Meget mystisk fornemmelse i kroppen

Halløj
Jeg syntes lige jeg ville dele det her lidt spøjse fænomen med jer andre - da jeg gik i seng to aftener i sidste uge og lukkede mine øjne, havde jeg fornemmelsen af at bevæge mig hver gang jeg trak luft ind - ikke som i bare at bevæge brystkassen, men det føltes lidt som om jeg lå og flød ovenpå en sø eller noget i den stil med små bølger som vippede mig frem og tilbage og op og ned. Det var utroligt ubehageligt og jeg lå og ventede på den sædvanlige "faldende fornemmelse", som jeg har indimellem, men det holdt sig til at lade mig ligge og vippe.
Meget underligt
Nogen som har prøvet noget lignende?

Ja, jeg har prøvet det en del gange igennem mit liv. Jeg ved dog ikke hvorfor det sker. Måske det er hjernen der på en eller anden måde skal falde på plads, så den vipper lidt rundt. Jeg ved det ikke, men det kan måske have noget med træthed at gøre. Jeg har aldrig fået spurgt en læge, hvorfor det sker eller hvad det er.

Jeg ved ikke hvad det er som sker når du oplever dette, men det får mig til a tænke på forstadiet på en OoBE. Ud af kroppen oplevelse. Nu ved jeg ikke helt hvad du mener med ubehageligt. Mener du at du bliver bange for hvad der kan ske? Eller er det fordi det gør ondt, eller andet?

Men interessant er det. Jeg synes ikke selv at kan huske at have oplevet det du beskriver.

bare lidt en ubehagelig fornemmelse at kroppen bevæger sig, uden at jeg gør noget for det... og så gør den det egentlig ikke alligevel :/ ikke helt nemt at forklare.
Muligvis kan jeg også bare synes, det er ubehageligt, fordi jeg tidligere har lidt af hallucinationer, hvor blandt andet trappetrin bevægede sig, og jeg måske er lidt nervøs for at sådan noget kunne ske igen...

Lyder interessant... har aldrig selv prøvet noget lign., men jeg har oplevet en surren/summen i kroppen, samt efterfulgt af "twitches" i mine fingre, arme, ben etc., når jeg har arbejdet med udvikling af mit astrale legeme eller med astral projektion. Så det kunne muligvis være noget i denne dur, som Prospero sagde.

Men det kan tillige, som Lynx skrev, være hjernen der spiller én et puds; der er jo også to former for deja vu: Den "uforklarlige" form hvor der rent faktisk er tale om en form for retrokognition (eller et minde fra en tidligere prekognition), og så den anden form hvor hjernen laver et lille "hik", der gør, den hopper tilbage en lille tak, og så kører videre, hvorfor det derfra virker til, man har oplevet hændelsen før - det gjorde man jo teknisk set, da hjernen først opfatter oplevelsen heraf, efter den allerede har observeret scenariet. Så ja... et lille hik i hjernen kan meget muligt også forårsage hændelsen, du beskriver. Men hold endelig muligheden åben for fysisk såvel som æterisk forklaring, og lad os vide, hvis det eller noget lign. sker igen.

Mit har intet med deja-vu at gøre. Jeg "ser" kun en grå masse. Det der sker er.....

Forestil jer, at I er taget til stranden. I går et stykke ud i vandet og ligger jer på ryggen og flyder. Nu kommer der nogle mindre bølger, der først vipper jeres krop til den ene side og, derefter til den anden side. Dette sker med få sekunders mellemrum.

Jeg kan som regel stoppe det ved, at lukke øjnene op nogle minutter. Har dog været udsat for, at det begyndte igen, selv om jeg havde ligge nogle minutter med åbne øjne, og derefter lukket dem igen.

Grunden til, at jeg synes det er ubehageligt er, at jeg får en følelse af at blive søsyg

Moonlight_tiger skrev:

bare lidt en ubehagelig fornemmelse at kroppen bevæger sig, uden at jeg gør noget for det... og så gør den det egentlig ikke alligevel :/ ikke helt nemt at forklare.
Muligvis kan jeg også bare synes, det er ubehageligt, fordi jeg tidligere har lidt af hallucinationer, hvor blandt andet trappetrin bevægede sig, og jeg måske er lidt nervøs for at sådan noget kunne ske igen...

Ja, jeg kan sagtens sætte mig ind i denne frygt da jeg også har været bange for spekulative effekter af spirituelle ting og øvelser en gang. Nu er jeg ikke den mest disciplinerede magiker så jeg glemmer at skreve halvdelen af mine erfaringer ned. Derfor kan jeg ikke længere huske hvorfor at jeg fik denne oplevelse, i hvilken sammenhæng, hvilket ritual eller hvilken øvelse jeg havde lavet, men efter jeg havde lavet det gik jeg i seng og så snart at jeg havde lukket mine øjne så jeg tydeligt to øjne stirre på mig, og åbnede jeg øjnene og derefter lukkede dem igen var de der stadig. De forsvandt først da jeg besluttede at gøre noget ved det. Jeg blev først chokeret og derefter bange. Jeg tænkte "NOoo! Jeg skal sgu ikke blive dæmonbesat!" så i min frygt stod jeg op og udførte nogle banishings. Derefter var der ikke noget problem. Men idag tvivler jeg stærkt på at jeg var i fare for noget som helst negativt. Hvis det virkelig var en lille astral vampyr så ville det ikke have været noget problem da jeg bare kunne lave en banishing når det skulle være og fjerne den, og hvis det rent faktisk var en stod fed dæmon så ville min sørgelige lille banishing på mit daværende tidspunkt højs sandsynligt ikke kunne gøre meget andet end at få dæmonen til at grine. Og ifølge mit studie så er besættelse ikke nødvendigvis noget negativt. Nej, det virker meget mere sandsynlig at det bare var en af de barriere som det lavere ego skaber når man er ved at opnå fremskridt i det at blive mere "lucid". Det lavere ego bryder sig ikke om at du skal få en astral projektion. Den bryder sig ikke om at du finder ud af at der er større og vigtigere ting end din persona. Det er min tro at det er derfor at man ofte kommer til at stå ansigt til ansigt med sin frygt inden en astral projektion.

Jeg tænker det netop også er derfor du føler en frygt under disse omstændigheder. Men altså, alt taget i betragtning... Du er en heks. Du studere okkultisme. Du praktisere magi. At lade en frygt for eventuelle hallucinationer stoppe dig fra at eksperimentere og arbejde med de sære oplevelser som du har og vil få i dit liv vil være alt andet end konstruktivt. Syner og sære oplevelser er en enorm stor del af det som vi alle her vier vores liv til. Så et råd fra min side vil være at "tvinge" dig selv til IKKE at frygte hallucinationer, syner, sære oplevelser osv. Eller i det mindste at tvinge dig selv til ikke at lade din frygt afholde dig fra at arbejde med oplevelserne. Når man tænker på hvor lidt man egentlig har kontrol over sig selv i dagligdagen. Hvordan jeg mere bliver styrret af mine lyster og indflydelse fra min omverden end min vilje, så synes jeg at man derudfra bør lære at lade vær med at frygte det at miste kontrol over sig selv så meget, for det er tydligvis meget mere naturligt og almindeligt end vi egentlig normalt tænker.

Men jeg kan sagtens sætte mig ind i det at finde sådanne situationer ubehagelige og skræmmende.

Prospero skrev:

Du er en heks. Du studere okkultisme. Du praktisere magi.

Ikke så meget for tiden desværre... jeg suger til mig, hvad der kommer op på dette forum, og jeg er opmærksom på hvad der foregår omkring mig, og om jeg kan mærke forskel i energier når jeg fx går en tur, men at praktisere magi er desværre meget stillestående for tiden og forbliver det sandsynligvis et stykke tid endnu, fordi et fuldtidsstudie på universitetet sammen med et fritidsstudie af okkultisme vil dræne mig for alt energi
Bare en lille rettelst

Men ja, du har ret, det er ikke det smarteste at være bange for syner og lignende, når man er okkult orienteret. De skal jo dukke op uanset hvad

Lynx skrev:

Mit har intet med deja-vu at gøre. Jeg "ser" kun en grå masse. Det der sker er.....

Ups! Min fejl... jeg forklarede mig lidt dårligt. Det var ikke fordi, jeg talte om Maiken's oplevelse, eller din beskrivelse af dine egne oplevelser, som værende deja vu; jeg benyttede blot de psykologiske aspekter bag én af deja vu spekulationerne som en sammenligning med, hvad for et "hik" i hjernen, der evt. kunne være tale om. Sorry hvis dette var lidt utydeligt i mit indlæg.

Tesposinus skrev:

Lynx skrev:

Mit har intet med deja-vu at gøre. Jeg "ser" kun en grå masse. Det der sker er.....

Ups! Min fejl... jeg forklarede mig lidt dårligt. Det var ikke fordi, jeg talte om Maiken's oplevelse, eller din beskrivelse af dine egne oplevelser, som værende deja vu; jeg benyttede blot de psykologiske aspekter bag én af deja vu spekulationerne som en sammenligning med, hvad for et "hik" i hjernen, der evt. kunne være tale om. Sorry hvis dette var lidt utydeligt i mit indlæg.

Ingen problem! Det var bare måden du fik det skrevet på.

Sikke interessant!
Mine tanker går også i retningen af påvirkning af dit astral legme... Da jeg arbejdede intenst med OBE/astarl projektion, oplevede jeg en vuggende bevægelse, næsten ligesom på en gynge. Ved at "rokke" frem og tilbage havde jeg flere gange held til at svinge mig ud af kroppen
Det jeg følte var ubehageligt i starten var oplevelsen af at være lammet...Hvilket også var en del at processen. Men da jeg først havde prøvet det et par gange og vidste det ville komme, var det blot en del af øvelsen.

Moon skrev:

Svinge mig ud af kroppen
Og vidste det ville komme.

Svinge ud af kroppen??

Vidste det ville komme??

Meget meget interessant !! Fortæl, fortæl..... Hvis du altså har lyst

LOL Lynx. Ja, jeg kan godt se det, nu du citerer mig

Det jeg mener er: Når jeg lå i min seng (jeg kan bedst lide at ligge ned under disse øvelser, men det er selvfølgelig meget individuelt) Og lavede systematisk afspændingsøvelse. (du ved... "Slap af i dine tær, mærk at for hver gang du trækker vejret slapper du mere og mere af i dine tær ect...") Så var det som oftest min synssans som først føltes anderledes. lys og farver. Dernæst oplevede jeg, at føle mig lammet. En underlig snurrende fornemmelse i kroppen efterfulgt at en følelse af vægtløshed i arme og ben. Og når jeg så lå der og tillod mig selv at være i nuet og forsøgte at være bevidst om min krop, uden at bevæge den, så overføres den "svævende" fornemmelse til hele kroppen. Det begynder som om min krop vugger. Ved at arbejde bevidst med følelsen, kan jeg få det til at blive mere eller mindre. Og det er så her, jeg ved flere tilfælde har haft held til at skubbe mit astral legeme ud af kroppen.
Det føles ganske anderledes end en drøm. Jeg er trillet ud af vægen en gang, ud på gulvet en anden og ligget der og rodet rundt derefter fandt jeg ud af kun at "rejse mig op" så jeg kunne gå ud af en port i mit værelse.
Jeg afbrød mit studie i astral projektion dels fordi min nattesøvn blev negativt påvirket... Jeg skulle sove meget mere end jeg plejede for at føle mig frisk. Og dels fordi det var studiestart for min "alm. uddannelse på dette plan" og jeg ikke længere havde tid og overskud til det. Det er 5 år siden nu :-o tiden flyver!
Men du er selvfølgeig meget velkomme til at spørge hvis du vil vide mere. (Så må vi se om jeg kan finde ud af at formulere mig)