Hej alle
For tiden "lider" jeg af nogle meget virkelighedstro drømme, hvor jeg ikke helt kan skelne drøm fra virkelighed, når jeg endelig vågner. Det er alt fra at køre i bil til nogle lidt mere voldsomme mareridt, hvor jeg bliver jagtet og lignende. Jeg vågner op og er fuldstændig forvirret, og hjertet hamrer, og er jeg eksempelvis kommet til skade i drømmen med at være faldet og have slået min arm, vågner jeg op og har enormt ondt i den pågældende arm, men det går da heldigvis over i løbet af en time eller to. Selvom den forundrede følelse og mindet om hvor ondt det gjorde, sidder i mig resten af dagen.
Har jeg haft en meget trist drøm, er jeg i dårligt humør resten af dagen, og indimellem vågner jeg op med fornemmelsen af at jeg har grædt voldsomt i løbet af natten.
Hvad i alverden betyder det her, og kan man gøre et eller andet ved det? Det er en smule skræmmende.
//Maiken