Dæmoner/daemoner vs onde ånder

Jeg kaster lige noget ud.

Når "andre" mennesker snakker om slemme dæmoner der hjemsøger dem om natten og er fæle og kun ønsker levende væsener ondt, er det så ikke mere onde ånder??
Grunden til denne tanker er når jeg tænker dæmoner/daemoner tænker jeg ikke onde entiteter. Bevares de kan da til tider være ret anmassende og havde deres meninger om hvad der er bedst for os, ting som vi mennesker måske ikke altid er enige i. Men jeg vil ikke kaldes dem onde. Det er min egen erfaring i hvert fald


Et eksempel, folk omtaler tit succubus som en dæmon, der hjemsøger og angriber en, fysisk eller psykisk i ens drømme, der hælder jeg så mere til at det er en ond ånd.

Hvad siger i andre

En definitions ting... ifølger visse definitioner ER en dæmon (efter Kristendommens brug af dette begreb--før dette blev "populariseret" var udtrykket "djævel" mere almindeligt) en ond ånd. Hvis der ikke er tale om en ond ånd, så er der efter denne definition ikke tale om en dæmon men noget andet.

Hvad andre folk så nutildags lægger i det er en helt anden snak. Men hvis vi kigger på den generelle vestlige magiske benyttelse af ordet--især siden det 18. århundrede ca. og opefter. Dog er ordet "dæmon"--som du sikkert allerede er fuldstændig klar over, men nu bringer jeg det lige på bane alligevel--den latinske variant af det græske "daimon", der klassificerede både onde såvel som gode og neutrale ånder. Det er efter kristen brug, at dette udtryk er blevet gjort til synonymt med ordet "djævel", som var mere almindeligt, som sagt, førhen. Se evt. Reginald Scot's Discoverie of Witchcraft (oprindeligt udgivet i England i 1584). Dette var muligvis pga. forvirringen mellem "djævel" og "Djævlen", på engelsk "devil" og "the Devil". Derudover var det sikkert også formodet af kristne præste, at de græske "daimon" rent faktisk VAR djævle, så at ordene var synonyme med hinanden, var noget der kun gav mening for de kristne.

My 2 cents, anyway...

Mine personlige tanker om det er det her:
Termet "dæmon" som det forståes i den bibelske kontekst at omhandler "onde" ånder, har jeg også konkluderet er en overfortolket ide. Det ser for mig ud til at være kommet igennem fortolkning af den latinske Vulgate som ramte igennem i oversættelserne fra Vulgate'en.  I den latinske, såvelsom de græske og hebraiske udgaver af bibelteksterne, er der en betydeligt større mangfoldighed i racerne som blev skabt i tidernes morgen - i oversættelserne til hverdagssprog blev det en del mere begrænset (ihvertfald hvis at jeg skal dømme ud fra mit studie indtil videre). Dæmon, djævle og faldne engle, såvelsom alle de andre mytiske væsner i biblen (drager, satyre, centaur, lamia, leviatan, og en masse andre) bliver i almen fortolkning blandet sammen, hvor at i den latinske, græske og hebraiske stærkt kan argumenteres for er separate fra hinanden. Læs fx Isaias 34:14 i den latinske Vulgate. Den handler om at dæmoner møder centaur eller satyre, og lamia ligger på stedet (lamia bliver også nogle gange forstået som Lilith (pga. den hebraiske version), og bliver også oversat til "screeching owl" som også bliver set som Lilith), og de er alle sat op i teksten som at være separeret fra hinanden.
I normal fortolkning af biblen bliver Lilith og Lamia set som at være dæmoner, men som man kan se, er der jo god grund til at antage at det slet ikke er tilfældet. Men nu er mit research stadig ikke så omfattende endnu...

Det er bare et eksempel. Der er rigtig mange spændende ting man finder når man sammenligner Vulgate'en og den hebraiske og græske udgaver med de mange forskellige oversættelser. Bible myterne bliver straks mere farverige og interessante.

Og det er slet ikke at gå ind i alle de voldsomt interessante små ting jeg har fundet ved at studere bibelteksterne i sammenhæng med bogen 'Lucifer: Princeps'.

Men "ond" i bibelsk forstand, er voldsomt komplekst. Hvorfor kalder vi dæmoner "onde" og ønsker deres udslettelse, men vi gør ikke det samme med rovdyr? Er stadig ikke kommet langt nok i mit studie til at kunne konkludere nogenlunde ordentligt, men min ekstremt løse antagelse er at, "ond" er en overfortolkning som slet ikke høre hjemme i bibelteksterne, eller at termet "ond" er voldsomt misforstået.

Men altså, i almen anvendelse af ordet "ond" er jo nærmest (for mig at se) alting som bevidst, og med vilje ønsker eller gør skade i den ene eller anden forstand, på en anden. Så ud fra den antagelse, så synes jeg at det er sjovt hvordan det er at vi ikke bruger termet om dyr, men at vi kun bruger det om mennesker og djævle. Man må vel gå ud fra at det er en impuls og et behov at gøre denne hypotetiske skade på en anden,  og det kan jo ligesåvel lægges over på rovdyr, som det kan lægges over på engle som falder fordi at de tog et valg som de var impulsdiregeret eller idealistiskdiregeret til at gøre, eller en lamia som gør det fordi hun føler behov for at suge energi eller blod (samme som kan lægges overpå fluer som suger blod, og andre dyr og væsner).

Jeg kan selv godt lide at bruge termet "ond" når det kommer til nogen som gør nogle ekstremt vederstyggelige ting velvidende (*host* *host* George W. Bush *host*), men når det kommer til om jeg egentlig idealistisk set synes at termet "ond" og dens mange forskellige udgaver ("evil" what have you) har nogen relevans, og bør eksistere i den forstand som det gør, så vil jeg næsten helt sikkert sige "NEJ!!!!". Jeg er ikke en fan af det ord.

Men forskellige ånder opføre sig forskelligt for magikere verden rundt. En succubus kan være voldsomt godhjertet overfor en magiker, og en vampyrisk hensynslys dræber overfor en anden magiker. Min døde kat var også et voldsomt sødt væsen overfor mig, men overfor mus og andre katte var den oftest psykotisk. Det samme ser jeg som at være tilfældet for alverdens ånder, uanset hvilken type eller art de er af. En daimon kan sagtens være fjendtlig overfor den ene og godhjertet overfor den anden, ligesom vi selv kan - hvis at jeg skal dømme ud fra andre magikeres udsagn.

Når jeg personligt snakker om ånder som kommer til mig for at genere mig eller dræne mig, så taler jeg ikke om dæmoner eller nogen anden type/art specifikt. I det hele taget ser jeg slet ikke "dæmon" som at være en art af ånder, men nærmere en subgruppe af adskillige arter - og det er også mit indtryk at biblen gør det samme, da det er mit indtryk at der i bibelteksterne bliver separeret imellem dæmoner og faldne engle

Jeg har egentlig altid haft den opfattelse at onde ånder var ånderne af afdøde onde mennesker, som ikke ville forlade denne verden, lidt i stil med spøgelser. Mens dæmoner ikke er og aldrig har været menneskelige. De er en helt anden art. Måske er dæmonerne det som nogle af de faldne engle har udviklet sig til med tiden eller de er børn af de faldne engle. Om dette er rigtigt ved jeg ikke, det er blot sådan jeg har opfattet det.

Godmorgen herinde! Jeg så lige tråden og synes lige jeg ville give mit synspunkt:D
Mit syn på onde ånder som poltergeist er f.eks tankeformer der er blevet sat til og beskytte et hus mod fremmede af ejeren af huset som er magiker, heks osv. Lad os sige ejeren dør en naturlig død. Dette medfører jo at ånden bliver ved med og beskytte huset, hvorefter der flytter nye ejere ind i huset og så er det problemet starter. Ejeren har jo ikke bedt åndet ophører sit arbejde før sin død.
En anden grund til poltergeist aktivitet kunne være Devaer(Naturånder/Elementånder) Disse devaer bliver jo fra naturens side tit sat til og bevogte et træ, plante eller et helt område muligvis. Dette medfører selvfølgelig at når vi rykker ind med vores bulldozere, rydder området og bygger huse så er devaerne der stadig og er sikkert godt sure og det medfører desværre nogen gange at det går udover de første der flytter ind i det nye hus.
Indianerne var jo i besiddelse af samme viden som mange andre såkaldte "primitive" kulturer fra resten af verden om invokation af forskellige ånder, om det var til jagt, krig, en god årlig høst eller beskyttelse. Så indianerne har muligvis også haft nogle ånder til og beskytte deres lejr mod andre stammer. Da der så pludselig vælter en hel hær af erobrere fra et fremmed land ind i lejren og slår alle ihjel og erobere området bliver ånden hængende, sikkert godt sur og skuffet over den ikke kunne fuldføre sit arbejde men en hel hær er jo nok for meget overmagt selv for en ånd.(Jeg læste en kanon bog af Atala Dorthy Toy fra Theosophical Society Natue spirits, spirit guides and Ghosts prøv og læs den hun åbner virkelig ens øjne for Naturens Ånder:D )
JEG SKRIVER IKKE DETTE FOR AT NEDGØRE KRISTNE, KRISTENDOMMEN ELLER BIBLEN HVAD FOLK TROR OG GØR ER DERES EGEN SAG DETTE ER BARE MIT SYN! Mit syn på Daemoner er at de er gamle guder der blev tilbedt før kristendommen kom til.
Disse gamle guder blev gjort til Dæmoner og gjort onde for at manipulere os væk fra de gamle guder da de lærer os spirituel udvikling, magi og læren om universet og vores skabere, hvilket biblen tydeligvis ikke gør. (Regner med de fleste herinde har læst the Hermetica Lost Wisdom of the Pharaohs hvis ikke så giv den en chance den beskriver smukt og detaljeret om hvordan Hermes/Thoths læren blev Dæmoniseret ligesom kemeticisme, Heksekunst og shamanisme også gjorde og deres gamle guder som Atem, Akasha, Baal og Hekat der alle repræsentere det 5 element blev gjort til Onde Dæmoner og kaldt satan).(Hvis i vil have et godt indblik i Theistisk Satanisme der ændrer ens opfattelse af Satan, Satanisme og dæmoner så læs Paths to Satan af Martin mcgregor)
Grunden til mange Goetiske magikere har ubehagelige og skræmmende oplevelser med Daemoner er at de truer dem og kommandere med dem. F.eks Hvis man befaler en fremmed mand møde op hjemme hos dig og begynder og kommandere rundt med ham og true ham tror jeg også hurtigt det kunne udvikle sig til noget ubehageligt. Jeg har læst mange magikere kommandere og truer Daemonerne fordi de tror at de er den skyggeside af mennesket der skal kontrolleres. De ER en del af os da vi stammer fra dem og de 5 elementer og vores evne til at dyrke magi og divinere osv også stammer fra dem.
Daimon på græsk betyder Divine Intelligents/Guddommelig bevidsthed.
Den tradition jeg studere hedder Daemonolatry og er virkelig oplysende når det kommer til Daemonisk magi og samarbejde med Daemoner( Og alt andet:) ) for respektere og viser du dem ære får du helt sikkert det samme igen.
The complete book of Demonolatry af S.Connolly er den bedste bog der findes på området.( P.s de fleste bøger om Dæmonologi og dæmoner generelt er skrevet af kristne og hvis de ikke var kristne havde de helt sikkert et kristent synspunkt på Daemoner GOD DAG TIL JER:twisted: