Så fik jeg taget mig sammen til at svare her, dog en helt måned efter.
Kisten blev beklædt med et indiansk tæppe med diamand mønster(Min mor købte det til dagen, men nu planlægger vi at bruge det i Familien til særlige lejligheder og lade det gå i arv)
En ret sjov ting, min ''pap'' Morfar var meget syg da vi kom, han kunne ikke rejse sig uden at kaste op.
Indtil at Shamaen dukkede op og snakkede med ham i 5 min, derefter var han frisk nok til at komme ind i stuen og være med sammen med os andre.
Der er blevet optaget en video, men vil lige kigge den igennem selv og se om der ting som er måske mere private
Han startede med, sammen med sin lærling at stille lys op i forskellige farvede Lotusblomst lysestager, øst gul, vest rød, nord blå, syd grøn og hvide ind i mellem. Derefter rensede han rummet med hvid salvie i en skål.
Shamaen begyndte at snakke om liv og døden, hvordan han mente det hang sammen, at døden ikke var en afslutning som sådan, bare en ny fase(Det skal lige siges jeg ikke husker det helt præcist, men kan ren skrive det når jeg ser videoen igennem, hvis jeg ikke ligger den op). Han begyndte at tromme og fortælle os at vi skulle lukke øjne og visualiser min bedste mor, som midten af en blomst, dog kan jeg ikke fortælle så meget mere der, for der gik jeg ind i hvad jeg bedst kan beskrive som en trance, hvor jeg så nogle ting som jeg vælger at holde privat. En ting dog, under hele trancen, kunne jeg mærke mit venstre øre klø helt vildt
Da vi var færdige, stoppede han med at tromme og vi åbnende alle vores øjne. Oplevelsen var helt fantastisk og befriende.
Vi stod og snakkede i lang tid med Shamaen og hans lærling, de svarede på spørgsmål, imens vi snakkede havde jeg hele tiden en klar følelse af hvor min Mormor var i rummet, kan ikke forklare det, men jeg viste bare hun var der og hvor hun stod..
Til sidst skulle vi lade lysene brande helt ud, uden at slukke dem.
Det var helt klart den bedste begravelse jeg har oplevede, der var ingen der græd og alle havde en følelse af glæde.
Efter vi kom tilbage til min Morfar efter grav''øl'' i form af ostebord, var han syg igen og måtte ligge i sengen, ligesom før han snakkede med shamaen. Det tror jeg personligt ikke bare er et tilfælde