En interessant oplevelse med min far

Min mor og jeg var sammen på besøg hos min far idag. Han har lige fået stillet diagnoses Lewi Body Demens, hvilket så vidt jeg har forstået har igennem 20 år nedbrudt en pæn stor del af hjerne stykket i baghovedet før at symptomer kunne mærkes. Dette har gjort at min far ser syner. Han ser bl.a. sorte mennesker og dyr over alt (hvilket får mig til at tænke på astrale negatives da jeg efterhånden har fundet ud af at de er sorte tingester), og derfor har jeg haft mistanken om at det ikke altid er random ting som hans fantasi laver af illusioner, men at der engang imellem rent faktisk er ting uden fra ham selv som han kommer i kontakt med.

Anyway, historien er at min mor og far var ude og tage sig af opvasken imens jeg sad inde i stuen på sofaen (jajaja jeg har været på druk i nat, så jeg havde det ikke særlig godt og det er min undskyldning for ikke at have hjulpet ). Der er en væg imellem køkkenet og stuen så han kunne ikke se mig. Imens de tog opvasken og jeg sad på sofaen kom jeg til at mindes tilbage til da jeg var omkring 18 årig, hvor jeg var inde i Dragons Lair. Jeg fik en enorm lyst til at købe Dungeons and Dragons regelbøgerne, der var tre af dem, og jeg ville høre ekspedienten omkring et muligt tilbud hvis jeg købte de tre samlet. Han gav mig et tilbud som jeg ikke helt var sikker på om jeg ville betale, så jeg sagde til ekspedienten at jeg lige ville tænke over det. Det blev han til gengæld meget fornærmet over og begyndte at skælde mig ud over at jeg havde spildt hans tid.
Imens jeg tænkte tilbage på dette gav jeg en lille grimase som jeg altid gør når jeg tænker tilbage på noget ubehageligt. Og så stod min far lige pludselig ud af det blå ved min side og var helt ude af den! Det var lidt svært at gøre sig klog på hvad han mente med det han sagde men det virkede næsten som om han lige havde set en person slå mig. Han var helt ude af den! Jeg forsøgte at berolige ham og sige at der ikke var noget og at han ikke behøvede at bekymre sig. Inden han gik tilbage til opvasken sagde han noget i retning af at det var da forfærdeligt, og at jeg ikke skulle lade sådanne sælgere behandle mig sådan! Der tænkte jeg så "What the...!?", så jeg stod op og spurgte ham om hvad han så og oplevede, da det jo netop lød som at være i sammenhæng med det jeg lige sad og tænkte på. Han er efterhånden blevet lidt uforståelig når han skal forklare ting, men jeg fik fat i at han havde set en stor slange side i vinduet og forsøge at sælge mig noget, og at denne slange var enormt fræk og ubehagelig overfor mig. Grunden til at han var så meget ude af den var fordi at han ikke altid er helt god til at kende forskel på syner og så ting som sker i denne fysiske plan som vi normalt oplever.

Nu synes jeg ikke at det er et for langt spring at kalde ham sælgeren for en slange . Bagefter snakkede min mor og jeg om det i bilen og hun fortalte mig at han bare lige pludselig gik væk fra opvasken målrettet over til mig som om der var noget galt, og han kunne jo ikke se mig fra der hvor han stod i køkkenet, så, ja, jeg synes det var en temmelig interessant ting! Interessant at han "så" en forvringet mere mytologisk udgave af hvad jeg sad og tænkte på. Han blev selv meget forskrækket og gal over hvad der var sket, han blev gal på denne slange som havde været ubehagelig overfor hans søn. Han sagde bagefter at han gerne ville have lidt luft og så kørte vi en tur. Jeg spekulere på med min fars velsignelse at fortælle lægen på demensklinikken om det, men jeg kan ikke se hvad det skulle udrette. Jeg tror at jeg er ved at have fået nok af lægers reaktioner på psykiske og spirituelle oplevelser.

Rigtig interessant indlæg!!!

Ja, hvad kan man sige andet end, mon ikke der engang har været noget om diverse dæmonbesættelser, syner af feer, engle, høren af stemmer etc., der lå udover det psykologiske??? Okkultister har igennem århundreder (mindst) haft indstillingen, at siden sindet er linket mellem mikrokosmos og makrokosmos, er der derfor også mulighed for at erfare det æteriske under forandret opfattelsesevne - såsom under indflydelse af visse typer røgelse, alkohol, euforiserende stoffer og lign. Problemet med brugen af sådanne substanser er blot, at man så ikke altid kan dømme, hvorvidt synerne var reelle, eller om der var tale om intet andet end hallucinationer via psykologiske billeder. Dette problem har vi ligeledes mht. individer med mentale lidelser, da det her igen kan være svært at dømme, om det er A eller B.

Og så... så får vi sådanne guldkorn indimellem som i din historie, hvor vi får ret interessant indblik i mulighederne bag syner som resultat af mentale lidelser. Det er naturligvis ikke mindre synd for din far, at han skal erfare ting på den måde, men dét at han til tider oplever ting, der absolut er virkelige, på trods af hans afskæring fra verden som andre "almindelige" mennesker ser den, må være en form for støtte - omend ikke for du og dine andre familiemedlemmer. Som du siger, er det dog ikke naturligvis noget, man ønsker at drøfte med en læge, der muligvis bare vil skubbe det til side, men hvis du kunne finde ud af, om din fars læge er et individ med åbenhed overfor tanken om det æteriske, så kunne det måske være interessant at tale med ham/hende derom. Der er trods alt visse indenfor den medicinske verden, som er sådanne mennesker: Eksempelvis er Richard Gerber tituleret M.D., og han skrev den yderst interessante bog Vibrational Medicine; Paracelsus var læge af profession, og anså alkymi som VEJEN til helbredelse af al sygdom; dog ikke læge men alligevel med arbejde indenfor de fysiske videnskaber, Patrick Burensteinas gik fra at være fysiker til at blive alkymist, og sådan kan vi faktisk finde flere her og der.

Så tjek evt. med lægen om, hvordan vedkommendes indstilling er mht. sådanne ting. Eller spørg en anden...

Jeg ønsker ellers din far godt helbred og stærk håndtering af hans tilstand.

T.

Ja, det får mig til at tænke på at det måske ikke er så negativ en ting at kropsdele bliver ødelagt, såsom hjernen. Nu er det jo også min opfattelse at det ikke er hjernen som genererer det som vi putter i kategorien "sindet", men i stedet er en slags receiver, og at sindet ikke er i hjernen. Det samme som at vi ved det ikke er TV'et som genererer billederne og filmene. Måske er det vores hjerne og sanser som netop forstyrre os nok til at være fanget i denne verden. Jeg tænker på den Platoniske filosofi hvor da Mennesket først så og blev forelsket i Naturen, lavede Naturen en kapsel omkring Mennesket så Mennesket kunne være sammen med Naturen. Denne kapsel er så vores krop og, som det lyder som for mig, er det som binder os til denne verden.

Det som gør det ekstra synd for min far er at han netop ikke tænker det samme som jeg. Han er en hel anden person. Havde jeg været i hans situation ville jeg nok tage en del anderledes på det end han gør. Han er en fyr som altid har været den intelligente, korrekte, principfaste og stille fyr som folk respektere højt. Tingene foregår på én måde og kun på én måde for ham. Han har altid været meget stolt, og nu er han så forvirret at han skal have hjælp til mange ting som før var simpelt. Det er sørgeligt at se en så stolt mand falde så langt og jeg kan forestille mig at han lider meget under det. Noget andet er at disse ting han ser mange gange styre hans tilværelse. Han ser lige pludselig folk på toilettet og kan derfor ikke gå på toilettet og holder sig derfor. Og så har disse ting han ser også forsøgt at sælge hans møbler. Holdt auktion i hans lejlighed.

Det er bestemt ikke en nem situation, især ikke for en person som min far. Men en gang imellem kommer der nogle yderst interessante ting ud af det som det jeg skrev ovenfor. På trods af de filosofiske tanker omkring denne situation så er jeg stadig enormt lettet over at det ikke er arveligt.