Forståelsen af magiens natur.

Vær hilset.

Dagens indlæg handler om vores forståelse af magi og den personlig definisation af den. Jeg tilspørger dig som læser dette om at give din egen forståelse af magi og hvordan du opfatter det. Dette med henblik på videre at kunne argumenter for sin holdning i en venskablig debat. Dette tilgavn for vores egen forståelse.

Jeg kan vel lægge ud med at sige at når jeg snakker om magi så er det at manipuler med energi i forskellige former. Dette med formål at få dem til at opfører sig på bestemte måder. Måden hvor på man manipuler med energier er forskellige, men den mest direkte form er ved at vi psykisk kan påvirke energi baner og felter. Der til drager man brug af cirkler, magnet felter, krystaler, elementerne, verbal påkastelse osv. for at gøre ens arbejde nemmere.

Håber at folk er med på ideen.

Min defination er magi er som sådan ikke helt min egen, men er blevet udviklet af at have læst forskellige forfattere.
Magi er i mit hovede manipulation med, som du også siger, energier. Jeg tror at vores hjerne enten er i forbindelse med, eller i fysisk form er i stand til at skabe ændringer i energierne omkring os. Hvor mange måske gør det ubevidst for vi det op til overfladen ved hjælp af eksterne hjælpemidler. Om nogle metoder virker bedre end andre tror jeg ikke. Det er viljen til at skabe ændringer det handler om. Og det har vi jo alle sammen forskellige metoder til.

Jeg undskylder mange gange, men jeg tillod mig at flytte tråden, da den var mere passende i magi sektionen, eftersom den handler specifikt om dette emne.

Min personlige definition af magi, er som Christians heller ikke min egen... det er resultatet af år med studium og praksis, og hvad jeg igennem denne tid har lært af diverse kilder - tekster, individer, grupper etc. Efter min erfaring er magi den kunst & videnskab at mestre, kontrollere og manipulere Universets æteriske kræfter. Hvordan det forekommer er så efter den givne praksis; eksempelvis spiller magusens sind en markant rolle, da det er sindet som er linket mellem mikrokosmos og makrokosmos. Derved er det via sindet, vi kommer i kontakt med eksistensen i dets hele - indeni samt udenfor os selv. Dertil gør vi ligeledes brug af Naturlig Magi i form af de indeliggende æteriske kvaliteter i materielle ting såsom farver, symboler, planter, metaller, ædelsten, dufte, lyde, toner etc.

Disse ting - Himmelsk Magi og Naturlig Magi efter Barrett's navngivelse (og denne fra Agrippa) - er den ceremonielle magis vej til manipulation af de æteriske energier, hvorfra hele eksistensen har sin oprindelse, og derfor tillige kilden til vores manipulation med verden omkring os.

Mit syn på sagen...

Det lyder som om vi er ret enig i vores udsagn og derfor vil jeg ikke kaste mig ud i en diskusion af dem. Men hvad er jeres holdninger til dimisioner? og hvad med væsner som engle og dæmoner som jeg har læst en del om her inde? hvad er deres natur og hvad er de? sjæle som vores eller hvad kan man definere dem som i følge jer?

Jeg føler ikke at jeg på nuværende tidspunkt er i stand til at komme med en konklusion om hvad magi er og hvad magi ikke er.
Jeg har dog læst en masse andres konklusioner om en sådan defination.

Stephen Skinner og David Rankine, i deres Source-Works of Ceremonial Magic serie, definerede magi ud fra det de oplevede som at være Renæssancens idé om magi. Dvs. videnskaben og kunsten at invokere (I deres SWCM serie så de ingen forskel på invokation og evokation, fordi det var det indtryk man får hvis man læser Dr. Rudd) og kommandere "åndelige væsner".

Aleister Crowley definerede magi som at være det at skabe en ændring (hvilken som helst ændring) i overensstemmelse med viljen.

Du, Tusmørkevandre, definere magi som at være manipulation af energi.

For mig at se behøver disse perspektiver ikke modsige hinanden. De kan ud fra et bestemt perspektiv være tre forskellige formuleringer af stort set det samme. Nu føler jeg at jeg med sikkerhed kan sige at vi alle er enige om at ALT er energi (ret mig selvfølgelig bare hvis du er uenig). Ligeledes føler jeg mig sikker på at vi alle er enige om at bevidsthed er energi og vice versa. Når jeg bruger gradningerne "energi" og "bevidsthed" så taler jeg ikke om noget individualiceret og håndgribeligt, jeg taler istedet om noget uhåndgribeligt og ikke individualiceret. Men når jeg istedet bruger gradningerne "energierne" og "bevidsthederne" så bliver det straks mere specifikt og håndgribeligt. Så bliver det til individuelle aspekter eller enheder som udgøre opdelinger af de større og uhåndgribelige koncepter som er "energi" og "bevidsthed". Det er meget almindeligt (både traditionelt såvel som moderne) at se alting som at have eller være en ånd. Væsner som udgøre enheder af bevidsthed. Derudfra kan man sige at energier, bevidstheder og ånder er tre forskellige formuleringer som alle taler om det samme.

Hvis vi så sætter denne defination af energier/bevidstheder/ånder sammen med de tre definationer nævnt ovenover så vil vi få et meget meget vidt begreb. Det vil faktisk være fuldstændig ubrugeligt. Denne defination vil omhandle stort set ALT. Med denne defination vil der ikke være særlig meget som ikke er magi. Den eneste undtagelse vil (hvis vi benytter Crowley's defination) være tilfældig manipulation. Manipulation som ikke var intentionelt vil være den eneste undtagelse til denne defination af magi. Det at åbne køleskabet eller tænde for TV'et ville være en magisk handling. Da jeg ikke ser dette som at være en konstruktiv måde at opdele tingene på så synes jeg at denne defination af magi er alt for omfattende.

Vi kunne derimod også definere magi som at være manipulation af subtile energier (finere og mindre fysiske energier) men så kommer problemet med hvor vi lægger afgrænsningen mellem fin og grov energi. Hvordan vil vi kunne blive enige om opdelingen af energier på denne måde?

I det hele taget hænger jeg mest til den mentalitet at jeg ikke på nuværende tidspunkt er i stand til at definere hvad magi er og hvad magi ikke er. Fordi det virker nemlig på mig som at vi mennesker, hver eneste gang vi forsøger at definere tingene, bare ender med at begrænse det vi forsøger at definere til noget andet end det egentlig er. Det virker på mig som om at vi hver gang vi forsøger at navngive noget bare ender med at tale om et begrænset koncept istedet for at tale om det vi egentlig forsøgte at navngive. Nu kan jeg sgu ikke huske hvor jeg har hørt eller læst dette fra men det er hvad jeg husker som et citat fra en filosof (ikke at det automatisk gør det rigtigt, men jeg synes det har fat i noget) - If you name me, you forsake me.

Så jeg ender dette indlæg med at sige, I don't know. Ja, jeg ved godt at det er så mega overraskende at høre mig komme til denne konklusion

Jeg kan sagtens følge dig, Prospero, i dine tanker omkring det svære i at "definere" ting, og jeg forstår godt, hvor du vil hen med det problematiske i at definere ting og derved begrænse dem til vores eget syn herpå. Jeg kan dog personligt ikke helt bakke mangel på definition op, på trods af jeg godt kan se pointen. Men i mit blik holder dette stik til visse ting, men ikke til andre.

Som et eksempel... i dag er der en værre gang makværk, der udnævner sig selv som alkymi-dit og alkymi-dat, og konferencer såsom International Alchemy Conference i USA sponsoreret af IAG, præsenterer en yderst lille håndfuld reelle alkymister, der rent faktisk studerer & praktiserer autentisk alkymi, til at give forelæsninger om diverse emner (heriblandt har der været Patrice Maleze, Robert Bartlett, Steve Kalec og Russell House); derimod er de resterende 10-15% af forelæsere fra disse konferencer en flok New Age hippier, der ikke aner en døjt om, hvad alkymi egentlig er (som jeg altid siger, et kort blik på alkymisk historie vil hurtigt fortælle én om dette), og som giver forelæsninger om seksuel alkymi, alkymisk divination, financiel alkymi, alkymisk madlavning, alkymisk tandbørstning og hvad ved jeg! Alt sammen en spandfuld alt-muligt-andet New Age ral (med alt respekt for dette i sig selv, naturligvis), der blot får smidt "alkymi" i navnet/beskrivelsen for at udtage sig mere "gammelt" eller mere "mystisk". Dette er rigtig fornærmende overfor de af os, der rent faktisk praktiserer autentisk alkymi!

Det er ikke noget, der gør os sure, men det er noget, der gør os lidt bedrøvede, for som alkymister er vi stolte af vores ældgamle og noble Kunst & Videnskab, og vi er stolte af at være en del af denne guddommelige lærdom. Så det er fornærmende i det, vores reelle arbejde som vi elsker så højt, bliver fordrejet og præsenteret som værende noget, det ikke er. Patrice Maleze og jeg talte også lidt om dette i forbindelse med hans deltagelse i 2011 konferencen; han sagde, han IKKE er interesseret i at sige "ja tak" igen, da han ligeledes blev trist over at se, alt det crap der præsenteredes som "alkymi" blot for at promovere og sælge folks afsindigt dyre og u-autentiske hippie-hejl!

Hvis vi kigger på et sådant eksempel, synes jeg, det du sagde så flot, Prospero, omkring hvordan vi let kan ende med at begrænse ting til noget andet, end hvad det egentlig er, kan ses fra den anden side af vinduet også. Ja, hvis vi har for travlt med at definere ting, kan vi let komme til at begrænse eller blot se ting, som noget helt andet end hvad de egentlig er. Men på den anden side... hvis vi ikke ser tingene, for hvad de er (evt. via et kort og direkte overblik, der definerer), kan det hurtigt ende i begrænsning eller generel fejlopfattelse pga. MANGEL på definition. Som i alkymiens eksempel kan vi til dels skyde skylden på hemmeligholdelsen af praksis heraf, og derfor grunden til, individer såsom Jung kunne komme og begynde at proklamere, alkymi er sådan og sådan - og skyde HEEEEEEEEEEEEELT ved siden af!!! Hvis noget hemmeligholdes, er det let for "uvedkommende", der ser på udefra, at drage fejlagtige konklusioner - hvilket netop var tilfældet med Jung.

Derfor er folk begyndt at "fortolke" alkymi mere liberalt i dag - pga. den psykologiske "baggrund" bag Kunsten - indenfor det mere New Age orienterede esoteriske samfund, hvilket er helt og aldeles skævt på, hvad alkymi egentlig er, som let ses via historisk studium heraf. Hvis man læser de gamle alkymiske MSS, vil man hurtigt erfare, at der var tale om æterisk arbejde i form af laboratorie-håndværk. Ikke blot noget så banalt som det kemiske (der fokuserer udelukkende på det materielle - på dødt stof), men det æteriske bag den materielle eksistens. Men faktum er, at dette blev der arbejdet med - i alkymi - via laboratorie-arbejde. DETTE er hvad der klassificerer alkymisk praksis - ikke diverse meditationer, astral rejser, divination, tantra orgasmer og lign. med lidt alkymisk symbolik eller terminologi smidt ind i midten. Ja, der er diverse deciderede alkymiske meditationer også, da meditation absolut er en vigtig del af alkymisk arbejde. Men alkymisk praksis består af ca. 95% laboratorie-arbejde, og hvis et individ påstår noget andet, er scenariet typisk:

a.) Han aner ikke, hvad han taler om!
b.) Han er fuld af **** og forsøger blot at benytte alkymi til at promovere hans eget gejl!

Begge ovenstående eksempler er desværre ret ofte tilfældet.

Så i sådanne situationer finder jeg definition - eller ikke nødvendigvis definition men forståelse for, hvad ting ER, nødvendigt for at tingene ikke skal falde fra hinanden. Ellers ender vi, som du sagde, med at have noget, som ikke ses, for hvad det egentlig er.

Mine 2 cents... og naturligvis blot mit personlige syn på sagen.

Jeg nyder denne samtale utrolig meget.

Jeg kan se to ting, jeg gerne vil tage fat i.

For det første er det min overbevisning af en defination af magien ikke behøver at være mere end det vi holder os for øje når man arbejde med og snakker om magi. Grunden til jeg mener den er vigtig er at man netop undgår at folk der ikke har noget som helst konstrutivt at bidrage med kan peges ud og man ikke bliver påvirket af dem. Det er som sådan et filter.

For det andet - Mit arbejde er meget videnskabeligt bygget op som et eksperiment - man forsøger sig frem og noter ned. Når man finder ud af noget der kan bruges, så finder man dets virkning og drager brug af det. Dette kan kun opnåes ved at anerkende at magi ikke er uhåndgribeligt men ville kunne defineres med en stor nok forståelse for det. Derfor bruger jeg min defination som pegemærke for mit arbejde.

Tesposinus skrev:

Hvis vi kigger på et sådant eksempel, synes jeg, det du sagde så flot, Prospero, omkring hvordan vi let kan ende med at begrænse ting til noget andet, end hvad det egentlig er, kan ses fra den anden side af vinduet også. Ja, hvis vi har for travlt med at definere ting, kan vi let komme til at begrænse eller blot se ting, som noget helt andet end hvad de egentlig er. Men på den anden side... hvis vi ikke ser tingene, for hvad de er (evt. via et kort og direkte overblik, der definerer), kan det hurtigt ende i begrænsning eller generel fejlopfattelse pga. MANGEL på definition. Som i alkymiens eksempel kan vi til dels skyde skylden på hemmeligholdelsen af praksis heraf, og derfor grunden til, individer såsom Jung kunne komme og begynde at proklamere, alkymi er sådan og sådan - og skyde HEEEEEEEEEEEEELT ved siden af!!! Hvis noget hemmeligholdes, er det let for "uvedkommende", der ser på udefra, at drage fejlagtige konklusioner - hvilket netop var tilfældet med Jung.

...

Så i sådanne situationer finder jeg definition - eller ikke nødvendigvis definition men forståelse for, hvad ting ER, nødvendigt for at tingene ikke skal falde fra hinanden. Ellers ender vi, som du sagde, med at have noget, som ikke ses, for hvad det egentlig er.

Mine 2 cents... og naturligvis blot mit personlige syn på sagen.

Bestemt! Skønt at jeg filosofisk ser et kæmpe problem med at gøre det bliver vi som mænd og kvinder af videnskab nød til definere og håndgribeliggøre tingene vi ønsker at arbejde med. Men som jeg altid har sagt, så synes jeg det samtidig er vigtigt at have det filosofiske problem med dette i øjnene. Angående det psykologiske og den metaforiske fortolkning af alkymi som Jung bl.a. var en del af er dog noget som jeg ser som at være en vigtig del af alkymien. Men folk har en tendens til at sige "enten eller". Folk vil have at man skal vælge én side og så holde sig til denne side, hvor jeg godt kan lide at være lidt vidt omkring i mine meninger. Ja, alkymi var først og fremmest en laboratorisk praksis, men symbolikken i denne praksis separere sig ikke fra det psykiske. Det er et problem jeg ser komme op temmelig tit. Enten er det psykisk eller også er det fysisk (igen, enten eller). Af en eller anden underlig grund kan det ikke være begge dele. Ligesom det at folk mener at man selvfølgelig ikke taler om de fysiske planeter når man taler om de astrologiske planeter. Jeg ser et problem i at man absolut skal separere det fysiske og det psykiske fra hinanden. Hvorfor kan disse to tilsyneladende modsatte ting ikke være det samme? Igen, angående Jung, nu mener jeg at have forstået at Jung rent faktisk også praktiserede Alkymi i et laboratorie.

Tusmørkevandre skrev:

Mit arbejde er meget videnskabeligt bygget op som et eksperiment - man forsøger sig frem og noter ned. Når man finder ud af noget der kan bruges, så finder man dets virkning og drager brug af det. Dette kan kun opnåes ved at anerkende at magi ikke er uhåndgribeligt men ville kunne defineres med en stor nok forståelse for det. Derfor bruger jeg min defination som pegemærke for mit arbejde.

Helt bestemt! Det er også derfor jeg normalt ikke benytter mig at Crowley's defination.

Prospero skrev:

Tusmørkevandre skrev:

]Mit arbejde er meget videnskabeligt bygget op som et eksperiment - man forsøger sig frem og noter ned. Når man finder ud af noget der kan bruges, så finder man dets virkning og drager brug af det. Dette kan kun opnåes ved at anerkende at magi ikke er uhåndgribeligt men ville kunne defineres med en stor nok forståelse for det. Derfor bruger jeg min defination som pegemærke for mit arbejde.

Helt bestemt! Det er også derfor jeg normalt ikke benytter mig at Crowley's defination.

Det skal siges at Aleister Crowley gik meget ind for at bruge den naturvidenskabelige metode i sit arbejde.

''The method of science, the aim of religion''

Christian skrev:

Prospero skrev:

Tusmørkevandre skrev:

]Mit arbejde er meget videnskabeligt bygget op som et eksperiment - man forsøger sig frem og noter ned. Når man finder ud af noget der kan bruges, så finder man dets virkning og drager brug af det. Dette kan kun opnåes ved at anerkende at magi ikke er uhåndgribeligt men ville kunne defineres med en stor nok forståelse for det. Derfor bruger jeg min defination som pegemærke for mit arbejde.

Helt bestemt! Det er også derfor jeg normalt ikke benytter mig at Crowley's defination.

Det skal siges at Aleister Crowley gik meget ind for at bruge den naturvidenskabelige metode i sit arbejde.

''The method of science, the aim of religion''

Det har du selvfølgelig ret i Christian.
Jeg kan også godt se hvordan jeg modsiger mig selv ved at sige at Crowley's defination er ubrugelig når jeg samtidig påstår at det er vigtigt at have øje for det større og mere uhåndgribelige perspektiv.

Prospero skrev:

Angående det psykologiske og den metaforiske fortolkning af alkymi som Jung bl.a. var en del af er dog noget som jeg ser som at være en vigtig del af alkymien. Men folk har en tendens til at sige "enten eller".

Sorry... jeg formulerede mig ikke tilstrækkeligt omhyggeligt, så jeg tror, du misforstår, hvad jeg mente med Jung's syn på alkymi. Det er skam slet ikke ved siden af, at sige der er en vigtig del af alkymien, der ligger i det underbevidste, da dette så absolut er tilfældet. Jung's opdagelse af patienters drømmes relation til alkymisk symbolik var spot on, og der er en grund til, vores forfædre valgte de forskellige alkymiske symboler. Visse kom naturligvis til via alkymisters relatering visse egenskaber, substancer etc. og så passende symbolik i form af farver, dyrs personligheder, natur og lign. og de mytologiske analogier passende visse alkymiske anliggender. Så via logisk, poetisk, symbolsk tænkning kom en del symbolik til. Men den anden pulje af alkymiske symboler, kom frem via visioner, drømme, åndelige besøg af forskellige arter etc. Det er heri mange alkymister har set ting såsom løver i forskellige farver regurgitere specifikke substanser, drager vogte over indgange til templer, fugle af forskellige slags under specifikke handlinger, slanger/drager der bider sig selv i halen osv.

Så Jung var absolut inde på noget af det rigtige, når han begyndte at tale om alkymisk symbolik i dets tilknytning det underbevidste. Problemet var at han totalt misforstod, hvad dette betød. Dette er én af tingene, der viser, hvordan alkymi er en spirituel videnskab og ikke en fysisk som kemi, og det er derfor, alkymister ofte får ting vist for dem under meditationer, drømme, oplevelser af visioner/syner etc. Men Jung dannede den absurde idé om, at alkymi rent faktisk IKKE var den laboratorie-orienterede videnskab, som folk "troede", men blot en ældgammel form for psykologisk udvikling skjult i metaforer i form af laboratorie-processer, diverse substanser og lign. - hvilket var fuldstændig ved siden af! Men naturligvis var dette let for folk at acceptere, for det "lød så godt", og det gjorde pludselig noget uvirkeligt og skræmmende mere "acceptabelt", på samme måde som vi har individer i form af Poke Runyon (samt mange andre også, desværre) med hans idé om, at ALT magi blot er psykologisk. Regardie fulgte engang heftigt Jung's alkymi-bavl blindt, selvfølgeli pga. Regardie's psykolog/psykiater baggrund, men han drejede 180 grader, efter han stiftede bekendtskab med Frater Albertus og rent faktisk blev elev af PRS.

Derfor er der rent faktisk en "enten eller" indenfor, hvad alkymisk praksis egentlig er, og hvis vi ikke tager stilling til dette, ender vi en denne ruskumsnusk af alkymi værende hvad som helst, vi nu lige har lyst til, så længe det lyder tilstrækkeligt overbevisende. Ikke helt ulig den gode gamle "En sten kan ikke flyve, det kan lillemor heller ikke; ergo er lillemor en sten." Rent teoretisk er der en slags "tilknytning" mellem det relle og dette vrøvl, men resultatet i sidste ende forbliver det samme: Vrøvl!

Prospero skrev:

Folk vil have at man skal vælge én side og så holde sig til denne side, hvor jeg godt kan lide at være lidt vidt omkring i mine meninger. Ja, alkymi var først og fremmest en laboratorisk praksis, men symbolikken i denne praksis separere sig ikke fra det psykiske. Det er et problem jeg ser komme op temmelig tit. Enten er det psykisk eller også er det fysisk (igen, enten eller). Af en eller anden underlig grund kan det ikke være begge dele.

Igen, se ovenstående; dette var som nævnt slet ikke problemet med Jung's stilling til alkymi. Det var hans "ultimative" konklusion, som var helt ved siden af. Der er så absolut et psykisk element i laboratorie-arbejdet, da det psykiske er relateret det spirituelle. Sagen er når folk adskiller det og siger, at alkymi er sådan og sådan (et-eller-andet der har absolut intet med historisk praksis af alkymi at gøre), et andet individ der siger, alkymi er sådan og sådan (noget helt andet), dernæst noget helt andet igen og igen og igen... til sidst har vi denne mødding af alt muligt ral, der har intet med den egentlige esoteriske videnskab at gøre, der bliver fremstillet overfor folk som værende noget, der overhovedet ikke er tilfældet.

At have en forholdsvis liberal indstilling til ting er ikke skidt, men vi er samtidigt nødt til at tage stilling til visse ting, da alt for liberal en attitude, resulterer i, vi lever en løgn. Som du selv sagde er det jo netop også vigtigt, at vi ikke ender med at gøre ting til noget, det ikke er. Nu ved jeg, at du har noget kendskab til ninjutsu også, så vi kan bruge dette som eksempel: Hvis vi tager en liberal attitude mht. dette på samme måde, kan vi pludselig begynde at kalde hvilken som helst form for bujutsu for ninjutsu, hvilket jo naturligvis ikke er tilfældet på nogen måde. Kenjutsu fra Yagyû Shinkage-ryû er eksempelvis på ingen måde ninjutsu, og har intet med sidstnævnte at gøre; kenjutsu er kenjutsu, ninjutsu er ninjutsu.

Prospero skrev:

Jeg ser et problem i at man absolut skal separere det fysiske og det psykiske fra hinanden. Hvorfor kan disse to tilsyneladende modsatte ting ikke være det samme?

Som sagt er dette skam overhovedet ikke tilfældet. Men det er når man siger, at det psykiske ER selve den pågældende videnskab, fordi dette er lettere for pågældende individ at acceptere, og så ellers ignorere hvad der rent faktisk er tilfældet.

Prospero skrev:

Igen, angående Jung, nu mener jeg at have forstået at Jung rent faktisk også praktiserede Alkymi i et laboratorie.

Mig bekendt var dette ikke tilfældet, og jeg har aldrig hørt om, at Jung skulle have praktiseret alkymi, men kun have haft en interesse indenfor kunstens symbolik.

Hold da op dette var et seriøst sidespring fra tråden! Det beklager jeg meget, Tusmørkevandre. Det var ikke min mening at hive din tråd af sporet, men dette sker i ny og næ. Håber min undskyldning accepteres. Prospero og jeg kan evt. flytte tråden over i en anden sektion, hvis vi kommer for langt væk fra det oprindelige emne.

Tesposinus skrev:

At have en forholdsvis liberal indstilling til ting er ikke skidt, men vi er samtidigt nødt til at tage stilling til visse ting, da alt for liberal en attitude, resulterer i, vi lever en løgn. Som du selv sagde er det jo netop også vigtigt, at vi ikke ender med at gøre ting til noget, det ikke er. Nu ved jeg, at du har noget kendskab til ninjutsu også, så vi kan bruge dette som eksempel: Hvis vi tager en liberal attitude mht. dette på samme måde, kan vi pludselig begynde at kalde hvilken som helst form for bujutsu for ninjutsu, hvilket jo naturligvis ikke er tilfældet på nogen måde. Kenjutsu fra Yagyû Shinkage-ryû er eksempelvis på ingen måde ninjutsu, og har intet med sidstnævnte at gøre; kenjutsu er kenjutsu, ninjutsu er ninjutsu.

Ligesom de fleste ninjutsu praktisøre kalder alt fysisk udfoldelse for "Taijutsu". Som fx da Hatsumi blev optaget i en dans med en kvinde. Det mente hans "followers" var "good Taijutsu". Jeg er enig med dig i det du skriver, på nær det at du mener at en alt for liberalsk attityde automatisk resultere i at leve en løgn. Men jeg forstår hvad du mener, og det er bestemt vigtigt at definere ting og beslutte sig om ting. Komme til konklusioner. Det siger jeg heller ikke at man ikke bør gøre, jeg peger bare på problemstillinger som netop kommer igennem at gøre dette. Men der kommer problem stillinger op i alt hvad man gør hvis man kigger dybt nok. I min praksis, når jeg taler om at jeg udføre magi, så taler jeg om besværgelse, invokationer/inkantation/konjuration, bønner og visse meditationer. Men når jeg siger dette så taler jeg om selve metoderne i magisk praksis, jeg taler ikke om selve koncepted "magi". Så jeg kan måske definere det på en måde hvor at jeg siger at jeg forstår hvad "magisk praksis" er, men at "magi" i sig selv stadig er et for uhåndgribeligt koncept til at jeg kan definere det.

Tesposinus skrev:

Prospero skrev:

Jeg ser et problem i at man absolut skal separere det fysiske og det psykiske fra hinanden. Hvorfor kan disse to tilsyneladende modsatte ting ikke være det samme?

Som sagt er dette skam overhovedet ikke tilfældet. Men det er når man siger, at det psykiske ER selve den pågældende videnskab, fordi dette er lettere for pågældende individ at acceptere, og så ellers ignorere hvad der rent faktisk er tilfældet.

Jeg er enig. Det er netop også mit helt store problem med psykologi. Jeg er glad for vi har denne videnskab, og jeg synes den har fat i noget, men den har nogle ubenægtelige begrænsninger som gør at dets praktisøre ser alting som at være psykisk, og derudfra går til endnu en underlig konklusion om at det så ikke er virkeligt hvis det kun er psykisk. Jeg er så træt af at psykologien og psykiatrien mener at alt hvad der er uden for normen er en sygdom. Absurd mentalitet!

Tesposinus skrev:

Hold da op dette var et seriøst sidespring fra tråden! Det beklager jeg meget, Tusmørkevandre. Det var ikke min mening at hive din tråd af sporet, men dette sker i ny og næ. Håber min undskyldning accepteres. Prospero og jeg kan evt. flytte tråden over i en anden sektion, hvis vi kommer for langt væk fra det oprindelige emne.

Jeg vil desværre ikke kunne komme med nogen ordenlig respons da jeg simpelthen ikke ved nok omkring alkymi. Min forståelse af Jung kommer 100% igennem en ven jeg har som er fuldstændig forelsket i Jung. Jeg selv har ikke læst hans værker så jeg vil heller ikke kunne komme med noget ordentlig angående ham.

Prospero skrev:

Jeg er enig med dig i det du skriver, på nær det at du mener at en alt for liberalsk attityde automatisk resultere i at leve en løgn.

Jeg fejlformulerede mig her... jeg ville have sagt "...kan det resultere i, man lever en løgn..." Sorry!

Prospero skrev:

Jeg er enig. Det er netop også mit helt store problem med psykologi. Jeg er glad for vi har denne videnskab, og jeg synes den har fat i noget, men den har nogle ubenægtelige begrænsninger som gør at dets praktisøre ser alting som at være psykisk, og derudfra går til endnu en underlig konklusion om at det så ikke er virkeligt hvis det kun er psykisk. Jeg er så træt af at psykologien og psykiatrien mener at alt hvad der er uden for normen er en sygdom. Absurd mentalitet!

Helt enige på samtlige punkter. Det er takket være omhyggeligt psykologisk studium, at vi den dag i dag ikke længere har tendens til at torturere og behandle psykisk forstyrrede individer som besatte af det ene og andet (med mindre der naturligvis stadig er læger med en forkærlighed for Mengele eksperimentation ), men som du siger, har vi derimod udviklet det handikap, at vi nu tror ALT uforklarligt er psykologisk, og ser folk et spøgelse på et hjemsøgt hotel, var de ofre for en hallucination grundet psykisk input fra omstændighederne, var der flere om scenariet, var der tale om massehallucination; har man visioner/syner, er det grundet en psykologisk ubalance og ikke en kontakt mellem mikrokosmos og makrokosmos (sådan noget findes jo ikke ) osv., osv.