Morale: GODT OG ONDT

denne tråd er inspireret af en debat på cypranus

hvordan definere i gode og onde personer/dæmoner


jeg spilder sjælendt min egen tid på dette men jeg tror at vi kunne forstå hinanden bedere hvis vi havde et fælles syns punkt + at så ville jeg i hvert fald fatte en del mere af hvad i andre siger


jeg ligger ud med 2 teorier den første tror jeg fuldt og fast på ond: hvad du ikke kan lide god: hvad du godt kan lide. anden teori vil jeg værken stå rigtigt fast ved eller være sikker på dog vil jeg betvivle den en del ondt=egoist godt=modsatte af egoist


hvad jeg virkelig mener er at godt og ondt er illutioner skabt mellem dem fjender

Et gammelt lært råd fra min mor: "Du kan se det i øjnene". Og indtilvidere har det aldrig slået fejl ved hende og jeg prøver at lære af hende da det er en god ting at kunne som shaman. Men enlig så er jeg ikke så meget for ordet dæmon da dæmoner i min religion ikke nødvendigvis er ond... Foreksempel så er mine medicindyr/ånder på en måde det som i andre kalder for dæmoner... Jeg har efterhånden lært at ordet dæmon er et meget negativt ladet ord i forholdsvis kristen forstand... Men jeg kan sagtens sætte mig ind i din anden teori Delta, den første kan der være besvær med for mig...

Min personlige definition:

Ond = At hensigtsmæssigt påføre andre fysisk, mental, emotionel og/eller spirituel skade i hvilken som helst form.

God = Det modsatte

Selvfølgelig kan man definere "god" med lidt mere, end hvad jeg har skrevet (ved f.eks. at sige, noget godt er at hjælpe andre, placere sine egne ønsker og interesser i anden række frem for andres og lign.), men jeg synes, at sige det gode er det modsatte af det onde, er meget okkult videnskabeligt uden at gå i deciderede detaljer. Hvad jeg mener med dette er, som jeg sagde på Cyprianus.dk, at disse er to af de modstridende kræfter på hvilket Universet er bygget (se evt. mine indlæg omkring Universets skabelse for at for dybere forståelse for dette).

Giver dette mening??

GOD: glæde andre, hjælpe andre, og på en eller flere planer være der for den anden.

OND: at nedkalde forbandelser på menneskerne, at gøre andre både fysisk psykisk og spiritisk skade.

Men dette er bare mine syns punkter på det.

jeg ved ikke om at nedkaste forbandelser egentligt kan være ondt det kommer meget and på hvilke forbandelser der er tale om

Der findes handling og konsekvens.

Godt og ondt er en illusion, skabt af en manglende forståelse af handling og konsekvens.

Med til at forvirre begreberne, er ideen i vores kultur om at smerte er noget negativt.

Således ønsker den søgende rosens visdom, men vredes på dens torne.

Denne vrede kalder jeg manglende forståelse af handling og konsekvens.

De største og mest frydefulde øjeblikke i mit liv har altid samtidigt været de mest smertefulde

Enheden med gudinden i hendes ødelæggende aspekt...

I forhold til dæmoner tænker jeg tit på grækerne ord for lykke eudaimonia, enhed med sin dæmon

Hvordan kan din inderste essens være ond? Da kun i en kultur, der ikke ønsker for mennesket at være helt.
Der bygger sin magt på at fortælle menneskene, at de som børn for altid vil være beskyttet mod smerte og visdom.

jeg mener også at det er svært at identifisere hvad der er godt og ondt det der er godt for en kan jo være ondt for en anden og hvis det er godt at gøre ting for andre uden at tænke på sig selv bliver man jo ofte udnytet vis man ikke siger fra også ender det jo med at blive ondt for en selv. så det går nok ud på at holde en fom for lige vægt

som min mor altid sagde: "Min søn. gør de noble ting i dit liv..."

du skal færdig gøre det du startede.

ligemeget hvad....

"det ikke hvor lang tid du lever, men hvad din moral siger."

disse ord har gjordt en stor indtryg på mig.

det ikke hvad vi gør for andre, men hvad de gør til gængel.

at være "ond", er ikke altid det korrekte nej, men i visse tilfælde er det den eneste udvej.

at være "god", er næsten ligesom det min mor sagde til mig. At være god ka ha en stor betydning på folk omkring én.