Occulta Scientia
Vil du reagere på denne meddelelse? Tilmeld dig forummet med et par klik eller log ind for at fortsætte.

Occulta Scientia

Et forum dedikeret til diskussion og socialisering indenfor studium og praksis af de okkulte videnskaber
 
ForumforsideNyeste billederSøgTilmeldLog ind

 

 Lesser Banishing Ritual of the Hexagram (LBRH)

Go down 
3 deltagere
ForfatterBesked
Tesposinus
Admin
Tesposinus


Antal indlæg : 1663
Join date : 05/03/09
Age : 44

Lesser Banishing Ritual of the Hexagram (LBRH) Empty
IndlægEmne: Lesser Banishing Ritual of the Hexagram (LBRH)   Lesser Banishing Ritual of the Hexagram (LBRH) Icon_minitimeFre Mar 05, 2010 4:25 pm

Hej, alle!

Lesser Banishing Ritual of the Hexagram (LBRH) er en anden meget kraftfuld (men dog stadig forholdsvis simpel) magisk operation oprindeligt skabt i slutningen af 1800-tallet, af samme person/personer som lavede pentagram ritualerne. Hvor pentagram ritualerne gør brug af Elementernes kræfter, gør hexagram ritualer brug af de planetariske kræfter. Ligeledes som I så pentagrammet med Elementerne i LBRP emnet...

Lesser Banishing Ritual of the Hexagram (LBRH) Planet15
Her benyttes de astrologiske symboler for planeterne:

Saturn: Symbolet ud for toppunktet
Jupiter: Symbolet ud for øverste højre punkt (højre ”arm”)
Mars: Symbolet ud for øverste venstre punkt (venstre ”arm”)
Sol: Symbolet i midten af hexagrammet
Venus: Symbolet ud for nederste højre punkt (højre ”ben”)
Merkur: Symbolet ud for nederste venstre punkt (venstre ”ben”)
Luna: Symbolet ud for nederste punkt

Hertil er der så en masse kompliceret info omkring planeternes placering i hexagrammet og deres brug deraf i hexagram ritualerne, men det behøver vi ikke kigge på nu.

I LBRH gør man brug af hexagrammet i dets varianter, hvoraf der er fire. Disse er simpelthen bare forskellige måder, hvorpå at benytte de to trekanter som hexagrammet består af (her er der endnu mere info omkring de to modstridende kræfter i form af Elementerne, Ild og Vand, og hvordan de er balanceret i hexagrammet, men det venter vi tillige med). Dvs. man vil i LBRH ”tegne” fire forskellige hexagrammer, der er tilknyttet Elementerne – ja... selvom hexagrammet arbejder med de planetariske kræfter, så kan alting stadig koges ned til Elementerne, Universets byggesten. Så med andre ord er der ét hexagram tilknyttet hvert Element, og derfor ”tegner” man det gældende hexagram i dets Element-retning. Inden vi går i gang med instrukserne til selve operationen, bedes I venligst observere at Element-retningerne i LBRH ikke er de samme som i LBRP! Hvorfor ikke? Er Elementernes retninger ikke altid de samme?? Øst, Vind; syd, Ild; vest, Vand; nord, Jord??? Jo og nej.... Jeg har talt om dette i et andet indlæg også. De sidstnævnte retninger her er de EGENTLIGE Element-retninger, hvis man kan kalde dem det. De kaldes i magiske lærdomme for The Directions of the Winds. Men derudover er der også stjernetegnenes retninger. Tillad mig at forklare, såfremt visse ikke har læst det føromtalte indlæg om Elementernes retninger.

Idet vi i hexagram ritualet beskæftiger os med stjernehimmels-kræfter (planeterne), så gør vi også brug af stjernehimlens Element placering. De 12 zodiac/stjernetegn herskes af de fire Elementer (Triplicities – tre tegn der hver herskes af et Element), og Elementerne er placeret anderledes på stjernehimlen. Så derfor gør man brug af disse Element-retninger i LBRH. Og nu da I ved dette, så lad det endelig ikke forvirre jer. Hvis I investerer i Agrippas Three Books of Occult Philosophy og/eller Barrets The Magus, skal I nok lære ALT om Elementerne, deres retninger, hvorfor dit og hvorfor dat. Wink

Som en sidste ting vil jeg lige fortælle, hvad der finder sted i LBRH. Det er meget som i LBRP – man invokerer en bestemt guddommelig kraft (Det Qabalistiske Kors), der sætter én i stand til at kunne arbejde med de mere specifikke kræfter, som her er de planetariske. Derfra benytter man hexagrammernes planetariske kræfter til at rense og beskytte med og ydermere invokerer man yderligere via Analyse af Nøgleordet.

Men hvorfor skulle dette ritual så være mere avanceret? Hvorfor kunne en nybegynder ikke ligeså godt gå i gang med dette sammen med LBRP?

Idet Elementerne er universets byggesten, og derved er så utroligt kraftfulde og dyrebare for magikeren, så er de også nemmere at komme til i forhold til de planetariske kræfter, da disse er senere produkter af Elementerne. Så de er mere specifikke og derfor mere avancerede at få styr på. Elementerne er selvfølgelig også specifikke, men de dækker alle et bredere område end de planetariske kræfter, da her er Elementernes ”indflydelse” fordelt over flere kræfter – fem Elementer, syv planeter. Dette er sådan meget groft sagt, men dette skulle gerne indtil videre give jer lidt en idé om, hvorfor det er noget sværere for én der er ny i faget at komme til de planetariske kræfter.

Ydermere er der en invokation af yderligere guddommelig kraft, der finder sted efter selve dannelsen af hexagarammerne, og denne er noget mere kraftfuld en Det Qabalistiske Kors. Her er der tale om invokation af Sol-relaterede kræfter og derved livets kraft, ikke kun i form af solen men også i form af genopstandelse via de egyptiske guddomme. Idet denne er mere kraftfuld, er den derfor naturligvis også sværere at udføre korrekt og kræver derfor lidt mere spirituel erfaring og derved kraft.

Må I alle kun få gode ting af denne magiske operation. Very Happy

Tesposinus


Sidst rettet af Tesposinus Søn Mar 07, 2010 10:14 am, rettet 1 gang
Tilbage til toppen Go down
Tesposinus
Admin
Tesposinus


Antal indlæg : 1663
Join date : 05/03/09
Age : 44

Lesser Banishing Ritual of the Hexagram (LBRH) Empty
IndlægEmne: Sv: Lesser Banishing Ritual of the Hexagram (LBRH)   Lesser Banishing Ritual of the Hexagram (LBRH) Icon_minitimeFre Mar 05, 2010 5:12 pm

LESSER BANISHING RITUAL OF THE HEXAGRAM
FØRSTE DEL - DET QABALISTISKE KORS
Stå med ansigtet mod øst og udfør Det Qabalistiske Kors som i LBRP.

ANDEN DEL - HEXAGRAMMERNE
TRIN 1: Gå til øst og ”tegn” Ild-hexagrammet (se nedenfor). Lav det ved at begynde ved punkt 1 (toppunktet af den øverste trekant) og derfra følge pilens retning (dvs. du ”tegner” trekanten MOD solens/urets retning). Derefter ”tegner” du den næste trekant (den nederste) på samme måde, begyndende ved punkt 2. Visualisér dette hexagram som bestående af guldfarvede linier af ild (ligesom de blå linier af ild pentagrammerne består af i LBRP).

Lesser Banishing Ritual of the Hexagram (LBRH) Tracin16
TRIN 2: Herefter penetrerer du hexagrammet med fingeren/det magiske instrument som i LPR (Lesser Pentagram Ritual), mens du tager en dyb indånding, og så vibrérer du det guddommelige navn ARARITA. Som altid, visualisér hvordan dette navn vibrerer igennem hele din krop og derfra igennem hele universet – føl hvordan det vækker, de kræfter det er tilknyttet... hvordan det ”puster liv” i dem.
TRIN 3: Så bevæger du dig til syd på samme måde som i pentagram ritualet, og ”tegner” en linie af brilliant hvidt lys på samme måde, der ender med at blive din cirkel, der binder hexagrammerne sammen og omringer dig.
TRIN 4: ”Tegn” så Jord-hexagrammet (se nedenfor), det klassiske hexagram, på samme måde som før – start ved punkt 1 først, følg pilens retning, derefter fra punkt to og følg pilens retning. Her kan du se, at du så ”tegner” trekanten med den opadvendte spids først, efterfulgt af trekanten med den nedadvendte spids, og igen laves de begge ved at køre MOD urets retning.

Lesser Banishing Ritual of the Hexagram (LBRH) Tracin17
TRIN 5: Penetrér igen hexagrammets centrum som før og vibrér ARARITA endnu en gang.
TRIN 6: Træk linien over til vest.
TRIN 7: Lav Luft-pentagrammet (øverste trekant først, efterfulgt af den nederste – lav dem så fladen af dem berører hinanden som vist i illustrationen), penetrér centrum med fingeren/hånden/det magiske instrument og vibrér ARARITA.

Lesser Banishing Ritual of the Hexagram (LBRH) Tracin18
TRIN 8: Træk linien af hvidt lys til nord.
TRIN 9: ”Tegn” Vand-hexagrammet som vist i illustrationen nedenfor. Først punkt 1, derefter punkt 2 – så du starter med den nederste trekant (den med den opadrettede spids) efterfulgt af den øverste (med den nedadrettede spids).

Lesser Banishing Ritual of the Hexagram (LBRH) Tracin19
TRIN 10: Penetrér hexagrammets centrum og vibrér ARARITA.
TRIN 11: Træk så linien videre over til øst igen, så cirklen er komplet, og bevæg dig herefter tilbage til centrum af cirklen (husk at altid gå MED urets retning, når du bevæger dig rundt i dit ”arbejdsområde”, med mindre andet specifikt er blevet sagt).

TREDJE DEL - ANALYSE AF NØGLEORDET (ANALYSIS OF THE KEYWORD)
TRIN 12: Når du står her i midten af cirklen, så visualisér hvordan du er omringet af en kraftfuld rensende og beskyttende cirkel ladet med de planetariske kræfter – føl det!
TRIN 13: Stil dig i korsets tegn (som i slutningen af det qabalistiske kors hvor du står med begge arme ud til siderne) og sig så med dedikation:

”I.N.R.I.” (Dvs. du blot siger disse individuelle bogstaver med dedikation og betydning.)

TRIN 14: Sig så igen bogstaverne individuelt med dedikation på hebræisk:

”Yod, Nun, Resh, Yod”

...mens du ”tegner” dem i luften (fra højre mod venstre idet hebræisk skrives således) foran dig visualiseret i brilliant blåt lys således:

Lesser Banishing Ritual of the Hexagram (LBRH) Yod_nu10
TRIN 15: Stil dig nu naturligt eller tilbedende, armene langs siden, holdt sådan udad som visse religiøse personager ind imellem gør – hvad du nu end føler mest for – og sig:

”Virgo, Isis, Mægtige Moder
Scorpio, Apophis, Ødelægger
Sol, Osiris, Slagen og Opstanden
Isis, Apophis, Osiris”


TRIN 16: Lad nu begge dine arme strække op mod himlen mens du kigger op (som i tilbedende facon) og vibrér kraftfuldt det guddommelige navn ”I A O” (udtalt således: IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAOOOOOOOOOOOOOOOOOOO ud i ét)

TRIN 17: Stil dig i Osiris Slagen tegnet (korsets tegn – armene ud til siden som vist i illustrationen nedenunder med håndfladerne fremadrettet) og sig med dedikation og lidenskab:

”Tegnet for Osiris Slagen”

Lesser Banishing Ritual of the Hexagram (LBRH) Lvx_si10
TRIN 18: Lad så din højre arm strække lige op med håndfladen fremad, lad din venstre arm blive hvor den er og kig til venstre ud langs din arm. Dette ”L” værende dannet – tegnet for Isis’ Sorg – sig da med dedikation og lidenskab:

”L – Tegnet for Isis’ Sorg”

Lesser Banishing Ritual of the Hexagram (LBRH) Lvx_si11
TRIN 19: Lad så begge dine arme komme op i en vinkel, med håndfladerne fremad, så du danner et ”V”, mens du lægger nakken lidt tilbage og kigger på. Sig så igen med dedikation og lidenskab:

”V – Tegnet for Typhon og Apophis”

Lesser Banishing Ritual of the Hexagram (LBRH) Lvx_si12
TRIN 20: Fold så armene på brystet og lad hovedet falde forover, så du kigger ned. Sig så endnu engang med dedikation og lidenskab:

”X – Tegnet for Osiris Opstanden”

Lesser Banishing Ritual of the Hexagram (LBRH) Lvx_si13
TRIN 21: Gentag nu tegnene fysisk én after én, mens du siger:

”L. V. X”

TRIN 22: Åben dig igen op i korsets tegn og sig:

”Lux – Korsets Lys”

Når du siger den sidste sætning, så luk dig sammen i tegnet for Osiris Opstanden igen, når du siger ”...Lys”. Således: Du står i korsets tegn, ”Lux – Korsets (pak dig sammen i tegnet for Osiris Opstanden) Lys”.
TRIN 23: Stå her i nogle sekunder (eller minutter hvis du vil) og føl kraften fra denne Analyse af Nøgleordet invokation. Føl hvordan det guddommelige lys (Korsets Lys) fylder dig, renser dig og beskytter dig. Føl hvordan denne livskraft fra Osiris’ opstandelse fylder dig.

FJERDE DEL - DET QABALISTISKE KORS
Gentag denne del som i starten af LBRH.

Ritualet er slut!
Tilbage til toppen Go down
Tesposinus
Admin
Tesposinus


Antal indlæg : 1663
Join date : 05/03/09
Age : 44

Lesser Banishing Ritual of the Hexagram (LBRH) Empty
IndlægEmne: Sv: Lesser Banishing Ritual of the Hexagram (LBRH)   Lesser Banishing Ritual of the Hexagram (LBRH) Icon_minitimeFre Mar 05, 2010 5:26 pm

Her er en oversigt som før i LBRP. Jeg ved, at LBRH ser lidt mere kompliceret ud, pga. de mange tegn og ord man skal huske, men det er ikke så slemt, som det virker til. Det er som LPR... man skal blot lige igennem det nogle gange først. Men læs det først igennem et par gange, og gå så igennem oversigten et par gange, mens I går igennem ritualet i jeres hoveder.

1. Det Qabalistiske Kors
2. Tegn hexagrammet i øst, penetrér dets centrum og vibrér ARARITA.
3. Træk den hvide linie til syd, tegn hexagrammet, penetrér dets centrum og vibrér ARARITA.
4. Videre til vest, tegn hexagrammet, penetrér og vibrér ARARITA.
5. Videre til nord, tegn hexagrammet, penetrér og vibrér ARARITA.
6. Videre til øst igen og stil dig så i midten igen, hvor du stod, da du udførte Det Qabalistiske Kors.
7. Stil dig i korsets tegn og sig ”I. N. R. I.” med dedikation og lidenskab.
8. Tegn de hebræiske bogstaver i luften i blåt lys mens du siger dem: ”Yod, Nun, Resh, Yod”.
9. Stil dig naturligt/tilbedende og sig: ”Virgo, Isis, Mægtige Moder; Scorpio, Apophis, Ødelægger; Sol, Osiris, Slagen og Opstanden; Isis, Apophis, Osiris”
10. Stræk dig opefter mens du vibrerer ”I A O”
11. Lav korsets tegn og sig: ”Tegnet for Osiris Slagen”
12. Lav ”L” tegnet og sig: ”L – Tegnet for Isis’ Sorg”
13. Lav ”V” tegnet og sig: ”V – Tegnet for Typhon og Apophis”
14. Lav ”X” tegnet og sig: ”X – Tegnet for Osiris Opstanden”
15. Gentag tegnene og sig ”L. V. X.”
16. Stil dig i korsets tegn og sig ”Lux – Korsets (stil dig igen i ”X” tegnet) Lys”
17. Stå her i den tid du føler for
18. Afslut med Det Qabalistiske Kors

Tesposinus
Tilbage til toppen Go down
Tesposinus
Admin
Tesposinus


Antal indlæg : 1663
Join date : 05/03/09
Age : 44

Lesser Banishing Ritual of the Hexagram (LBRH) Empty
IndlægEmne: Sv: Lesser Banishing Ritual of the Hexagram (LBRH)   Lesser Banishing Ritual of the Hexagram (LBRH) Icon_minitimeLør Mar 06, 2010 9:41 am

Endnu en lille nota bene... hexagrammerne der "tegnes" i ovennævnte ritual, skal være på omtrent samme størrelse som pentagrammerne i LBRP (se evt. dettes beskrivelse af størrelsen).

Og som i LBRP, hvis nogle af jer ønsker at praktisere denne magiske operation på det oprindelige engelsk, så sig til og jeg smider en oversigt ind med sætningerne på originalsproget. Smile

T.
Tilbage til toppen Go down
Tesposinus
Admin
Tesposinus


Antal indlæg : 1663
Join date : 05/03/09
Age : 44

Lesser Banishing Ritual of the Hexagram (LBRH) Empty
IndlægEmne: Sv: Lesser Banishing Ritual of the Hexagram (LBRH)   Lesser Banishing Ritual of the Hexagram (LBRH) Icon_minitimeTirs Mar 09, 2010 4:43 pm

Hej, alle!

Her er lige en illustration, som eksempel på visualiseringen af de fire hexagrammer i LBRH. Det er nogle gange lettere for visse individer at visualisere, hvis man kan få lov til at se eksempler i én eller anden form. Så håber dette kan være til hjælp for nogen, der evt. er interesseret i at praktisere LBRH.

Tesposinus

Lesser Banishing Ritual of the Hexagram (LBRH) Flamin13
Tilbage til toppen Go down
Fullmåne

Fullmåne


Antal indlæg : 352
Join date : 28/08/09
Geografisk sted : Norge

Lesser Banishing Ritual of the Hexagram (LBRH) Empty
IndlægEmne: Sv: Lesser Banishing Ritual of the Hexagram (LBRH)   Lesser Banishing Ritual of the Hexagram (LBRH) Icon_minitimeSøn Mar 14, 2010 1:29 am

Takk T. for at du igjen deler med oss av dine store kunnskaper!

Jeg har aldri praktisert LBRH, bare lest om det.
Har ikke helt forstått hvordan det skal utføres korekt, og dermed har jeg heller latt det ligge "på vent"...

Men etter å ha fått en så tydelig veiledning gjennom innlegget ditt, skal jeg gjøre et hederlig forsøk på å praktisere det i tiden fremover.
Tilbage til toppen Go down
Tesposinus
Admin
Tesposinus


Antal indlæg : 1663
Join date : 05/03/09
Age : 44

Lesser Banishing Ritual of the Hexagram (LBRH) Empty
IndlægEmne: Sv: Lesser Banishing Ritual of the Hexagram (LBRH)   Lesser Banishing Ritual of the Hexagram (LBRH) Icon_minitimeSøn Mar 14, 2010 5:03 am

Mig en absolut fornøjelse!! Very Happy

Jamen må du få noget godt ud af det så, Fullmåne! Må jeg spørge... hvad var det, du syntes, der gjorde det svært at forstå oprindeligt mht. praktiseringen?

Hvis du har nogle spørgsmål til ritualet ellers, skal du naturligvis også bare skrive løs, og jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe. Smile

T.
Tilbage til toppen Go down
Fullmåne

Fullmåne


Antal indlæg : 352
Join date : 28/08/09
Geografisk sted : Norge

Lesser Banishing Ritual of the Hexagram (LBRH) Empty
IndlægEmne: Sv: Lesser Banishing Ritual of the Hexagram (LBRH)   Lesser Banishing Ritual of the Hexagram (LBRH) Icon_minitimeSøn Mar 14, 2010 1:21 pm

Det som gjorde meg litt forvirret var at Element-retningerne i LBRH ikke er de samme som i LBRP...

Men nå har jeg fått en forklaring på dette. Very Happy
Tilbage til toppen Go down
Lucifer -BANDLYST-

Lucifer -BANDLYST-


Antal indlæg : 355
Join date : 07/04/11
Age : 35
Geografisk sted : Nordsjælland

Lesser Banishing Ritual of the Hexagram (LBRH) Empty
IndlægEmne: Sv: Lesser Banishing Ritual of the Hexagram (LBRH)   Lesser Banishing Ritual of the Hexagram (LBRH) Icon_minitimeMan Maj 16, 2011 9:16 pm

Hvad bruges dette ritual til?
Tilbage til toppen Go down
Tesposinus
Admin
Tesposinus


Antal indlæg : 1663
Join date : 05/03/09
Age : 44

Lesser Banishing Ritual of the Hexagram (LBRH) Empty
IndlægEmne: Sv: Lesser Banishing Ritual of the Hexagram (LBRH)   Lesser Banishing Ritual of the Hexagram (LBRH) Icon_minitimeTirs Maj 17, 2011 6:16 pm

Som navnet på operationen illustrerer, er der her ligeledes tale om et banishing ritual. Det bruges, på samme måde som LBRP, til at forvise og rense magusens arbejdsområde såvel som sensationssfære. Men hvor pentagram ritualet arbejder med Element kræfter, arbejder hexgram ritualerne med de planetariske. Der er tillige tale om mikrokosmisk banishing og makrokosmisk banishing, grundet de interne og eksterne energier der gøres brug af i disse to operationer.

T.
Tilbage til toppen Go down
Sponsoreret inhold





Lesser Banishing Ritual of the Hexagram (LBRH) Empty
IndlægEmne: Sv: Lesser Banishing Ritual of the Hexagram (LBRH)   Lesser Banishing Ritual of the Hexagram (LBRH) Icon_minitime

Tilbage til toppen Go down
 
Lesser Banishing Ritual of the Hexagram (LBRH)
Tilbage til toppen 
Side 1 af 1
 Lignende emner
-
» Renselsesritual
» Lesser Banishing Ritual of the Pentagram (LBRP)
» Et spørgsmål angående LBRH
» Relaxation Ritual
» The Bornless Ritual

Forumtilladelser:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Occulta Scientia :: Magi :: Diverse Magiske Operationer-
Gå til: