag medbragte bogen, rakte han mig en sort hardcover uden omslag eller noget, og der var kun en simpel guldfarvet titel på selve ryggen: The Black Arts

Endelig havde jeg fået fat på bogen, og den er stadig af stor nostalgisk værdi for mig (jeg har to forskellige udgaver af den i mit bibliotek den dag i dag - den har været genoptrykket et par gange, så er betydeligt lettere at erhverve sig nu), til trods for den stort set kun er pragtfuld som oversigt, for begynderen som ved meget lidt om de okkulte videnskaber. For vedkommende der ved en god del, fortæller den intet nyt, er den forholdsvis overfladisk og manglende til tider, men stadig interessant og "hyggelig" læsning. Det var heri jeg også for første gang hørte om den yderst dramatiske men spændende Jena hændelse.

Nuvel, vi skal videre i "eventyret".

Min nyfundne viden om de okkulte videnskaber, hvad jeg nu vidste om ceremoniel magi, de gamle grimoires og diverse navne såsom okkultister, mysterie ordener og lign., samt introduktionen af den pragtfulde opfindelse vi kalder "Internettet", begyndte det virkelig at suse af sted. Amazon.com blev min bedste ven, og mit første køb husker jeg stadig den dag i dag:

- The Book of the Sacred Magic of Abramelin the Mage (en yderst berømt grimoire oversat og redigeret af S.L. MacGregor Mathers)
- The Grimoire of Armadel (en fin hardcover af en tekst også oversat og redigeret af Mathers)
- The Golden Dawn (det primære værk indenfor offentlig GD materiale, udgivet af Francis Israel Regardie - en massiv bog!)
- Modern Magick - Eleven Lessons in the High Magickal Arts (klassikeren fra 1988 af Donald Michael Kraig!)

Sidstnævnte var den første bog nogensinde, der virkelig introducerede mig til dét at lette endestykket og komme i gang med at PRAKTISERE magi! Den dag i dag har den ligeledes stor sentimental værdi for mig. Den introducerede mig også for applikation af GD systemets praksis - den orden jeg havde hørt så meget om; heraf også grunden til, jeg valgte at købe Regardie's klassiker og tillægge Modern Magick.

Det var fra dette punkt det virkelig begyndte at blive større: Mit bogkøberi blev en vanesag, og jeg har i dag omkring en 500 tekster indenfor magi, alkymi osv., både i bogformat såvel som dokumenter; mit kendskab til okkulte ordener bragte mig i forbindelse med en orden, hvori jeg blev indviet og havde medlemskab i ca. 5 år (før jeg besluttede mig for at forlade denne, idet jeg fandt mig selv en solitær okkultist), hvori jeg lærte en masse, som jeg ikke havde lært forinden; praksis blev en daglig rutine med diverse magiske operationer og meditationer for at fremme udviklingen, såvel som at mestre de æteriske kræfter for mere avancerede operationer senere hen. Det var rent faktisk også i forbindelse med et besøg til en afdeling for ordene i USA, hvor jeg skulle deltage i en vigtig forsamling, hvor jeg - under en lille visit hos en boghandel i Los Angeles - fandt Frater Albertus' bog The Alchemist's Handbook, som var mit virkelige startpunkt for min vej ind i alkymien. Men dette er en anden historie. Og dette skulle kun være en historie om hvordan vi BLEV en del af det okkulte - ikke hele vejen herigennem indtil i dag.

Men jeg vil gerne kort sige, hvad alt dette har ledt til: Den dag i dag står den på dagligt studium og praksis af diverse ting, men på trods af min lidenskab ligger hos de okkulte videnskaber generelt, så er det alkymi og traditionel magi (i.e., grimoire traditionen) der har fanget mit hjerte, og derfor er det disse, jeg arbejder primært med. Divination gør jeg ikke så meget i, andet end det nødvendige, men alkymisk arbejde i mit laboratorium, alkymiske meditationer i mit oratorium, magiske "øvelser" til udvikling af mestring af og kontrol over Universets æteriske kræfter samt diverse ritualer og ceremonier udgør mine rutiner. Så hele den lange vej mange af os har været igennem... lad den lede til noget. Gør noget med den. Lad den ikke gå til spilde ved at ignorere så intenst et formål med livet!

Så beklager jeg ellers mange gange det laaaaaaaaaaaaaange indlæg, men nostalgien kom over mig, og det var rart med alle de gamle minder.

Er der ellers andre, der gerne vil dele?

T.

Til Thomas, Soljfer, Lucifer og Tesposinus:

Mange tak for at i villde dele ud af jers historie, det er rart at denne tråd kan bruges.
Det er utrolig interessant at læse alt hvad i skriver, så tak

LKN

Citat :

Jena hændelse

Hvad er dette? Har søgt efter The Jena Event på nettet, men det der kommer frem handler om racissime (vurderet ud fra en kort skimning)

LKN

Solfjer skrev:

Lucifer skrev:

Solfjer skrev:

enten kunne de ikke en brøkdel af det de påstod, eller også var de bare regulært psykisk syge

Hvordan vidste du at du ikke var en af dem?

Godt spørgsmål, jeg har studeret psykologi mere end jeg har studeret magi, psykologien nævner nogle kriterier for psykisk sygdom, forvrænget virkeligheds opfattelse, at være selvdestruktiv osv. og selv om alle indeholder grader af dette, indeholder jeg dem ikke i så stor grad, at det kan kaldes sygt, jeg har haft stres, lavt selvværd, lidt narcisisme og depression, men ikke i så store mængder, at det kan kaldes sygt. Min fornuft har altid været stærk og min virkeligheds opfattelse, langt højere udviklet end de flestes, da jeg har gjordt mange lange tanker om, hvad virkelighed er, tanker som jeg har kunnet bruge konstruktivt. Der skal nok være mange som mener at alle vi som studerer magi er syge i roen, men folk som har dyrket psykologi på et seriøst plan, kalder ikke troende folk syge blot fordi de tror på unormale begræber, fordi det ikke er troen på magi der gør folk syge, men om de bruger denne tro destruktivt eller konstruktivt.
Der er desuden stor debat i psykologiske kredse, om hvad der er sygt og hvad der ikke er, som eksempel kan nævnes sociopati, som før hen kaltes psykopati, som er manglende empati og indlevelsesevne, som blandt andet Peter Lundin, siges at lide af, mange succesfulde ervervsfolk har samme lidelse og har stor succes blandt andet på grund af denne lidelse, så nu mener mange at denne lidelse ikke bør ses som syg, selv om den tanke i mine øjne er vanvittig.

Hørt om skitzotypi og skitzofreni?

*tænker for sig selv* Kværulantforrykt; hvad var det nu det betød?

Lidt spændende emne alligevel. Grænsen mellem psykisk sygdom og magi. Hvor går den? Jeg har tit spekuleret på om individer der er besatte, er dem vi i dag lukker inde på Sankt Hans. Eller hvad med folk der er psykotiske (ej at forveksle med psykopater), har de uforvarende lukket op for de virkelighedslag som magikere, clairvoyante mfl også "besøger"?

Mht sociopati, psykopati, eller dysocial personlighedsforstyrrelse - kært barn har mange navne - så tror jeg det er vigtigt at skelne imellem hvilke typer der er. Den brede offentlighed vil typisk høre om psykopater i den sensationslystne presse. Blod, mord, tab og traume; god historie, hva'!?! Men der er altså også andre, mere "almindelige" psykopater. Eksempelvis er der den selverklærede (og diagnostiserede) psykopat Samuel Vaknin, som der er lavet en dokumentar om. Og det må da siges at være lidt bemærkelsesværdigt.

Set fra vores perspektiv, som jo er meget nyt for mig, så kan jeg ikke lade være med at tænke at psykopaterne i virkeligheden bare er mennesker, som er ude af balance. Out of tune with the universe....

Men hvad siger i? Er mine antagelser om at psykisk syge personer, navnlig de psykotiske, rigtige - eller helt skudt ved siden af?

Vh
Thomas

Thomas skrev:

Lidt spændende emne alligevel. Grænsen mellem psykisk sygdom og magi. Hvor går den? Jeg har tit spekuleret på om individer der er besatte, er dem vi i dag lukker inde på Sankt Hans. Eller hvad med folk der er psykotiske (ej at forveksle med psykopater), har de uforvarende lukket op for de virkelighedslag som magikere, clairvoyante mfl også "besøger"?

Helt sikkert et spændende emne. Må jeg derfor foreslå, at vi evt. opretter en samtale/diskussion herom i en ny tråd i en passende sektion? For jeg har på fornemmelsen, dette hurtigt kunne hive LKN's tråd totalt af sporet.

LKN skrev:

Hvad er dette? Har søgt efter The Jena Event på nettet, men det der kommer frem handler om racissime (vurderet ud fra en kort skimning)

Der er tale om en evokation, med henblik på at finde en skjult skat, i en hytte ved Jena i Tyskland i 1715, der gik grueligt galt og kostede tre mennesker livet - to af de tre "magikere", Gessner og Zenner og en vagt natten efter. Cavendish fortæller kort om historien i hans bog The Black Arts (det første sted jeg selv hørte historien) i kapitel seks, del 1 (Preparations and the Magic Circle), og Butler fortæller mere omhyggeligt herom i hendes klassiker, Ritual Magic i kapitlet The Faustian Adepts.

Hvis du vil læse herom, såvel som andre spændende historiske hændelser fra magiens verden, vil jeg absolut anbefale, du anskaffer dig Butler's bog! Den er dog ikke lige let at få fat på den dag i dag, da den ikke har været i tryk siden 1998 (så vidt jeg ved), men du kan stadig få fat i den ved Amazon. Men den er lidt pebret: omkring $32.00. Dog kan du - hvis du ikke vil have den som ny - købe brugte udgaver fra Amazon.co.uk. Du får lige et link her til begge to - ny og brugt:

Ritual Magic - Amazon.com (ny)

Ritual Magic - Amazon.co.uk (brugt)

T.

Interessant, det vil jeg læse mere om

Nu du er i gang med linksne, kunne du så ikke også lige guide mig til The Black Arts?

Med tak

LKN

LKN skrev:

Nu du er i gang med linksne, kunne du så ikke også lige guide mig til The Black Arts?

Of course, my friend!

The Black Arts (Richard Cavendish)

Denne er ellers dejligt billig...

Fantastisk, MANGE TAK

LKN

Tesposinus,

Citat :

Helt sikkert et spændende emne. Må jeg derfor foreslå, at vi evt. opretter en samtale/diskussion herom i en ny tråd i en passende sektion? For jeg har på fornemmelsen, dette hurtigt kunne hive LKN's tråd totalt af sporet.

Copy that!

Thomas skrev:

Copy that!

Nej, nej, nej! Sådan må du endelig ikke tage det! Vi kommer alle af sporet før eller siden (bare se LKN's og min lille Jena ting foroven), men visse ting er for store, for omfattende og for spændende til, at det blot bliver et lille sidespring, og så ender det med, at tråden til sidst slet ikke kan genkendes. Dette er selvfølgelig ikke noget stort problem, men det kan til tider være lidt "belastende" for andre at læse igennem, hvis de vil høre om trådens egentlige emne, og så viser det sig, at 86% af pågældende tråd om okkult baggrundshistorie hovedsageligt handler om den lokale slagters billige medister.

T.

Jeg synes helt klart der skal oprettes et emne om Thomas' lille sidespring, for det er faktisk ganske interessant
Hvad ville en psykiater ikke sige hvis han har en samtale med en der fortæller om evokationer af dæmoner, eller at vedkommende har udført et ritual for det ene eller det andet.
Psykiateren reaktion vil nok være;

--> "Nej det står ikke bøgerne at det er normalt. En plads på "den lukkede" til ham."

Men det er skam spændende

LKN