Plante Alkymi - En Lille Introduktion

Hej alle!

Jeg er for nylig blevet spurgt, om jeg ikke ville skrive lidt omkring urter i alkymi, så jeg vil lige give en lille introduktion til det her. For de der ikke ved det, grunden til dette indlæg er i Opus Minor foraet er fordi, dette er Det Mindre Værk/Arbejde - planterigets version af det at skabe De Vises Sten. Det at skabe hvad der kaldes Plantestenen i alkymi er det højeste indenfor plantealkymi, og det er dette, der refereres til som Opus Minor. Så med andre ord er "the path of Opus Minor" plante alkymi.

Plante alkymi kaldes ofte for Spagyrics - et ord der oprindeligt blev brugt af den berømte alkymist fra 1500-tallet, Paracelsus. Rent teknisk set indikerer spagyrics blot en specifik process indenfor alkymi. Ordet er sammensat, af de to udtryk der betyder "separere" og "rekombinere" - den berømte sætning i alkymi der siger "Solve et Coagula". Dette er et yderst fundamentalt princip i alkymiske operationer, og det er det første man lærer i plante alkymi. Og da spagyrics danner fundamentet i plante alkymi, er ordet ofte brugt synonymt med plantearbejdet.

Mange folk er ofte i den tro, at alkymi kun beskæftiger sig med metallernes arbejde (specielt i det at omdanne uædle metaller til guld), men dette er på ingen måde sandt. Det er korrekt at det vigtigere arbejde indenfor alkymi ligger i metallerne og mineralerne, men planteverdenen er utroligt vigtig i sig selv - ikke kun fordi det er startpunktet for enhver alkymist, men også fordi det er en let måde (i hvert fald i forhold til metal- og mineralarbejdet) at skabe kraftfulde mediciner på. Og fordi de æteriske kræfter i planterne (samt også dyrevæv/menneskevæv) ikke er lige så kraftfulde - vibrationsniveauet er overhovedet ikke lige så højt - som i metallerne og mineralerne, er det ideelt at påbegynde sin spirituelle alkymiske transmutation med dette arbejde. Alkymisten udvikler sig jo spirituelt med sit arbejde i laboratoriet, så de kræfter man kan håndtere, er naturligvis hvor man vil starte.

Jeg vil gerne undlade at give for mange tekniske detaljer mht. arbejdet, så lad mig blot præsentere en lille oversigt.

Basically... man tager en plante og bryder den op i dens essens - dens reneste eksistens på det fysiske plan (derved bryder man den naturligvis også op på det ikke-fysiske plan). Dvs. man bryder planten op i dens Mercury, Sulfur og Salt (jeg vil gerne benytte de engelske betegnelser her, for den danske ækvivalent for "Mercury" er ikke tilstrækkelig). Dette er naturligvis overhovedet ikke, de fysiske substanser vi kender ved disse navne (kviksølv, svovl og natrium-clorid/bordsalt), men fordi de har en vis analogi dertil, benytter vi alkymister ordene derfra. Kort og godt er Mercury Ånden, livskraften i en substans; Sulfur er Sjælen; Salt er den fysiske "Krop" på det højeste/reneste niveau. Disse tre ting (såvel som de 5 Elementer) er utroligt vigtige indenfor alkymi, idet de har direkte med universets skabelse at gøre. De kaldes for Tria Prima - The Three Essentials.

Når urten er brudt op i disse dele, bliver den rekombineret i form af en elixir (med mindre man laver en tinktur, der kun består af substansens Mercury og Sulfur), der har voldsomt kraftfulde helende egenskaber rent fysisk, fordi alle plantens urenheder der blokerede for disse er fjernet, og selve planten er blevet ophøjet. Men ydermere har elixirerne og tinkturerne også kraftfulde æteriske egenskaber, fordi substansen nu er det tætteste, den kan komme på dens oprindelige ikke-fysiske eksistens, og derfor er dens ikke-fysiske egenskaber markant fremhævet.

Urternes fysiske helende egenskaber er at finde, blot ved at se på planters generelle medicinske virkninger. Så enhver bog der fortæller om planter og deres helbredende kræfter, kan give denne information. Men det skal lige noteres, at hvis man kender de forskellige "properties" planeterne har, vil man hurtigt bemærke en sammenhæng mellem dette og urternes medicinske effekter. Hvad angår planternes æteriske virkninger er man nødt til at kigge på deres planetariske tilknytninger. F.eks.:

Saturn Planter
- Comfrey (Symphytum Officinalis)
- Elm (Ulmus)
- Knotgrass (Polygonum Aviculare)

Sol Planter
- Roman Chamomile (Anthemis Nobilis)
- Eyebright (Euphrasia Officinalis)
- St. Johnswort (Hypericum Perforatum)

Dette er en meget grov gennemgang af grundlæggende spagyrics. Det er naturligvis meget mere detaljeret mht. de alkymiske operationer såsom digestion, maceration, distillation, cohobation og alle de æteriske/spirituelle egenskaber i disse, men det er en længere forklaring, der er forbeholdt alkymister og lærlinge. Håber ikke det gør noget og/eller fornærmer nogen.

Jeg håber, det var en tilstrækkelig introduktion, men skulle der være andet, så er det bare om at smide indlæg ind - hvad enten det er yderligere info, kommentarer, spørgsmål eller andet.

Mange venlige hilsner,

Tesposinus

P.S. Jeg beklager min konstante brug af engelske begreber, men idet min alkymilærer var engelsktalende, mine studie materialer altid har været på engelsk og stort set alle bøger og gamle tekster jeg har om emnet er på engelsk, er jeg meget mere bekendt med de engelske (og latinske) navne for diverse operationer, substanser, processer, planter osv.

En ting jeg ikke lige fik nævnt i det forrige indlæg var, at det at lave en alkymisk plantetinktur og planteeliksir blot er basisniveauet i Opus Minor. Herefter kommer ting såsom at lave "Magisterium", "Ens", "Circulatum Minus" og i sidste ende "Plantestenen". Man arbejder sig lige så stille op igennem fra de mest basale til de mest avancerede operationer. Og når man har udsat sig selv for tilstrækkelig spirituel alkymisk transmutation (hævet sig eget vibrationsniveau) via dette arbejde, er man klar til at bevæge sig videre til mineralriget, hvor man igen starter med basis og arbejder sig op igennem de gradvist mere avancerede lærdomme.

En anden ting jeg ikke fik nævnt er, at alkymisten udvikler sig på tre måder i hans/hendes arbejde:

- Selve arbejdet
- Yderligere spirituelt arbejde (alkymiske meditationer)
- Indtagelse af de alkymiske præparater

De to første nævnte jeg tidligere, men den sidste fik jeg ikke fortalt om. Som jeg skrev før, er alkymiske præparater ikke blot yderst kraftfulde mediciner rent fysisk men også æterisk. Dvs. alkymiske mediciner helbreder ikke kun lidelser på det fysiske plan men også på det æteriske. Ydermere bringer de æteriske kvaliteter i alkymiske præparater en direkte æterisk forandring med sig, i individet der indtager f.eks. eliksiren. Dvs. de æteriske egenskaber der er at finde i eksempelvis Luna planter, er noget modtageren af præparatet indtager i sig selv. Så ved at, f.eks., indtage en Luna eliksir vil vedkommende blive åbnet æterisk, der vil blive åbnet for hans/hendes astrale sanser, ting så som astral projektion bliver lettere at praktisere etc. Ved at indtage planteeliksirer, "Entia" osv. vil alkymisten heftigt udvikle sig spirituelt via infusion af disse æteriske egenskaber. Så selve præparaterne i dem selv er også vigtige, hvad angår alkymistens spirituelle transmutation.

Tesposinus

Noget andet jeg kom til at tænke på, jeg egentlig også gerne ville uddybbe lidt...

Som jeg har skrevet et par gange, er alkymiske præparater ikke blot yderst kraftfulde mediciner rent fysisk men også æterisk. Som tidligere sagt betyder dette, at alkymiske mediciner helbreder ikke kun lidelser på det fysiske plan men også på det æteriske. Det er dette, jeg gerne lige vil forklare lidt nærmere indenfor dét at helbrede lidelser.

Da det æteriske og det materielle er tilknyttet hinanden (som The Emerald Tablet lærer os: "As Above, so Below"), har fysiske lidelser, der er opstået af fysiske årsager, ligeledes en æterisk/spirituel effekt på individet. Omvendt er der også ofte tilfælde, hvor fysiske lidelser er resultatet af æteriske faktorer - ét eksempel kan være noget så basalt som æterisk ubalance. Disse æteriske faktorer er noget, som fysisk medicin ikke kan påvirke. Visse fysiske lidelser af en lavere natur eller blot lavere grad, kan helbredes tilstrækkeligt rent fysisk, så de påvirker det æteriske i patienten til genetablering af den indre balance, og derved kan man blive sygdommen helt kvit. Men der er andre scenarier, hvor en rent fysisk helbredelse ikke afstedkommer fuld eliminering af lidelsen (idet den æteriske faktor ikke bliver bearbejdet), og derfor vender den tilbage til patienten igen. Dette er ofte grunden til, sygdomme bliver helbredt i patienten, men blot for at vende tilbage igen senere i livet - man hører ofte om kræftpatienter, der har været udsat for sygdommen adskillige gange i deres liv.

Det er HER, alkymisk medicin afstedkommer, hvad fysisk medicin ikke kan. De alkymiske medicinske præparater er ikke blot mange gange mere kraftfulde end fysisk medicin pga. renheden (som et resultat af substansens højere vibrationsniveau), men de arbejder dertil også på det æteriske i patienten. Så udover at bearbejde den gældende lidelse på det fysiske plan, bliver den også bearbejdet ligeledes på det æteriske.

Dette er den vigtigste forskel på alkymisk og fysisk medicin! Ikke så meget dét, at den ene er mere kraftfuld end den anden, men vigtigere er det, at alkymisk medicin er, hvad vi gerne kalder "Medicin for Sjælen".

Jeg har brug for at få nogle begreber på plads.

En alkymist laver medicin ud af planter med et højt vibration indhold......er det rigtigt? dvs det når også ud i psyken hos patienten..

hvordan er det i forhold til en phytoterapeut, som også laver plantemedicin?

Melian

Melian skrev:

En alkymist laver medicin ud af planter med et højt vibration indhold......er det rigtigt? dvs det når også ud i psyken hos patienten..

En alkymist arbejder med skabelse, udvikling og evolution fra den æteriske oprindelse ned til og med den fysiske manifestation. Det vigtigste i alkymi er den spirituelle alkymiske transmutation, der finder sted indeni alkymisten via arbejdet i laboratoriet. De transmutationer man foretager sig i laboratoriet, er primært for at udvikle sig ved selve arbejdet men også ved at indtage de færdiglavede præparater. Det sekundære er at bruge dem som mediciner.

Dette værende sagt betyder det naturligvis ikke, at alkymisten overhovedet ikke er interesseret i at fremstille mediciner. Det er jo så sandelig en yderst værdifuld ting ved kunsten - noget som Paracelsus selv gik utroligt meget op i. Men det er, ikke desto mindre, en slags sidegevinst. Jean Dubuis har altid været meget påpasselig med at lære folk, det er vigtigt at primært fokusere på sin spirituelle udvikling frem for at helbrede andre. For man kan ikke transmutere det udenfor, som man endnu ikke har transmuteret indeni. Og så er alkymistens ønske om at hjælpe andre ikke meget værd.

Så nej... teknisk set går alkymi ikke ud på at fremstille mediciner. Men dette er som sagt en vigtig sekundær funktion, som alkymister gør meget brug af, idet man anser det for sin pligt at hjælpe menneskeheden via sit arbejde. Det var også derfor, Nicolas Flamel gjorde brug af De Vises Sten til metallisk transmutation for at hjælpe de fattige og donere til folkets kirker - noget som han personligt fandt betydningsfuldt. Så ja, en alkymist er på en måde en metafysisk læge samtidigt, men dette er som nævnt en sekundær funktion. Paracelsus var læge af profession, og anså alkymi for at være den absolut ultimative vej til helbredelse af enhver lidelse - fysisk såvel som spirituel.

Om alkymi går ud på at lave plantemediciner? Nej, plantearbejdet er blot hvor man starter. Som skrevet i et tidligere indlæg begynder man i planteriget, idet planters vibrationsniveau er lavere end f.eks. metaller og mineraler, og derved er det æterisk lettere at arbejde med - hvilket er grunden til, enhver alkymi-lærling starter her. Da der så altid vil være gavnlige ting at hente via plantearbejdet, gør stort set alle alkymister stadig brug af det selv årevis efter, de påbegyndte mineralarbejdet. F.eks. for at skabe alkymisk plante-medicin - hvilket dog overhovedet ikke er nær så kraftfuldt som metal- og mineralmedicin, men arbejdet er lettere og kræver mindre tid.

Nej, man arbejder ikke med planter med højt vibrationsniveau. Planter er af samme vibrationsniveau, men man forøger dette niveau ved den alkymiske transmutation man foretager sig i laboratoriet. Ved at bryde planten op i dens essens, og derved fjerne alle dens urenheder i al deres form, hæver man dens vibrationsniveau betydeligt. Det er dette der gør, at det færdige produkt også arbejder på et højere vibrationsniveau i dens helbredende egenskaber. Og derfor virker en alkymisk tinktur, eliksir osv. ikke kun fysisk men også æterisk. Man kan ikke sige psykisk (i form af "mental" eller "psykologisk"), da dette falder ind under det fysiske. Så skal man nærmere bruge ordet i form af det engelske begreb "psychic". Men det vil være mere korrekt at sige "metafysisk" i stedet. Alkymisk medicin arbejder på det fysiske og det æteriske/spirituelle plan - dvs. udover at arbejde med din krop, arbejder medicinen også med din ånd og din sjæl BOGSTAVELIGT.

Forskellen på f.eks. en homeopatisk medicin og en alkymisk plantemedicin er, at alkymisten arbejder med substansen på det æteriske niveau. Dvs. når man arbejder med den gældende substans i laboratoriet, arbejder man ikke blot med den fysisk men under "mystiske" principper, men man arbejder med den æterisk. Alkymisten er spirituelt involveret i arbejdet, så han/hun spirituelt/æterisk bearbejder og påvirker de gældende operationer og substansen. Derved ændrer han/hun substansen udover det fysiske, hvilket er noget, der IKKE finder sted i kemi, homeopati osv. Finder denne æteriske forandring af substansen ikke sted, er der ikke tale om et alkymisk præparat men blot et kemisk.

Håber dette hjalp lidt på dine spørgsmål. Ellers skal du da være så velkommen til at spørge igen.

Mange venlige hilsner,

Tesposinus

P.S. Undskyld det lidt lange indlæg, men der er mange ting, der ikke kan forklares kort i alkymi. Og dette var endda kortet så meget af, som jeg kunne slippe afsted med.

Jeg har det med å åpne gamle tråder...

Etter din anbefaling, har jeg startet med å lese om plantealkymi.
"Spagyrics" av Manfred M. Junius (Det var den eneste boken jeg fikk tak i om emnet)

Jo mere jeg leser og lærer, jo mere komplisert fremstår alkymien for meg...
Jeg føler at jeg kanskje burde ha studert kjemi, før jeg startet med alkymi.

På mitt nåværende stadium føles det for meg som om alkymi er et dypt innviklet filosofiskt system, med en salig miks av kjemi, samenrørt med filosofi, astrologi, teosofi, mystisisme, magi, relgion og psykologi.
Jeg føler meg helt matt med tanke på at jeg må innom alle disse feltene, for å få den rette forståelsen av hva alkemy egentlig er.
Men samtidig driver min nysgjerrighet og trang til viten meg videre.
Jeg skjønner at for å komme til bunns i alkymien, trenger man kanskje tiår med studier og praktisering...

Hvor lenge har du T. studert alkymi?
Har jeg begynt i riktig ende, når jeg startet med Spagyrics? Eller burde jeg ha startet med Jung? Kjemi? Astrologi? Eller andre emner først?

Jeg tar takknemelig imot alle tips og gode råd!

Hej Fullmåne!

Du skal skam være så velkommen til at genåbne gamle tråde, så meget du har lyst til.

Fullmåne skrev:

Etter din anbefaling, har jeg startet med å lese om plantealkymi.
"Spagyrics" av Manfred M. Junius (Det var den eneste boken jeg fikk tak i om emnet)

Jo mere jeg leser og lærer, jo mere komplisert fremstår alkymien for meg...
Jeg føler at jeg kanskje burde ha studert kjemi, før jeg startet med alkymi.

Ha! Ha! Ha! Det skal du ikke være ked af at tro. Du er ikke den eneste der igennem tiden har haft den indstilling, at et solidt kursus i kemi muligvis ville være gavnligt, før man begyndte at arbejde med alkymi. Det er også korrekt at et basis fundament i kemi vil være behjælpeligt, og der er et par moderne alkymister, der anbefaler dette. Men de siger samtidigt, at det absolut ikke er nødvendigt - specielt ikke hvis dine alkymi studiematerialer er godt og grundigt solide, da de så lærer dig alt, du overhovedet har brug for at vide, inklusive de tekniske detaljer omkring brugen af laboratorieapparatur. Men har du lidt basis kemi erfaring, er det naturligvis så meget lettere at håndtere distillation, ekstraktion etc., da du så ved lidt om, hvordan apparaturene fungerer. Men igen... dette lærer du henad vejen via din alkymiske praksis så fortvivl ikke.

Bogen du har valgt, er én af de bedste bøger offentligt tilgængeligt om alkymi! Det er en genudgivelse af Junius' klassiker, The Practical Handbook of Plant Alchemy, og den er et "must have"! Men... som jeg altid siger til folk, når jeg anbefaler alkymisk litteratur, så er det vigtigt at vide, Junius' taler meget, meget teknisk i bogen, og derfor kan den være svær at overskue til tider, hvis man ikke har arbejdet sig langsommere ind på emnet med andre værker, der præsenterer én for begyndelsen, nemlig plante alkymi. Så bogen er skam et godt valg - den kan blot være lidt hård at tygge sig igennem som ens første alkymi bog. Men dette kan du sagtens komme igennem ved at blot studere den stille og roligt, side for side, og gentagne gange.

Ellers vil jeg på det allerhøjeste anbefale, at du anskaffer dig Real Alchemy - A Primer of Practical Alchemy af Robert Allen Bartlett. Dette er ét af de bedste moderne, offentligt tilgængelige værker udgivet til dato omkring alkymi, og bogen er dertil ganske let at forstå - selv for individer uden nogen som helst tidligere viden om eller erfaring indenfor alkymi. Hvis du læser denne bog først (uden nødvendigvis at praktisere indholdet i første omgang), så vil Junius' bog være langt mere overskuelig.

Fullmåne skrev:

På mitt nåværende stadium føles det for meg som om alkymi er et dypt innviklet filosofiskt system, med en salig miks av kjemi, samenrørt med filosofi, astrologi, teosofi, mystisisme, magi, relgion og psykologi.
Jeg føler meg helt matt med tanke på at jeg må innom alle disse feltene, for å få den rette forståelsen av hva alkemy egentlig er.
Men samtidig driver min nysgjerrighet og trang til viten meg videre.
Jeg skjønner at for å komme til bunns i alkymien, trenger man kanskje tiår med studier og praktisering...

Du tager slet ikke fejl, når du finder alkymi dyb og kompliceret. Der er en god grund til, at fortidens filosoffer sagde, de sværeste videnskaber at studere er de okkulte videnskaber - alkymi er absolut ingen undtagelse. Der er astrologiske faktorer, man gør brug af i alkymi, Qabalah er et vigtigt emne at studere sammen med (hvilket de fleste alkymister gør), man lærer om de mystiske og esoteriske aspekter omkring Universet, naturen, livet og sjælen... det ER i sandhed en meget omfattende kunst og videnskab. Men du behøver ikke at studere alle disse emner først for at forstå alkymi, da de er en del af det. Dog vil jeg ikke lægge skjul på, at min baggrund indenfor magi, Qabalah, astrologiske aspekter, generel esotericisme osv., gjorde det meget lettere at forstå diverse alkymiske lærdomme, men sådan er det jo med alt. Har man en baggrund indenfor biler, er det langt lettere at lære automekanik, men dette er jo ikke ensbetydende med, at man ikke kan lære automekanik, hvis man ikke har tidligere erfaring med køretøjer. So just hang in there! Og stil endelig spørgsmål, hvis du er fortvivlet eller forvirret.

Fullmåne skrev:

Hvor lenge har du T. studert alkymi?
Har jeg begynt i riktig ende, når jeg startet med Spagyrics? Eller burde jeg ha startet med Jung? Kjemi? Astrologi? Eller andre emner først?

Jeg startede med at studere alkymi for omkring 9 år siden, men der kom først rigtigt skub i mine studier for omkring 5 år siden. En laaaaaaaaaaang historie om hvordan og hvorledes.

Nej, nej, nej, nej, nej!!! Endelig ikke Jung!!! Hans bøger om alkymi har absolut INTET med egentlig alkymi at gøre!!! Hans tekster om emnet drejer sig udelukkende om hans psykologiske fortolkning af alkymiske illustrationer, begreber og lign. Intet som helst omkring egentlig praktisering af alkymi. De bedste bøger du kan anskaffe dig, er den titel jeg gave et Amazon link til foroven, Junius' bog som du allerede har og Robert Allen Bartletts opfølger: The Way of the Crucible. Disse er guld at starte med og derefter - såfremt din lidenskab for praktisering af alkymi varer ved - vil jeg med glæde sende dig vej af nogle ikke offentligt tilgængelige materialer, som er de absolut bedste, du nogensinde kan få fat på!!! Så indtil videre er det bedste du kan gøre, at anskaffe dig Bartletts Real Alchemy, da den vil sende dig i den bedste retning. Herfra begynder det simpelthen bare at trille fremad.

Håber alt dette var til nogen hjælp. Men ellers spørger du bare løs.

Tesposinus

Phu...
Takk for hurtig og utdypende svar, T!
Føler meg litt mere optimistisk iforhold til alkymistudiene, etter å ha lest ditt svar

Ble beroliget av å høre at jeg ikke trenger å starte med kjemistudier, før jeg begynner med alkymi.
Jeg vil komme igang NÅ! Føler allerede at jeg har utsatt det lenge nok...

Jeg er så heldig å ha en ektefelle som er et teknisk geni, så når jeg kommer så langt at jeg skal til å begynne å praktisere alkymi, skal han få bygge de aparatene jeg til enhver tid trenger.
Og "destilering" er langt ifra noe fremmed begrep for oss på landsbygden... Selv mine formødre drev med slikt
(Alkohol har alltid vært dyrt og tidligere vanskelig tilgjengelig i Norge utenfor de store byene, så de fleste måtte lage den selv. "Brenning" hjemme er en gammel folkelig tradisjon som fortsatt holdes i hevd)

Jeg sendte deg en mail for et par dager siden med listen over de 2 alkymibøkene jeg har klart å skaffe tilveie. Ved siden av "Spagyrics" har jeg "Real Alchemy" av Robert Allan Bartlett. Flaks!
Jeg er helt enig i at sistnevnte er langt lettere å forstå enn den betydelig mere tekniske "Spagyrics"

Ellers har jeg muligheten til å få tak i følgende bøker:
"The Divine Symbols and Art of Alchemy" av Adiramled
"Three Books of Occult Philosophy" av Henry Cornelius Agrippa, Heinrich Corneli Agrippa Von Nettesheim, Henry C. Agrippa
"The Elixir of Immortality: A Modern-Day Alchemist's Discovery of the Philosopher's Stone" av Robert E. Cox
"Alchemy's Secret Tradition" av Arthur Edward Waite
Er noen av disse verdt bryet å anskaffe?

Jeg forsøkte å få tak i "The Practical Handbook of Plant Alchemy: An Herbalist's Guide to Preparing Medicinal Essences, Tinctures, and Elixirs" men fikk beskjed om at denne var definitivt utsolgt og ikke skulle trykkes mere

Når det gjelder Kaballa, så har jeg begynt å lære meg hebraisk. Vet ikke om det er nødvendig, men...
Ble glad for å høre at Jung utgår fra "pensum!"
Har du noen bokanbefalinger innen astrologi og magi?

Som heks er rituell magi noe jeg bedriver til daglig, men jeg tar mer en gjærne imot ny kunnskap og lærdom!!!

Takker for tilbudet om "tilleggsliteratur" når den tid kommer. Det tilbudet kommer jeg nok til å vite å benytte meg av
Vil også si at jeg er dypt takknemlig for at du tar deg tid til å gi meg alle disse tipsene og rådene, jeg føler er en nødvendighet for å havne på rett spor nå i starten. TAKK, T!!!

Jeg er kun glad for at kunne hjælpe.

Fullmåne skrev:

Jeg er så heldig å ha en ektefelle som er et teknisk geni, så når jeg kommer så langt at jeg skal til å begynne å praktisere alkymi, skal han få bygge de aparatene jeg til enhver tid trenger.

Det lyder jo godt. Men du behøver ikke være bange for, at du behøver for mange avancerede instrumenter til at begynde med. I starten er kemisk glas-apparatur, det eneste du skal anskaffe, og Erlenmeyers, beakers, reagensglas, hermetisk forseglende plastikbøtter osv. er ikke specielt dyrt. Du behøver såmænd ikke bruge mere end en 6-700 kroner i første omgang, og så er du godt og grundigt på vej. Det kan endda også gøres billigere, da du kan benytte tomme vinflasker, tomme glaskrukker og dertil kan man finde meget godt i billigmandsbutikker (100 yen butikker/10 kroners butikker/$1 butikker). Men idet jeg er purist, har jeg altid købt mit udstyr primært fra kemi forsælgere. Det er dog en smagssag. Her er én af mine favoritter til det "løse" laboratorie-udstyr (Erlenmeyers, beakers og lign.): Avogadro's Lab Supply

Fullmåne skrev:

Og "destilering" er langt ifra noe fremmed begrep for oss på landsbygden... Selv mine formødre drev med slikt (Alkohol har alltid vært dyrt og tidligere vanskelig tilgjengelig i Norge utenfor de store byene, så de fleste måtte lage den selv. "Brenning" hjemme er en gammel folkelig tradisjon som fortsatt holdes i hevd)

Se det er jo bare super godt! Destillation er en meget fundamental alkymisk operation, og samtidigt en meget vigtig en - der er adskillige varianter, som man benytter til diverse alkymiske formål. F.eks., hvis vi kun taler plantearbejdet, så skal man bruge damp-destillation til at adskille Sulfur fra planten, derudover bruger vi også vakuum-destillation, cirkulation og meget andet. Denne operation i dens forskellige former bruges igennem al alkymisk arbejde, fra planteriget til mineralriget.

Fullmåne skrev:

Jeg sendte deg en mail for et par dager siden med listen over de 2 alkymibøkene jeg har klart å skaffe tilveie. Ved siden av "Spagyrics" har jeg "Real Alchemy" av Robert Allan Bartlett. Flaks!
Jeg er helt enig i at sistnevnte er langt lettere å forstå enn den betydelig mere tekniske "Spagyrics"

Det må du meget undskylde, men jeg har ikke læst din email før nu. Havde ikke tjekket den email konto i nogle dage, men nu har jeg endelig fået den læst. Alle tiders, at du har fået fat i Real Alchemy! Du kunne ikke have valgt en bedre titel at starte med - på trods af den også arbejder sig ind på langt mere avancerede alkymiske operationer end Spagyrics. Men Bartletts bog er meget, meget nemmere at forstå, hvis man ikke har nogen erfaring indenfor emnet.

Fullmåne skrev:

Ellers har jeg muligheten til å få tak i følgende bøker:
"The Divine Symbols and Art of Alchemy" av Adiramled
"Three Books of Occult Philosophy" av Henry Cornelius Agrippa, Heinrich Corneli Agrippa Von Nettesheim, Henry C. Agrippa
"The Elixir of Immortality: A Modern-Day Alchemist's Discovery of the Philosopher's Stone" av Robert E. Cox
"Alchemy's Secret Tradition" av Arthur Edward Waite
Er noen av disse verdt bryet å anskaffe?

- Adiramled tekster er ikke nogle, jeg vil anbefale, du anskaffer dig på nuværende tidspunkt, da de er svære og avancerede.
- Agrippas mesterværk er et absolut must i enhver okkultists bibliotek - hvad enten man er alkymist, magiker, astrolog eller andet! Få fat i Llewellyn Publications' store, sorte paperback udgave (1.000+ sider!) fra Amazon, da det er den absolut bedste version tilgængelig! Her er et link: The Three Books of Occult Philosophy
- Cox' bog skal du ikke spilde penge på. Den har absolut intet med alkymi at gøre! Det er disse fjollede idéer om, at ORMUS er relateret til De Vises Sten blot pga. deres kraftfulde helbredende egenskaber. Men Monatomic Elements har intet med De Vises Sten at gøre, og der er slet ikke tale om samme materiale. The Philosopher's Stone kan ikke findes liggende omkring ude i naturen.
- Jeg har ikke selv denne bog af Waite, så dens indhold kan jeg desværre ikke sige meget om. Men jeg ved dog, at hans bøger om alkymi typisk blot er opsamlinger af gamle alkymiske tekster, og i så fald er de endnu langt for svære at forstå, og de arbejder oftest med meget avancerede operationer. Så en bog som denne behøver du ikke tænke på endnu. Derudover kan jeg hjælpe dig med at få gamle alkymiske tekster fra gode "kilder", når den tid kommer. Så spar hellere dine penge i første omgang.

Fullmåne skrev:

Jeg forsøkte å få tak i "The Practical Handbook of Plant Alchemy: An Herbalist's Guide to Preparing Medicinal Essences, Tinctures, and Elixirs" men fikk beskjed om at denne var definitivt utsolgt og ikke skulle trykkes mere

Det skal du ikke være ked af, Fullmåne. Spagyrics er nøjagtigt samme bog! Spagyrics er blot en genudgivelse/genoptrykkelse af The Practical Handbook of Plant Alchemy. Alt indhold er det samme, forlaget er det samme... det er blot med en ny titel.

Fullmåne skrev:

Når det gjelder Kaballa, så har jeg begynt å lære meg hebraisk. Vet ikke om det er nødvendig, men...

At lære det hebræiske alfabet, er aldrig en dårlig ting for en okkultist, men det er ikke noget, der er synderligt nødvendigt for en alkymist. Ikke med mindre du vil studere alkymiske tekster skrevet på hebræisk. Men studium af Qabalah er noget MANGE alkymister har fundet af stor vigtighed igennem århundreder. Den dag i dag lægges der stadig lige så stor vægt på det i alkymi lærdommene fra Jean Dubuis (Philosophers of Nature) og Frater Albertus (Paracelsus Research Society/Paracelsus College). Så du kan ikke undgå at lære om Qabalah, når du studerer alkymi - det vil du også opdage i Bartletts bog.

Fullmåne skrev:

Har du noen bokanbefalinger innen astrologi og magi?

Agrippas bog er absolut et must, ligeledes mener jeg The Magus (1801) af Francis Barrett er, og ellers også The Kybalion. Disse er ikke kun gavnlige for magikere men ligeledes for alkymister. Hvad angår astrologi, kan jeg desværre ikke hjælpe dig betydeligt, da jeg ikke selv er den store astrologi studerende. Jeg studerer kun den mængde astrologi, jeg har behov for i mine alkymiske og magiske studier. Det primære du har behov for at vide og forstå indenfo astrologi i tilknytning til alkymi (og også magi for den sags skyld) er planetariske dage, timer og visse tilknytninger ("correspondences"). Klik her for at kigge på et indlæg, jeg lavede for lang tid siden. Det kan måske være dig behjælpeligt. Ærkeenglene samt de magiske navne for de planetariske timer, er noget der hovedsageligt kun benyttes i magi, men de planetariske dage, timer og planterenes metaller er vigtigt indenfor alkymisk arbejde.

Ydermere hvad angår astrologi i alkymi og magi, er planetariske placeringer og lign. naturligvis også gavnligt at forstå, men sådanne ting kan du ofte studere på gode hjemmesider dedikeret til astrologi.

Fullmåne skrev:

Vil også si at jeg er dypt takknemlig for at du tar deg tid til å gi meg alle disse tipsene og rådene, jeg føler er en nødvendighet for å havne på rett spor nå i starten. TAKK, T!!!

Det er mig en absolut fornøjelse! Jeg er kun glad for, at kunne få en "fellow alchemist" at kunne tale med!

Spørg endelig bare løs, hvis der er mere.

Tesposinus

Lige én ting til... hvis du virkelig gerne vil have fat i flere bøger om emnet, så skal jeg med glæde anbefale andre, der er superbe investeringer:

- The Way of the Crucible af Robert Allen Bartlett - Opfølgeren til Real Alchemy.

- Lexicon of Alchemy af Martinus Rulandus - en bog der oprindeligt er fra 1600-tallet, men det er den bedste "alkymi ordbog", du kan få fingrene i!

- The Alchemist's Handbook af Frater Albertus - et lille værk men en absolut klassiker indenfor det moderne alkymi-samfund.

Dertil er jeg på nuværende tidspunkt ved at læse The Weiser Concise Guide to Alchemy, som jeg lige har fået med posten. Jeg havde ikke bestilt den før nu, men den har potentiale for at være en anden god bog om emnet - og dét i introduktionsform. Jeg skal nok fortælle mere, når jeg har læst den færdig.

T.

Undskyld jeg sådan bare bryder ind midt i det hele men syntes nu jeg ville dele dette med jer alligevel

søgte lidt på nettet og fandt noget interessant læse stof som i måske gerne vil læse også

Alkymi (eller alkemi) er en tidlig videnskabelig og filosofisk praksis, der kombinerer elementer af kemi, metallurgi, fysik, medicin, astrologi, semiotik, mystik og kunst. Alkymi blev praktiseret i mange tidlige kulturer, således f.eks. i Egypten, Indien, Kina, det klassiske Grækenland, Rom, i den muslimske kultur og – nok mest kendt – i Europa fra middelalderen op til det 19. århundrede i et kompleks netværk af skoler og filosofiske systemer, der strækker sig over mere end 2500 år. Alkymien er i eftertiden mest kendt for især de middelalderlige alkymisters forsøg på, ved forskellige kemiske reaktioner og legeringer at frembringe guld. De søgte også at opdage livseliksiren som kunne forlænge livet. Men deres stræben efter dette gjaldt også stræben efter åndelig fuldkommenhed, som de søgte at opnå gennem foreningen af modsatte elementer (de fire elementer : ild, jord, luft og vand.) Udover læren om de fire elementer fulgte alkymisterne også læren om de tre principper. De tre principper var først og fremmest kviksølv og svovl. Kviksølv som var metallet, og svovl som medførte at kviksølvet rustede. Paracelsus tilføjede princippet salt. Helt op til 1700-tallet var der dødsstraf for at kritisere læren om de fire elementer og de tre principper.

Etymologi

Ordet alkymi har en kompleks etymologi, der over latin, arabisk og oldgræsk er beslægtet med ordet kemi. Dansk har lånt ordet fra middelalderlatin alchimia, der igen har ordet fra det arabiske الخيمياء al-khīmīyaˀ. Førsteleddet ال al er den arabiske bestemte artikel, medens خيمياء khīmīyaˀ sandsynligvis enten er et lån fra oldgræsk χυμεία khymeía "kunsten at legere metaller", hvorfra vi også har det moderne ord kemi, eller fra det persiske kimia "guld". Et tredje bud er, at al-khīmīyaˀ i stedet betyder "den egyptiske [videnskab]", idet khīmīyaˀ da skulle være lånt ind i arabisk fra koptisk ⲪⲧⲬⲤ kēme "Egypten", der igen via det demotiske kmi stammer fra det oldegyptiske kmt "Egypten, det sorte [land]" (nemlig modsat den omkringliggende "røde" ørken).

Historie

Den vestlige alkymi har et af sine væsentligste udspring i den såkaldte hermetiske tradition, der kan dateres tilbage til hellenistisk tid, og særligt i den oprindeligt arabiske Tabula Smaragdina, Hermetikkens bibel, som føres tilbage til den mytiske Hermes Trismegistos, en synkretistisk græsk-egyptisk guddom og legendarisk antik alkymist. Det har medført, at begrebet alkymi ofte blandes sammen med magiske forestillinger, jagten på de vises sten, der skulle kunne bruges til at omdanne metaller, - og en drøm om at lave guld.

Realiteten er, at mange af Middelalderens alkymister var seriøst arbejdende kemikere. De var henvist til at arbejde ud fra den religiøse og magiske forståelsesramme, som var gældende i samtiden, og de måtte bygge på den sum af faktisk viden, som var tilgængelig. Alkymien var en holistisk åndsretning, hvor argumentation og bevisførelse afhang af evnen til at påvise sammenhænge mellem de kemiske stoffer og f.eks. de fire temperamenter, de fire elementer, kosmologien og gudstroen.

Mange af alkymisterne støttede sig til gnostiske skrifter og til kabbalaen, og de var overbeviste om, at astrologiske forhold havde betydning for stofferne og menneskenes temperamenter. En del var regelrette svindlere, der søgte at udnytte tidens overtro og frygt for det ukendte til egen vinding. Til gengæld blev flere alkymister anklaget for hekseri, sort magi og trolddom og indstævnet for inkvisitionen.

Selv om man i dag ikke kan anerkende undersøgelser på dette grundlag som forskning, lykkedes det alkymisterne at lægge en solid basis for den senere, objektive kemiske videnskab. Så sent som på 1700-tallet udgav Johann Becker et prisværdigt værk om mineralogi, Physica Subterranea - samtidig som han mente, at han under de rigtige omstændigheder kunne gøre sig selv usynlig.

Kong Frederik III var selv optaget af alkymi, og da han havde opbrugt sine titler da Gothersgade og Vendersgade fik navn, greb han til metallerne - sådan fik Sølvgade sit navn. Han havde også en alkymist ved navn Borri i sving i et laboratorium i Rigensgade. Derfor blev Garnisons sygehus først heddende Guldslottet, før soldaterne, der lå der som patienter, fik det omdøbt til Grødslottet.

Den sidste alkymist var samtidig den første moderne kemiker, Philippus Paracelsus, som levede mellem 1494 og 1541 i stadig søgen efter viden inden for medicin og kemi. Han fandt ud af, at kviksølv i små doser modvirker kønssygdomme.

I 1661 udkom det første værk, der skilte mellem alkymi og kemi, nemlig The Sceptical Chymist af Robert Boyle ved Oxford.

I Inferno fortæller August Strindberg om sine egne, tafatte eksperimenter med alkymi. På sit værelse i Paris eksperimenterede han med bly og kisel, inspireret af to papirsedler, han var kommet over ved en statue i byen. På den ene seddel stod tallet 207, på den anden 28, og det mindede ham om, at bly har 82 protoner og 125 neutroner i atomkernen, altså lige 207 nukleoner, mens kisel indeholder 14 protoner og 14 neutroner, altså lige 28. Strindberg mislykkedes naturligt nok i at frembringe guld.

Nogle mener, at alkymisternes arbejde skal forstås åndeligt, således at det var et forsøg på at opnå en sprituel forvandling, hvor målet blandt andet var at blive et helt, og åndeligt talt androgynt menneske. Blandt andre Carl Gustav Jung og Jes Bertelsen arbejdede i flere år med alkymi ud fra en sådan psykisk anskuelse.

Kan det lade sig gøre?

Det er muligt at omdanne kviksølv til guld. Det kan vi takke kernefysikken for. Dog ville prisen for bare et gram kunstigt guld være på omkring 28.000.000.000 kroner. Så måske opdagede alkymisterne ikke en måde hvor på de kan lave guld, men takket være deres forskning kender vi i dag mange flere grundstoffer.


Det var lidt af det jeg ku finde ^^ håber det ku bruges.

Tak for indlægget, Marxak. Og jo da, noget af det er da udmærket at læse, hvis man gerne vil høre en smule om alkymiens historie. Men som altid er tilfældet med Wikipedia og lign. leksika, så er den egentlige viden de har om mere obskure emner altid meget begrænset. F.eks. står der masser af vås omkring ninjutsu (en ældgammel japansk krigskunst), forkerte forklaringer af hvad mikkyô egentlig er, og ligeledes var der flere ting i dette uddrag, der ikke var korrekt. Men man kan ikke forvente mere, når man ikke hører det fra "the horse's mouth", som de siger.

F.eks....

Marxak skrev:

Men deres stræben efter dette gjaldt også stræben efter åndelig fuldkommenhed, som de søgte at opnå gennem foreningen af modsatte elementer (de fire elementer : ild, jord, luft og vand.)

Forkert. Det er ikke igennem forening af modsatte Elementer men igennem balancering af Elementerne.

Marxak skrev:

Udover læren om de fire elementer fulgte alkymisterne også læren om de tre principper. De tre principper var først og fremmest kviksølv og svovl. Kviksølv som var metallet...

Heller ikke korrekt. Betegnelsen Mercury (Sophic Mercury - fra Philosophic Mercury) er udtrykket for ånden - livskraften.

Marxak skrev:

...og svovl som medførte at kviksølvet rustede.

Nope! Betegnelsen Sulfur (Sophic Sulfur) er begrebet for sjælen. Den sidste af Tria Prima er Salt som er selve kroppen - den fysiske manifestation i dens reneste forstand.

Marxak skrev:

Det er muligt at omdanne kviksølv til guld. Det kan vi takke kernefysikken for.

Dette er også forkert. Alkymister har transmuteret grundmetaller til sølv og guld igennem årtusinder (det er blot det færreste antal, der opnår det), og det er noget enhver alkymist er klar over. Hvorfor? Det finder man ud af, hvis man giver sig i lag med alkymiske studier. Så min pointe er, at det ikke er kernefysikken, vi kan takke for, vi har transmuteret et grundmetal om til guld, idet dette har været opnåt af adskillige alkymister lang tid inden da. Kernefysikken var langt bagud hermed, og tillige var det ikke gjort specielt effektivt, i og med de forsøgte at afstedkomme noget så natur-intimt som transmutation via udelukkende fysiske midler - en nær umulighed der ligeledes forklarer deres minimale resultat. Alt dette er et bevis for, er at naturen/Universet er langt mægtigere end nogen fysisk videnskab!

Marxak skrev:

Så måske opdagede alkymisterne ikke en måde hvor på de kan lave guld...

Jo, det gjorde vi. Det vides ikke engang den dag i dag, hvornår den første alkymist rent faktisk skabte De Vises Sten, men vi kender navnene på adskillige alkymister senere hen, der gjorde det - heriblandt Sir George Ripley, Nicolas Flamel, Cyliani og adskillige andre.

Hvad kan vi så lære af alt dette, folkens? At blot fordi Wikipedia er populært den dag i dag, så er det ikke ensbetydende med, at man kan stole blindt på dets indhold.

T.

Hov forresten... Tabula Smaragdina (The Emerald Tablet) var ikke oprindeligt arabisk men koptisk og siges at være lavet af Hermes Trismegistus selv. Den arabiske oversættelse er blot én af de ældste, der stadig eksisterer i dag. Derudover er den oversat til latin, engelsk, fransk og tysk samt andre sprog. Sir Isaac Newton lavede en engelsk oversættelse af en gammel latinsk udgave til hans eget studium i hans alkymiske praktiseringer.

T.

Ytterst interesant!!!

Meget interessant Tesposinus, du er absolut fyldt med megen visdom

MVH Gutte